Der er tale om en såkaldt adcitationssag.

Adcitation: det forhold, at en af parterne (sagsøger eller sagsøgte) i en verserende borgerlig retssag inddrager en tredjemand som part (medsagsøgt) i sagen. Hovedbetingelserne herfor er opregnet i Retsplejelovens § 250 stk. 2-5. (Gyldendal Den Store Danske) 

Referat således som det fremgår af referentens noter og på hans ansvar.

Miljø

Sagens 3 landsdommere var de samme dommere som i sagen mod DFDS.

Temperaturen var sat lavt - i flere henseender, både udenfor og indenfor landsretten. Retsformanden indledte med at konstatere, at det næppe var staten der var på anklagebænken, men alene Skatteministeriet, hvorefter han meddelte, at sagens parter var enedes om at indskrænke sig til en enkelt retsdag, med henvisning til at mange dokumenter og megen procedure var kopisæt fra sagen mod DFDS.

Forelæggelse/dokumentation - Poul Hvilsted

Sagen har kunnet tilskæres til en enkelt retsdag, fordi dommen efter hovedsagen har bragt en del essensklarhed. Dommen er anket til Højesteret, også af hensyn til indbyrdes sammenhæng mellem de to sager.

Udgangspunktet er DIS-loven fra 1988 og tilhørende skattelovsbestemmelse § 33C, som bestemmer, at skat på sømandsindkomster bortfalder. Meningen at oprette et nyt skibsregister på nye forudsætninger af hensyn til internationale konkurrencevilkår.

Lov om beskatning af søfolk af 2005 (Lov 386), §5 stk. 3, definerer at skattefritagelsen er betinget af at løn m.v., er fastsat under hensyn til skattefritagelsen, og § 11 at hvis betingelserne ikke er opfyldt, hæfter arbejdsgiveren for den skat som skulle have været indbetalt.

EU's retningslinjer for statsstøtteordningen bestemmer, at støtteværdien ikke må overstige skatteværdien.

I forbindelse med behandling af lovforslaget (til 386), udtaler LO, at det er et problem at DIS-lønninger ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i skattesystemet. Generelt har nettolønsmodellen aldrig været lønmodtagernes kop te. Som kommentar til lønmodtagerorganisationerne fastslår Skatteministeriet, at skattefritagelsen er betinget af, at lønnen er fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen, men at regeringen hverken kan eller ville blande sig i overenskomstforhandlingerne.

Efter henvendelse fra Søfartens Ledere svarer skatteminister Kristian Jensen, at der kun findes den regel, at lønnen skal være fastsat under hensyntagen til skat. Han udtrykker principiel enighed med foreningen, men finder det uhensigtsmæssigt, hvis regeringen skulle blande sig i OK-forhandlinger.

Indtil 2010 foregik der for OK-parterne tilfredsstillende forhandlinger om konsekvenser af skattereformer.

Som det fremgår af beskrivelsen af Udligningskontorets funktion, er det både muligt og nødvendigt at omregne nettoløn til bruttoløn.

Det fremgår af Faglig Voldgift mellem Sømændenes Forbund og Danmarks Rederiforening i 1994, at rederiforeningen forbeholder sig retten til ikke at implementere en skatteændring i lønudviklingen.

I 2000 blev der indført en DIS-ordning på færgeområdet, hvor der med udgangspunkt i bruttohyrer, beregnes nettohyrer i overensstemmelse med det til enhver tid gældende skattesystem.

I 1989 mente Skatteministeriet at en refusionsmodel formentlig var i strid med EU's statsstøtteregler. Baggrunden for de udstukne retningslinjer var stærk international konkurrence. Statsstøtten i EU til den maritime sektor skal administreres på en sådan måde, at den ikke virker fordrejende på konkurrencen mellem medlemsstaterne. Der må ikke ydes yderligere støtte til nettolønnen, og støtteordningerne skal nøje overvåges.

Støttebeløb iht. DIS-ordningen er opgjort for perioden 1996-2014. Skatteministeriets beregningsteknik er udformet således at der udregnes 35,6 pct. af den samlede DIS-indkomst. 

Supplerende fra kammeradvokaten:
DIS-ordningen er en skattelempelses-ordning. Til EU er der redegjort for Den Danske Model med forhandlinger mellem ligeværdige parter, og kommissionen har svaret at den finder støtten i overensstemmelse med statsstøttereglerne. 

Afhøring af Fritz Ganzhorn

Fritz Ganzhorn, Søfartens Lederes direktør, har ønsket at kommentere nogle afsnit i Østre Landsret-dommen af 19/11-2015, i relation til afhøringen af ham selv.

