Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Dronningen afslørede nyt monument for krigssejlere

CO-Søfart - 29. august 2017

Mindesmærkets ene side med tekst, mens Per Arnoldis værk på den anden side gengiver "sortladent hav" i skulpturel udførelse. Foto: Morten Bach

Dronningen afslørede nyt monument for krigssejlere

Monument over de danske søfolk, der døde under 2. verdenskrig, blev i dag afsløret i Mindelunden under en timelang ceremoni med deltagelse af dronningen, flere ministre og
tre overlevende krigssejlere.

Af Morten Bach, ITF inspektør / 3F Transportgruppen

I dag - 29. august -, 74 årsdagen for den danske befolknings opgør med den danske regerings samarbejds-politik med tyskerne og 77 år efter den tyske besættelse fik de danske krigssejleres indsats endelig en plads i Mindelunden.

Hendes Majestæt Dronningen afslørede et flot monument ”Sortladen Hav” udført af kunstneren Per Arnoldi.
Senere under ceremonien lagde den tidligere matros og allierede krigssejler Eli Larsen en krans til minde om sine omkomne kammerater, der sejlede og døde i allieret krigstjeneste. Af de ca. 6000 danske søfolk, der under 2. verdenskrig sejlede i allieret tjeneste, omkom ca. 1200.
De, der kom hjem, fik aldrig den anerkendelse, de fortjente for deres indsats!

Af hjertet tak fra statsministeren

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede i sin tale søfolkenes indsats for Danmark og for vort demokrati og nævnte, at man desværre i 77 år havde glemt statsminister Staunings løfte til de danske sømænd, som han gav i sin nytårstale i januar 1940. ”De skal aldrig blive glemt!”
-Ikke før nu, har de danske søfolk, der sejlede under krigen fået det minde, de fortjener, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet.
Han afsluttede talen med at aflevere en direkte tak - en fra hjertet tak - til de tre tilstedeværende krigssejlere, Eli Larsen, Antoinette Meldgaard og Evald Brink.

Frihedskampens Mindefond står bag

Ud over de tre tilbageværende krigssejlere, deltog modstandsfolk og en lang række militære værn, samt kongehuset og nuværende og tidligere ministre.
De søfarendes organisationer samt flere danske rederier var også inviteret.
Frihedskampens Mindefond med formand Eugen Olesen og næstformand Ida Seehausen stod for arrangementet og har også sørget for, at mindestenen for de danske søfolks indsats kom op.

Se højtideligheden på dr.dk

DR transmitterede ceremonien fra Mindelunden i en fem kvarter udsendelse.
Hele udsendelsen kan streames og ses på www.dr.dk - her et direkte link til DR’s udsendelse