Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Første MLC-tilbageholdelse herhjemme

CO-Søfart - 05. september 2013

Besætningen om bord på 'Atlantic Carrier' var uden hyrekontrakter, da Søfartsstyrelsen i tirsdags inspicerede skibet under en havnestatskontrol. Foto: Grahame Hewitt / http://www.g4ivn.co.uk

Første MLC-tilbageholdelse herhjemme

Det liberia-flagede offshore supplyskib 'Atlantic Carrier' har i et døgn været tilbageholdt i Esbjerg, da mandskabet var uden hyrekontrakter. Tilbageholdelsen er den første herhjemme som følge af brud på kravene i MLC.

Af Hanne Hansen

De søfarendes arbejds- og levevilkår er med ikrafttrædelsen af MLC (Maritime Labour Convention) 20. august blevet en del af tilsynsordningen under for eksempel havnestatskontrol. Besætningen om bord på det UK-ejede offshore supplyskib 'Atlantic Carrier', stod uden hyrekontrakter, da Søfartsstyrelsen i tirsdags gennemførte en PSC (Port State Control) om bord på skibet i Esbjerg, og derfor blev skibet tilbageholdt.

-Det er tilfredsstillende at se, at kravene i MLC er indarbejdet hos de danske myndigheder i forbindelse med havnestatskontrollen, siger formand for CO-Søfart Ole Philipsen og fortsætter:
-Den søfarendes ansættelseskontrakt er helt grundlæggende. Kontrakten er det stykke papir, der fortæller, hvilke vilkår vedkommende er ansat på. Forhold som løn, rettigheder under sygdom  mv. skal fremgå af kontrakten, og mangler den, er der jo ingen der aner, hvordan vilkårene er.
Ole Philipsen har ved flere lejligheder fremhævet ikrafttrædelsen af MLC som det vigtigste tiltag for søfarende siden 2. Verdenskrig. Søfarendes forhold om bord har ikke tidligere været en del af inspektørernes opgaver under havnestatskontrol.

MLC-krav alvorlige

-Jeg har tidligere sagt, at det var min forhåbning, at brud på MLCs bestemmelser hurtigt opdages og at rederen tvinges til at rette op på manglerne. Med tilbageholdelsen af 'Atlantic Carrier' har Søfartsstyrelsen imødekommet min forhåbning, siger Ole Philipsen og tilføjer:
-Der skal ikke være tvivl om, at overtrædelser af MLC er af samme alvor som overtrædelser af krav til skibets fysiske tilstand.

Rederiet bag 'Atlantic Carrier' fik i løbet af i går onsdag forholdene bragt i orden og skibet er tilbage i Nordsøen, hvor det opererer ved offshore-vindmølleparken DanTysk, der er under opførelse.