Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

DIS-skattesagerne i Højesteret - dommene

CO-Søfart - 23. november 2016

DIS-skattesagen i Højesteret - dommen

Højesteret har i dag 23. november kl. 12 afsagt dom i DIS-skattesagerne, der i 2012 blev anlagt af Søfartens Ledere mod hhv. DFDS og Staten.

Søfartens Ledere har tabt DIS-skattesagerne mod DFDS og Staten ved Højesteret, der stadfæster Landsrettens domme i begge sager.

Højesteret behandlede de to civile ankesager i sidste uge, og har i dag 23. november kl. 12.00 afsagt dom.

Her direkte link til Højesterets dommene (pdf):


DIS-skattesagen mod DFDS (Danmarks Rederiforening)

DIS-skattesagen mod Staten

 

...............

 


Domstolens eget resumé af sagerne og afgørelserne:

 

Søfartens Ledere som mandatar for A og B
mod
Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S

 

Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag 15/2016.

Sagen angik, om A og B, der fik udbetalt en skattefri nettoløn i henhold til sømands­be­skatningsloven, havde krav på automatisk forhøjelse af lønnen som følge af de generelle lettelser i beskatningsniveauet, der blev gennemført i 2009 med Forårspakke 2.0.

Det følger af sømandsbeskatningsloven, at sømænd på danske skibe under visse betingelser op­pebærer en skattefri nettoløn. A og B var af den opfattelse, at deres nettoløn skulle forhøjes, når der gennemføres generelle skattelettelser i samfundet. De gjorde gældende, at dette fulgte af deres ansættelses­af­ta­ler som fo­r­tol­ket i lyset af de tidligere gældende overenskomster, af sømandsbeskatningsloven og af EU’s statsstøtteregler.

Landsretten havde udtalt bl.a., at der ikke kunne udledes nogen aftaleretlig forpligtelse for DFDS til automatisk at regulere sømændenes nettoløn som følge af ændringer i personbeskat­nings­reg­ler­ne. En sådan automatisk regulering kunne heller ikke udledes af sømandsbe­skat­nings­loven eller af EU’s statsstøtteregler. Landsretten frifandt derfor DFDS.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

 

-------------

 

Søfartens ledere som mandatar for A og B
mod
Skatteministeriet


Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag nr. 251/2015

Sagen angik, om Skatteministeriet var erstatningsansvarlig for det tab, som A og B havde lidt ved, at deres nettoløn ikke blev forhøjet som følge af de generelle lettelser i beskatningsniveauet, der blev gennemført i 2009 med Forårspakke 2.0.

Det følger af sømandsbeskatningsloven, at sømænd på danske skibe under visse betingelser oppebærer en skattefri nettoløn. A og B var af den opfattelse, at Skatteministeriet efter sø­mands­beskatnings­loven og efter EU’s statstøtteregler var forplig­tet til at påse, at deres netto­løn blev forhøjet ved generelle lettelser i beskatningsniveauet, herunder som følge af den skattelettelse, som i 2009 blev gennemført ved Forårspakke 2.0.

Højesteret fandt ligesom landsretten, at en forpligtelse til automatisk at forhøje lønnen i til­fæl­de af skattelettelser ikke kunne udledes af loven om beskatning af søfolk, og at det ikke var i strid med EU’s statsstøtteregler, at lønnen ikke blev forhøjet som følge af gennemførelsen af Forårspakke 2.0.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.

dis flag lres

DIS-skattesagerne
i Højesteret

 

Civil anke

Er behandlet i Højesteret 15. og 16. november 2016

Søfartens Ledere på vegne af to medlemmer
mod
Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S

Søfartens Ledere på vegne af to medlemmer
mod
Den Danske Stat v/Skatteministeriet

Advokater:
Poul Hvilsted for Søfartens Ledere
Rune Asmussen for 3F, biintervient
Morten Ulrich for Danmarks Rederiforening
Rass Holdgaard for Skatteministeriet 

Dommere i begge ankesager:
Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen.
 

FAKTA

DIS-sagerne om skatteregulering af nettolønnen er rejst af Søfartens Ledere i 2012.

Begge sager tabte Søfartens Ledere i Østre Landsret.

Retssag mod DFDS
Østre Landsret afsagde dom 19. november 2015
Se dommen - Klik her...

Retssag mod Skatteministeriet
Østre Landsret afsagde dom 21. januar 2016
Se dommen - Klik her...

Referater fra retten

CO-Søfart fulgte Højesterets behandling af sagerne og faglig sekretær Ole Strandberg har refereret fra begge retsdage.

Onsdag 16. november
DIS-skattesagen i Højesteret
-referat fra 2. retsdag

Tirsdag 15. november
DIS-skattesagen i Højesteret
- referat fra 1. retsdag