Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Dyre danske øer er også arbejdspladser

CO-Søfart - 08. november 2013

Agersø- og Omø-færgerne oktober 2012 - foto fra CO-Søfarts artikelserie om danske færgeoverfarter.

Dyre danske øer er også arbejdspladser

Økonomisk er en lang række af de danske småøer en dårlig forretning. Det er dyrt at opretholde livet på øerne i form af blandt andet færgeforbindelser, og set ud fra et økonomisk synspunkt foreslår forsker, at de mindste småøer lukkes. Fra øsammenslutningen argumenteres der for, at øerne skaber et helt Danmark.

Af Hanne Hansen

De danske små-øer står for skud i dagens medier, hvor forskere slår til lyd for at lukke de mindste øer for beboelse. Argumentet er, at de er for dyre i drift. En beboer på øen Egholm i Limfjorden koster således Aalborg Kommune 143.375 kr. i merpris årligt. En beboer på øen Barsø ud for Aabenraa koster 120.182 kr.
Det er Kristeligt Dagblad, der i dag med en større artikel sætter gang i debatten, der er er fulgt op af flere medier.
Fra Sammenslutnigen af Danske Småøer fastslår formand Dorthe Winther overfor Kristeligt Dagblad, at livet på øerne rummer noget unikt, der er værd at bevare.

Maritime arbejdspladser

De danske småøer er - set med maritime øjne - også arbejdspladser. I runde tal er omkring 360 således beskæftigede på færgeoverfarter i øsammenslutningens regi. Færger, der udgør øernes livliner og - som det blandt andet fremgår af CO-Søfarts artikelføljeton om færgeoverfarter -, er turistmæssige attraktioner i lokalområderne. At færgeoverfarterne og livet omkring dem i havnene også har kulturel værdi, lader sig desværre ikke måle i økonomisk målestok.

CO-Søfarts artikelserie om færgeoverfarterne - Klik her