Problemstillingen gik igen i samtlige oplæg fra hhv. uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer.
Konferencens afsluttende paneldebat med politikere fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti resulterede ikke i politiske løfter. Der vil næppe fra Folketinget komme styrende indgreb overfor rederierne, men fra de fire partier var opfordringen til erhvervets parter entydig: Sæt jer sammen, gå i dialog og få det her løst.

Danmarks Rederiforening: -Behovet er dækket

Fra Danmarks Rederiforening imødegik administrerende direktør Anne H. Steffensen kritikken fra både uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer:

-Vi uddanner tilstrækkeligt til at dække behovet, sagde Anne H. Steffensen, der henviste til at rederierne har forpligtet sig til at optage 200 studerende årligt.
-Og mit bud er, at vi lige nu optager i nærheden af 250.
-Jeg synes, vi leverer mere, end vi er forpligtet til, understregede hun og tilføjede:
-Men vi vil gerne indgå i dialog om det.
En tilføjelse, der faldt i forbindelse med paneldebatten, hvor budskabet fra Sten Gade (SF), Henning Hyllested (EL) og Alex Ahrendtsen (DF) entydigt lød på, at rederierne har en forpligtelse til at stille praktikpladser til rådighed og at rederierne i den forbindelse må løfte en større del.

Socialdemokraternes erhvervsordfører Thomas Jensen var til forsamlingens overraskelse tilbageholdende med at kræve større deltagelse fra rederierne. Han strakte sig alene til at opfordre Det Blå Danmark til samlet at indgå i dialog om løsning af praktikpladsmanglen.

Konferencen arrangeret af fire organisationer

Uddannelseskonferencen var arrangeret af Maskinmestrenes Forening, CO-Søfart, Søfartens Ledere og 3F Sømændene.
Paneldebatten afsluttede konferencedagen, der om formiddagen gav plads til indlæg fra tre maritime uddannelsesinstitutioner samt de fire faglige organisationer, der stod bag arrangementet.

Uddannelsesinstitutioner: -Der mangler praktikpladser

Fra Aarhus Maskinmesterskole fortalte forstander Anders Hanberg Sørensen om markant vækst af studerende på maskinmesteruddannelsen.
-En stor del af disse studerende vil gerne til søs, men kan ikke komme det, fordi de ikke kan få praktikplads, refererede han.
Fra Marstal Navigationsskole trak rektor Jens Naldal direkte paralleller mellem antallet af praktikpladser til ubefarne og antallet af studerende på navigatøruddannelsen. Uden den nødvendige sejltid kan den menige ikke kvalificere sig til at læse videre til for eksempel styrmand eller skibsfører.
Og fra Svendborg Søfartsskole udtrykte forstander Jens Frederiksen sin ærgrelse over, at skolen på grund af kvoteordningen må afvise et meget stort antal kvalificerede ansøgere.
-Vi kan se på udbetalingen af støtte til praktikpladser, at der er en svag stigning i antallet af pladser. Men er der praktikpladser nok, spurgte han retorisk.

Faglige organisationer: -Der mangler praktikpladser

I de efterfølgende oplæg fra Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere, CO-Søfart og 3F Sømændene var der overordnet enighed om, at det maritime uddannelsessystem er godt.
Men uddannes der nok? – og hvilke kompetencer bliver der brug for?
Fra CO-Søfart fremhævede sekretariatschef John Ibsen nødvendigheden af at have en ubrudt ”fødekæde” frem til officersuddannelserne.
-Det er vigtigt med høvdinge, men det forudsætter, at der er en stamme af indianere, sagde John Ibsen.
Han påviste, at der faktuelt er mindre end en håndfuld rederier, der tilfører unge mennesker til erhvervet.
Og når det kommer til praktikpladser for ubefarne, så er der alene ét rederi, der ansætter i større stil nemlig Esvagt i Esbjerg.
-Kunne man forestille sig, at man fra Statens side forlangte, at man yder, når man nyder, sagde han med adressering til rederiernes lempelige rammebetingelser.
Fra 3F Sømændene understregede formand Søren Sørensen efterfølgende manglen på uddannelsespladser og ridsede udviklingen i handelsflåden op med reducering af antallet af danske menige.

Folketingsmedlem: -Jeg er chokeret

At de deltagende folketingspolitikere i løbet af konferencen havde fået større indblik i problemstillingerne blev understreget af Enhedslistens Henning Hyllested:
-Jeg er chokeret over at høre, at der stort set kun er ét rederi, der tager ubefarne i dag, sagde han og tilføjede:
-Det må rederierne kunne gøre meget bedre.

Fra Danmarks Rederiforening imødegik administrerende direktør Anne H. Steffensen kritikken:

-Rederierne uddanner til det behov, som rederierne har. Vi kan ikke alene løfte opgaven med at uddanne til hele Det Blå Danmark. Vi kan jo opfordre Danske Maritime til at udrede deres behov for arbejdskraft med maritime kompetencer og så må de betale for det, sagde hun.

Steen Gade fra SF antydede, at man fra folketingets side jo nødigt tog pisken i brug i et anliggende, som bør kunne løses i erhvervet.
-Men hvis ikke guleroden virker, så må pisken jo i brug, sagde han.

CO-Søfart: -Rederierne bestemmer jo selv behovet

Tilhørerne kunne under paneldebatten kommentere og stille spørgsmål.
Formand for CO-Søfart Ole Philipsen kommenterede i den forbindelse i forsamlingen, at rederierne jo i princippet selv afgør, hvilket behov de har.
-Og så vil jeg da gerne høre, hvad man har tænkt sig at gøre, hvis Esvagt i overmorgen får en ny CEO, der over en nat ændrer strategien og bestemmer, at rederiet ikke mere skal have dansk ubefarne, spurgte Ole Philipsen.

Anne H. Steffensen, Danmarks Rederiforening medgav, at rederierne selv definerer behovet:
-Og vi har jo erkendt, at behovet er større end antallet, vi er forpligtet til at tage. I forhold til de ubefarne og en evt. ny strategi i Esvagt. Det skal vi nok løse. Du kan sove roligt. Vi finder uddannelsespladserne et andet sted, svarede hun direkte henvendt til Ole Philipsen.
Politikerne i panelet afsluttede dagen med at konstatere, at erhvervet samlet har en opgave, der skal løses.
Og med de beroligende ord fra Danmarks Rederiforenings direktør om, at rederierne nok finder 100 praktikpladser til de ubefarne, hvis de nuværende pladser i Esvagt forsvinder, tyder det trods alt til, at opgaven med at udvide de nuværende antal ikke er en uoverkommelig opgave.