Statsstøttereglerne
Der er intet i EU-retten som kan støtte påstandene. Generelt eksisterer et forbud mod statsstøtte, bortset fra hjemlede undtagelser til fremme af visse erhverv.
De eksisterende retningslinjer er ikke retningsbindende, men kommissionen skal udstede konkrete godkendelser med henvisning til retningslinjerne.
Spørgsmålet er om man af godkendelserne kan udlede, at der skal være en skattemæssig målbar sammenhæng mellem netto- og bruttoløn.
Kommissionen godkender i 2002 den danske ordning.
I 2004 udstedes nye retningslinjer.
I 2004-05 arbejdes der med ny sømandsbeskatningslov under hensyntagen til statsstøttereglerne.
I maj 2005 henviser kommissionen til tidligere godkendelser og til at der ikke er ændringer i skattereglerne som har betydning for godkendelsen.
Kommissionen udtaler sig ikke om en nettoløn i forhold til en fiktiv eller kontrafaktisk (vedr. forhold som ikke har fundet sted eller gælder i virkeligheden) bruttoløn, og har ingen bemærkninger til SKAT’s manglende vilje til at blande sig i løndannelsen.
Der findes principielt 2 forskellige modeller for statsstøtten.
1)
Nettomodellen med nedsat skat og sociale bidrag. Grænsen er, at der ikke må ske støtte udover de pågældende bidrag, og i DIS-modellen er der ingen fare for at der kan overkompenseres.
2)
Bruttomodellen hvor godtgørelse sker efter opkrævning af skat og sociale bidrag faktisk er sket.
Nettomodellen er den mindst problematiske men kommissionen tillader også bruttomodellen.
Sikring af støtteloft
En mulig kombination af de to modeller kan føre til overkompensation.
I 2012 blev der foretaget stikprøvekontrol, hvor kommissionen stillede uddybende spørgsmål til SKAT. Danmark svarede i maj 2013 og forklarede den danske nettoløn, med oplysninger om at SKAT ikke kræver nettolønsændringer når der sker skatteændringer.
Kommissionen finder at den danske model er i orden.
I materialesamlingen er der vist eksempler på, hvad kommissionen beslutter, når ordninger ikke er i orden, f.eks. om at statsstøtten skal tilbagebetales. Det fremhæves for at vise at kommissionen tager håndfaste midler i brug ved konstateret misbrug.
Søfartens Ledere hævder at statsstøtteopgørelsen beregnes forkert, men indberetningen har ingen konkret betydning for godkendelsen. Kommissionen blander sig ikke i opgørelsesmetoden, og en forkert indberetning vil ikke føre til at godkendelsen bortfalder. SKAT anvender en gennemsnitsskat med henblik på at klargøre et skattetab, mens foreningen mener der skulle anvendes en fiktiv bruttoløn som udgangspunkt. Ingen af disse modeller er ufejlbarlige.
Peter Loft (tidligere departementschef i Skatteministeriet) har fremsendt to breve vedrørende spørgsmål om udbetalinger fra pensionsindbetalinger. Formentlig mente Loft at der kunne sættes spørgsmålstegn ved hele DIS-ordningen, hvis pensionsudbetalinger blev gjort skattefrie.
Uddelegering af skattekompetence?
Når der ingen skat er, hvad er der så at uddelegere?
Søfartens Ledere har ønsket for Højesteret at få nedlagt en ny påstand 2:
"Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at § 5, stk. 3, i lov om beskatning af søfolk indebærer en forpligtelse for Skatteministeriet til at kontrollere og håndhæve, at løn og godtgørelser m.v. under DIS beregneligt påvirkes af ændringer i beskatningen af lønindkomst på samme måde som løn og godtgørelser m.v. uden for DIS."
Hvis SKAT i øvrigt får ret, så har SKAT ikke nogen problemer med at genanvende de samme argumenter, som i forvejen er brugt, til den nye påstand. Men der er flere gode grunde til vores afvisningspåstand (jurateknik som ikke er gengivet her).
Poul Hvilsted
Advokat for Søfartens Ledere - REPLIK
Fortryder intet af det allerede fremførte. Formålet med at opnå en retslig afgørelse, er begrundet i den manglende succes med at finde en fagretslig løsning på det vakuum, de DIS-søfarende skatteteknisk er havnet i.
Skattereformer er normalt gennem tiderne siden 1988 blevet implementeret i overenskomsterne, og først med forårspakke 2.0 forsvandt lydhørheden. Der er samtidig ingen klageinstans, de søfarende kan henvende sig til.
Forudsætningen for DIS-loven er, at der blev aftalt en overgangsordning med beregninger og omregninger, som principielt også skulle omfatte uorganiserede rederier, og dermed kan betragtes som en slags "grundlov" for DIS.
20 år senere vælger Danmarks Rederiforening at ville have det hele og nægter at implementere en skattereform, og påstår at en konvertering er ren fiktion. Men der var ingen tvivl før 2010 og konvertering er netop det ord, rederiforeningen brugte for at få sat DIS-loven i søen. Morten Ulrich sagde om de-kobling mellem skat og løn, at allerede i 1989 blev det kolde og det varme vand blandet sammen.
Gør gældende at rederiforeningen godt kan regne, men de vil ikke. Foreningen ventede i 20 år med at anvende ordet de-kobling, og tricket anvendes til at frigøre sig fra "grundloven" og meddele, at opsigelsen af opsparingsprotokollatet også betød bortfald af protokollaterne fra 1988.
Grenen til de gamle principper er dermed savet over.
Godkendelsen i EU er givet på betingelse af, at der udøves kontrol, og hvis der var udøvet en sådan kontrol, så havde det vist sig at statsstøtteloftet var overskredet
Gør gældende at Kommissionen indirekte beskæftiger sig med nettolønsprincippet og nettolønnens sammenhæng med skat. Når EU foretrækker nettolønsmodellen, så er det fordi frafalden skat burde være en entydig størrelse og ikke kunne misbruges, men EU-kommissionen har ikke haft en chance for at gennemskue hvad der foregår.
Morten Ulrich
Advokat for Danmarks Rederiforening - DUPLIK
Forløbet siden 1988 har givet de bedst tænkelige grunde for ikke at gå til domstolene med striden. Man kunne have etableret konflikt, og man har næsten haft sin egen stol i forværelset til skatteministeriet.
Bestrider, at der er tale om en DIS-søfartens "grundlov" og opsparingsprotokollatet henviser til 1989 og ikke 1988.
Teknisk set er det korrekt, at der kan regnes mellem netto og brutto, men ingen love siger at der skal ske en konvertering. De-koblingen mellem skat og nettoløn vises klarest af, at man beregnede de første nettolønninger og derefter tillagde 5,5 pct.
Når ordet de-kobling ikke tidligere har været brugt, er det fordi det har været helt evident at en sådan frakobling mellem brutto, skat og netto er sket.
Rass Holdgaard
Kammeradvokat for Skatteministeriet - DUPLIK
Afsluttende skatte- og EU-tekniske bemærkninger.
......................................
Dom afsiges onsdag 23. november kl. 12.00