Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

ETF Kongres - oplæg fra Metal Maritime om Nordsø-samarbejde

CO-Søfart - 26. maj 2017

ETF Kongres - oplæg fra Metal Maritime om Nordsø-samarbejde

Faglig konsulent Christian H. Petersen fra Metal Maritime forestod på ETF-Kongressen i går en præsentation af samarbejdet med norske og britiske forbund i “North Sea hubs programme”. Præsentationen førte blandt andet til udvidelse af samarbejdet, idet en repræsentant fra HK under den efterfølgende panel-debat meddelte, at HK gerne deltager i projektet.

Af Christian H. Petersen, faglig konsulent Metal Maritime

På kongressen er der - udover den normale dagsorden - også arrangeret en lang række såkaldte "Fringe events", hvor deltagerne kan drøfte forskellige emner. Disse events er placeret udenfor det øvrige program og finder sted i forskellige lokaler tæt på kongressen. Blandt "fringe-emnerne" på årets kongres kan nævnes: sikkerhed for buschauffører, diskrimination mod LGBT-medarbejdere, kampagner om DHL, IKEA og Tyrkiet, fremtiden for maritime medarbejdere, kvinder i transport-industrien og det såkaldte "hubs-projekt" for offshore- og energiområdet i Nordsøen.

I det sidstnævnte initiativ har Metal Maritime sammen med de norske og britiske forbund fra start været en aktiv deltager, og vi er nu godt i gang med arbejdet i Esbjerg. Initiativet, som har været omtalt i fagbladet flere gange, går kort sagt ud på, at vi gennem samarbejde med de andre fagforeninger på transportområdet i Danmark og rundt om Nordsøen vil stå som en meget stærkere enhed overfor arbejdsgiverne. Dette skal ske ved at vi sammen får bedre styr på hele Nordsøens forsyningskæde, som består af søfolk, havnearbejdere, chauffører, leverandører, lufthavnsmedarbejdere, metal- og cateringmedarbejdere på borerigge mv.

Præsentation og efterfølgende panel-debat

Undertegnede var derfor blevet inviteret til at fortælle om de foreløbige erfaringer med den danske del af "hub-initiativet" og efterfølgende deltage i en paneldiskussion om hele "hub-tankegangen". Det foregik på kongressens anden dag, mens den øvrige kongres holdt frokostpause. Jeg fik blandt andet fortalt, at vi i Danmark er kommet godt i gang med samarbejdet mellem de deltagende forbund, som udover Metal Maritime er 3F og Dansk El-forbund. Den danske del af projektet centrerer sig omkring Esbjerg, da stort set alle aktiviteter inden for offshore og energi i Danmark er placeret. Derfor samarbejder vi også tæt med de lokale afdelinger af Dansk Metal, 3F og DEF om dette.

I den efterfølgende debat meldte en repræsentant fra HK sig på banen og sagde, at de meget gerne vil være med i projektet. Til det kunne jeg kun svare, at de er meget velkomne, for jo flere vi er, jo bedre mulighed har vi for at få et effektivt samarbejde og dermed større gennemslagskraft.

Torsdag aften var alle kongressens deltagere som afslutning på dagen inviteret til middag på Det Maritime Museum i Barcelona. Museet var interessant og ligger i en smuk bygning ved havnen, men selve arrangementet var lettere kaotisk og middagen ikke nogen stor oplevelse.