Baggrunden for opsparingsprotokollatet i 2005 skyldtes, at rederiforeningen ikke fandt et skattereformbeløb på 440 kroner væsentligt.

Henvendelser til ministre har været motiveret af behov for at gøre opmærksom på, at loven blev uhensigtsmæssigt forvaltet og ikke administreret efter reglerne.

Søfartens Ledere ønsker, at der bliver værnet om loven og ser § 5 stk. 3 som udtryk for en retstilstand og ikke en forhandlingstilstand.

Det påstås at bruttoløn ikke længere kan udregnes af nettolønnen efter de gamle bruttolønsoverenskomster forsvandt, men der findes systemer til at omregne nettoløn til bruttoløn. Det sker f.eks. i forbindelse med udregning af sociale ydelser og det sker når en søfarende ansættes på rederikontorer. For Udligningskontoret er det også nødvendigt at kunne bruttoficere nettolønninger.

Procedure - Poul Hvilsted

Fastholder påstande som fremsat.

Problemet for Søfartens Ledere er håndteringen af de vedvarende skattenedsættelser i relation til konstatering af sammenhæng mellem løn og skat, og dermed støtten til erhvervet.

Bag enhver nettolønssats findes en korresponderende bruttolønssats

Staten skal tilpligtes at acceptere Den Danske Model og i sammenhængen forstå, at effekten af ikke at blande sig, er en stensikker metode til at blande sig. Der findes kun en metode til at undlade indblanding, og det er at kræve tilpasning. Statsstøtten gives ikke til medarbejderne, men til erhvervet.

Staten har pålagt parterne, som betingelse for erhvervsstøtten, at indgå nettolønsoverenskomster. Statens formål er bevarelse af erhvervet i Danmark.

Den valgte nettolønsmodel er en samfundskontrakt som blev udformet med det formål at undgå karambolage med EU's statsstøtteregler, samt at undgå utidig opmærksomhed i USA.

Den gamle skattelovs § 33C udtrykker snorlige at det som udgør statsstøtten er identisk med skatten. De ansatte er almindelige skatteydere, men skatten skal blot ikke indbetales til staten.

Danmarks Rederiforening gør gældende at DIS er dekoblet fra bruttolønninger, men det er simpelthen ikke korrekt at bruttolønninger ikke kan beregnes. 

I § 5 stk. 3 og § 11 slås det fast, at de to størrelser hænger sammen, og hvis denne sammenhæng brister, skal der foretages tilbagebetaling.

Tidligere skatteminister Kristian Jensen forventer at der ikke alene findes beregnelighed, men også at principperne for denne overholdes.

Reglerne må ikke modvirke EU-fællesskabets interesser. Danmark har i denne forbindelse haft et anstrengt forhold til EU og flere gange glemt at indberette som krævet, men er blevet reddet på målstregen og har fået tilgivelse på visse betingelser.

SKAT antager at skat hvis DIS blev ophævet, vil blive pålagt de ansatte, men hvis der skal udregnes en skatteværdi er det nødvendigt at beregne en bruttoløn. Det samme ville gælde hvis en af os her i lokalet havde fået udbetalt et beløb "sort". Men SKAT udregner 35,6 pct. af den skattefri løn.

Vi gør gældende, at SKAT overlagt forsyner EU med oplysninger, der savner mening. Det vides ikke, om det er fordi, man ønsker at få noteret, at den danske statsstøtte kan beregnes til 600 millioner kroner, og ikke som korrekt 1,6 milliarder.

Landsretten kan derfor ikke, som gjort, lakonisk henvise til, at EU har godkendt ordningen, fordi der er klare mangler i forudsætningerne.

Om statens ansvar gøres det gældende, at Den Danske Model skal respekteres og at SKAT skal acceptere, at de ved at afvise indblanding, får direkte indflydelse på lønningerne, fordi der ikke kræves håndhævelse af samfundskontrakten.

Staten må ikke bruges som instrument til at nedsætte lønningerne for de to klagende søfarende. De klagende må kunne påberåbe sig at være frarøvet indkomst, mens de samtidig tager direkte ansvar og del i ulemperne ved reformerne.

Søfartens Ledere kræver ikke krone for krone regulering, men sådan må det nødvendigvis opgøres i individuelt anlagte retssager. Reguleringens nødvendighed må anses for at være pligtmæssig og ansvaret påhviler SKAT, fordi man har forsømt at håndhæve forskrifterne, nemlig at lønnen til enhver tid skal være fastsat under hensyn til skatten.

SKAT har defineret en administrationsforskrift for sig selv om ej indblanding, hvor SKAT forventer at parterne selv løser problemerne, mens Søfartens Ledere mange gange har gjort opmærksom på at forudsætningerne er svigtede.

