Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

DIS-skattesagen: Afgørelsen fra Østre Landsret

CO-Søfart - 19. november 2015

DIS-skattesagen: Afgørelsen fra Østre Landsret

DIS-skattesagen mod Danmarks Rederiforening tabt for Søfartens Ledere

Søfartens Ledere taber DIS-skattesagen mod DFDS. 

Dommen fra Østre Landsret i DIS-skattesagen blev offentliggjort her kl. 10 i dag.

Dommen er i alt på 55 sider. Begrundelse og resultat findes på siderne 53-55 og afsluttes med:

THI KENDES FOR RET

DFDS A/S frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Søfartens Ledere som mandatar for Kurt Lützhøft og Sif Emdal betale 750.000 kr. til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

 

Gengivelse af Landsrettens begrundelse og resultat fra dommen

 

Landsrettens begrundelse og resultat 

Det lægges til grund, at der ikke længere er nogen kollektiv overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening. Landsretten anser sig derfor for kompetent til at behandle sagen, jf. retsplejelovens § 232. 

Umiddelbart efter bortfald af den kollektive overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening i marts 2012 underskrev Kurt Lützhøft og Sif Emdal nye ansæt-telseskontrakter med DFDS A/S. Af ansættelseskontrakterne fremgår, at den månedlige løn er aftalt til 25.772 kr. for så vidt angår Kurt Lützhøft og 24.270 kr. for så vidt angår Sif Emdal. For begges vedkommende fremgår endvidere, at der i tillæg til lønnen betales et ”månedligt 2009 skattereformtillæg på kr. 400.” Ud over de i kontrakten anførte vilkår og sømandsloven gælder for deres ansættelsesforhold ”Generelle DIS Ansættelsesvilkår” da-teret 7. marts 2012, hvoraf fremgår blandt andet, at lønnen aftales individuelt mellem rede-riet og den enkelte officer, og at rederiet mindst en gang årligt skal tage officerens løn op til vurdering med henblik på eventuel lønregulering. 

Efter indholdet af de nævnte ansættelsesvilkår og på baggrund af de forklaringer, der er af givet under sagen, må det lægges til grund, at der mellem de to ansatte, Kurt Lützhøft og Sif Emdal, og DFDS A/S ikke er aftalt regulering af lønnen på grund af ændringerne i 2010 i personbeskatningsreglerne, ligesom der ikke i forbindelse med indgåelsen af de nævnte kontrakter er taget forbehold for en senere forhandling herom. 

Under den første del af deres ansættelsesforhold i DFDS A/S var Kurt Lützhøft og Sif Emdal omfattet af et kollektivt aftalegrundlag mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederi-forening/DFDS A/S. 

Den fra 1. april 2007 gældende DIS-overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening, der bortfaldt i marts 2012, ses ikke at indeholde bestemmelser om regule-ring af lønnen som følge af ændringer i personbeskatningsreglerne. 

Efter bevisførelsen finder landsretten det endvidere ikke godtgjort, at der på andet grundlag kan udledes en aftaleretlig forpligtelse for DFDS A/S til automatisk at regulere Kurt Lütz-høfts og Sif Emdals løn som følge af ændringerne i personbeskatningsreglerne i 2010. 

Landsretten har herved lagt vægt på, at de reguleringer af lønnen for ansatte på den almin-delige DIS-ordning, som er sket i forbindelse med ændringer i beskatningsreglerne i 1994, 2004 og 2008-2009, har beroet på konkrete forhandlinger som forudsat i protokollatet af 1. december 1989, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte protokollater af 25. maj 2005 og 26. maj 2008. 

Hertil kommer, at der efter landsrettens opfattelse ikke er grundlag for at antage, at der som følge af reglerne i lov om beskatning af søfolk består en forpligtelse til automatisk lønregulering ved ændringer i beskatningsniveauet. Efter forarbejderne til DIS-lovgivnin-gen, herunder lov om beskatning af søfolk, og på baggrund af fremlagte svar fra skiftende skatteministre må det således lægges til grund, at lovgivningen ikke regulerer fastsættelsen af lønnen til DIS-ansatte søfolk. Sådan lønfastsættelse skal ske ved sædvanlig forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Særligt vedrørende § 5, stk. 3, i lov om beskatning af sø-folk, bemærkes, at bestemmelsen efter forarbejderne må ses på baggrund af, at skattefrita-gelsen for DIS-ansatte søfolk forudsætter, at ansættelsen sker på internationalt konkurren-cedygtige vilkår. Det vil sige til en lavere løn, end hvis der var tale om en skattepligtig løn. 

Landsretten kan endelig ikke tiltræde Søfartens Lederes opfattelse af, at der i EU's ret-ningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren findes støtte for en aftaleretlig forpligtelse for DFDS A/S til automatisk regulering af lønnen til Kurt Lützhøft og Sif Emdal. Det be-mærkes, at den danske ordning senest i 2014 ikke har givet EU-Kommissionen anledning til indvendinger. 

Som følge af det anførte tager landsretten DFDS A/S’ påstand om frifindelse til følge. 

Søfartens Ledere skal som mandatar for Kurt Lützhøft og Sif Emdal betale sagsomkostninger for landsretten til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S med i alt 750.000 kr. ekskl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifterne til advokatbistand, er der ud over sagens værdi lagt vægt på sagens omfang og karakter. Der er således på den ene side taget hensyn til, at de endelige påstande beløbsmæssigt er væ-sentligt mindre end den oprindeligt angivne sagsværdi. På den anden side er det tillagt vægt, at der har været en omfattende skriftveksling i sagen, at hovedforhandlingen har væ-ret berammet over 7 retsdage, og at det har været tilsigtet, at sagen fik betydning for en bredere kreds. 

T h i   k e n d e s   f o r   r e t : 

DFDS A/S frifindes. 

I sagsomkostninger for landsretten skal Søfartens Ledere som mandatar for Kurt Lützhøft og Sif Emdal betale 750.000 kr. til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S. 

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. 

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 

(Sign.) 

___ ___ ___ 

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 19-11-2015 

N. Jensen 
retsassistent 

 

Læs hele afgørelsen

 

Link til afgørelsen - pdf på 55 sider - Klik her...

dis flag lres

DIS-sagen
i Østre Landsret

DIS-skattesagen blev behandlet i Østre Landsret, afdeling 8, Bredgade 59, Kbh. over fem retsdage fra sidst i september til først i oktober.

 

FAKTA

DIS-sagen om skatteregulering af nettolønnen er rejst af Søfartens Ledere.

Søfartens Ledere har på vegne af to styrmænd fra DFDS stævnet DFDS, på hvis vegne sagen føres af Danmarks Rederiforening.

Advokater:
Poul Hvilsted for Søfartens Ledere på vegne af 2 klagere fra DFDS

Pia E. Voss for Danmarks Rederiforening for DFDS

Læs også...

CO-Søfart fulgte sagen i Østre Landsret med referater fra hver retsdag her på hjemmesiden.

Her direkte links til tidligere omtale og referater:

Tirsdag 6. oktober
DIS-skattesagen: 5. og sidste retsdag

Mandag 5. oktober
DIS-skattedagen: 4 retsdag

Torsdag 1. oktober
DIS-skattesagen: 3. retsdag

Tirsdag 29. september
DIS-skattesagen: 2. retsdag

Mandag 28. september
DIS-skattesagen: 1. retsdag

Fredag 25. september
DIS-skattesagen starter på mandag