SKAT's retsstridige forsyndelse er tillige i strid med Grundloven, fordi systemet indirekte uddelegerer en skatteopkrævning til private.

Administrationsforskriften er i sig selv ansvarspådragende.

Kammeradvokaten (Rass Holdgaard)

Påstår frifindelse. Der er allerede gjort udførligt rede for SKAT’s holdninger i forbindelse med Østre Landsret-dommen 19/11-2015. 

§ 5 stk. 3.

Østre Landsret har forholdt sig til fortolkningen, og der er ikke grundlag for at kræve automatisk regulering af lønnen efter skattereformer. Lønfastsættelse skal ske ved ordinær forhandling, og lønnen skal være fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen.

Den konkrete løn er en nettoløn og der er derfor ikke handlet culpøst af SKAT. 

Østre Landsret har også allerede forholdt sig til at SKAT ikke har overtrådt EU's statsstøtteregler, og minder om at EU i 2002 godkendte DIS-ordningen, hvor kommissionen vurderede at støtten ikke oversteg støtteloftet efter gældende regler. Dengang som nu udgør statsstøtten skat og sociale bidrag.

Søfartens Ledere indlæser forudsætninger i EU-reglerne, hvorefter støtten krone for krone skal kunne lokaliseres til skatteværdien, men det gør retningslinjerne ikke. Det er i overensstemmelse med retningslinjerne, at vi overlader det til forhandlingsparterne at fastsætte den konkrete nettoløn. Modstridende interesser må føre til det rigtige resultat.

Det fremgår direkte af svaret fra EU at Kommissionen blåstempler DIS-ordningen, og der er ingen alarmklokker der ringer. Hvis sagsøger skal have medhold er det klart at SKAT ikke er erstatningsansvarlig for at overtræde EU-retten.

Formålet med statsstøttereglerne er ikke at sikre bestemte lønninger, men at sikre gunstige konkurrencevilkår.

Det påstås at der sker overtrædelse af Grundlovens § 43 ved uddelegering af skattefastsættelses-kompetence til rederierne, hvorved de søfarende betaler mere i skat end andre. Men ordlyden af DIS-skatteloven er at de ansatte ikke betaler skat, og det giver derfor ikke mening at påstå at SKAT uddelegerer myndighed til at opkræve pligtmæssige skatter.

Det siges endvidere at SKAT afgiver misvisende oplysninger. Vi har forsøgt at forstå synspunktet, men det lykkes ikke. Herudover er det fuldstændig irrelevant om disse oplysninger er rigtige eller ej, fordi der ikke eksisterer en rigtig eller forkert måde at foretage opgørelser på, og der er tillige rimeligt vide grænser for statsstøttens størrelse.

Statens regnemetode er et valg. Alternativt skulle SKAT have vurderet bruttolønninger, hvor SKAT klart har tilkendegivet for Kommissionen hvordan regnestykket er skruet sammen.

Spørgsmålet om Peter Loft og betænkelighederne ved en omlægning af pensionssystemet for søfarende er irrelevant og uden betydning for denne sag.

Afslutningsvis skal det påpeges at denne sag har krævet betydelige ressourcer hos SKAT, også i tilknytning til sagen mod DFDS, hvilket bedes taget i betragtning i forbindelse med udmåling af sagsomkostninger.

Replik - Poul Hvilsted

Den administrative forskrift som SKAT har sat for sig selv, har forhindret de søfarende i at opnå deres retmæssige løn.

Godkendelsen fra Kommissionen i 2002, har ikke forholdt sig til de spørgsmål denne sag drejer sig om. Skattemyndigheder skal kontrollere at støttelofter overholdes og denne kontrolfunktion er fuldstændig tilsidesat. Når SKAT ikke har foretaget kontrol, har de heller ikke kunne pålægge rederierne at regulere lønnen.

På det makroøkonomiske område er det ubestrideligt at der må eksistere en matematisk sammenhæng mellem nettolønnen og skattesystemet. 

Når man tillader nettoordninger uden at kræve en reguleringsmekanisme ved skatteændringer, så har man rent faktisk uddelegeret skattekompetencer, og konsekvensen af SKAT's synspunkter er, at statsstøtteloftet er ikke-eksisterende.

Det er notorisk forkert at opgøre statsstøtten til 35 pct. af nettolønnen og de rigtige beløb er faktuelt beregnelige,

Kommissionen beder om at få oplyst hvad ordningen koster Danmark, og de oplysninger der bliver givet er forkerte.

Duplik - kammeradvokaten

Har ikke yderligere.

Retsmødet afsluttet 13:30

Dom afsiges 12. januar 2016 kl. 10:00