Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

DAGEN 14/6

CO-Søfart - 14. juni 2013
Af John Ibsen, sekretariatschef CO-Søfart

Aktiviteterne for CO-Søfarts ansatte, klip fra dagens maritime nyheder og aktuelt fra arbejdsmarkedet.


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - møde Dansk Metal, Forbundsuge, Jørlunde
John Ibsen - 13.00-15.00, deltager ved afskedsreception, Holmen
Barno Jensen - 13.00-15.00, deltager ved afskedsreception Holmen
Jens Fage-Pedersen - skibsinspektion og derefter på kontoret i Rødovre
Hanne Hansen, arbejder hjemme


 

PIRATERI

Flere pirat-rapporteringer hos NATO
Gennem de seneste uger har NATO Shipping Centre modtaget stadigt flere rapporteringer om mistænkelige fartøjer, der nærmer sig handelsskibe - primært i den vestlige del af Adenbugten. Ved nærmere undersøgelse af det enkelte fartøj, har flådeenhederne dog ikke kunnet konstatere tilstedeværelse af stiger - piraternes primære udstyr, og NATO Shipping Centre formoder, at der er tale om fiskere. NATO påpeger dog i sin ugerapport, at det ikke kan afvises, at det er pirater, der afprøver handelsskibenes evne til at besvare et angreb.
NATO Shipping Centre 12/6, http://www.shipping.nato.int/operations/OS/Pages/NSC-Weekly-Update.aspx 

Gidselsag: Pressenævnet får endnu en anmeldelse
Den norsk-somliske journalist Abdifitah Gelle, der filmede Leopard-gidslerne til den TV2-dokumentar, som er indklaget for pressenævnet af Leopard-kaptajnen Eddy Lopez, har nu indklaget dagbladet Information for pressenævnet. Abdifitah Gelle mener, at Information »klart« har overtrådt de presseetiske regler, fordi avisen ikke forud for artiklen, der refererede Eddy Lopez’ klage, har forelagt ham, hvad den ville skrive, selv om den norsk-somalistiske journalist er nævnt i artiklen. Derved har Information skadet hans navn og omdømme som journalist, mener han. Det fortæller Information i en længere artikel om sagen, hvor den norsk-somaliske journalist fastholder, at Eddy Lopez lyver, når han påstår, at Abdifitah Gelle var vidne til, at piraterne slog og truede Eddy Lopez inden interview med medierne.
Information 14/6, http://www.information.dk/463700


 

MARITIME KLIP

Overlevende fortæller om sine 60 timer i sunket skib
Det er kaldt både et mirakel og et fænomen, at den 29-årige nigerianske skibskok Harrison Okene overlevede 60 timer i en luftlomme i den sunkne slæbebåd Jacson-4. Skibet kæntrede og sank ud for Nigerias mangrovekyst i hårdt vejr sidst i maj og 11 besætningsmedlemmer mistede livet. Den overlevende fortæller om de mareridtsagtige 60 timer i en luftlomme i havets dyb til det nigerianske onlinemedie for udstationerede, Oyibosonline. -Jeg var så sulten, tørstig og kold og bad til Jesus om blot en smule lys, fortæller han, nu hvor han er kommet til kræfter igen i hjembyen Warri, Nigeria.
Oyibosonline 13/6, http://www.oyibosonline.com/cgi-bin/newsscript.pl?record=12757

Overskrifter fra Maritime Danmark
siden i går kl. 10.00 - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk

- Rømø Havn får nej til udvidelse, 14-06-2013 07:00
- Tolvte Esvagt skib leveret fra Singapore, 14-06-2013 07:46
- Blue Water Shipping køber finsk firma, 13-06-2013 16:48
- Ejnar Mikkelsen rammer ukendt skær, 13-06-2013 15:59
- Knud Rasmussen vært for topmøde, 13-06-2013 15:19
- Missiltorpedobåd P547 på vej til Assens, 13-06-2013 14:07
- Samsung skal bygge ny gigantisk FPSO, 13-06-2013 13:14
- Minister åbner debat på folkemødet, 13-06-2013 12:26
- Marinestation bliver formidlingshus, 13-06-2013 11:49
- Positiv modtagelse af brasiliansk aftale, 13-06-2013 11:08
- BIMCO: Skrotning løfter containermarked, 13-06-2013 10:09

… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk

Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

Maersk: Vi taber 1 mio USD per skib ved at skrotte ordentligt
REDERIER: Maersk er med sine omkring 270 ejede skibe alene med på listen over "Good companies" på www.offthebeahces.org. Men flere konkurrenter er med blandt dem, der får skrottet på strandene i Indien eller Bangladesh.

Maersk-familien navngiver det første Triple-E gigantskib
REDERIER: Det første Triple-E skib navngives i dag i Sydkorea. Gudmor er formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Uggla, der giver skibet navn efter sin far, afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

Nervekrig om frihandel over Atlanten
REDERIER: Spionskandale og fransk frygt for kulturelle tab truer til det sidste EU's plan om at indgå en stor ny handelsaftale med USA.

NGO udstiller rederiernes ophugning i Asien
REDERIER: Siden 2009 er der skrottet 2.600 skibe i Indien, Bangladesh og Pakistan. Nu offentliggør NGO Shipbreaking Platform navnene på de skibe, der siden dengang er sendt til ophugning under tvivlsomme forhold på strandene i Sydasien.

DNV-storfusion godkendt af Sydkorea og USA
SERVICES: Storfusionen mellem klassifika- tionsselskaberne DNV og GL er rykket et stort skridt nærmere. De amerikanske og sydkoreanske konkurrencemyndigheder har netop godkendt fusionen, oplyser CEO Henrik O. Madsen til ShippingWatch.

Svitzer fik et underskud på en kvart mia kr i 2012
REDERIER: Maersk Gruppens bugser- og bjærgningsselskab Svitzer kom ud af 2012 med et underskud på 236 mio. kr. mod et overskud i 2011 på 385 mio. kr. Resultatet er påvirket af store nedskrivninger, fremgår det af regnskabet.

Det Norske Veritas Danmark fik rekord-resultat i 2012
SERVICES: Det gik godt for Det Norske Veritas Danmark, der fik den bedste omsætning og det bedste resultat i fem år i 2012.

Blue Water køber finsk transportselskab
LEVERANDØRER: Som en del af planerne om at styrke sin position i Norden har Blue Water Shipping været på opkøb i Finland, hvor man har overtaget Wikeström & Krogius, der er et af landets største, privatejede transportselskaber.
   
Intertanko: Her er listen over tankskibenes kvaler
REDERIER: Som om der ikke var nok af bekymringer for tankskibene anno 2013, hvor der er alt for mange skibe til en verden med lille vækst, er der kommet nye jokere til," fastslår Intertanko over for ShippingWatch.

Lodsvæsenet beskyldes for at være ineffektivt og dyrt
SERVICES: Tidligere kontorchef i Konkurrence- styrelsen, Niels Rytter, afviser forsyningssikkerhed og uddannelse som holdbare argumenter for fortsat at friholde lodsområdet for konkurrence. "Lodsområdet er fortsat ineffektivt," siger han til ShippingWatch.

Wärtsila låner 150 mio. euro til forskning
LEVERANDØRER: Den europæiske investeringsbank (EIB) har givet Wärtsila et lån på 150 mio. euro, så virksomheden kan udvikle sine aktiviteter inden for research, udvikling og forskning, oplyser selskabet.

Viking Supply Ships: Vi havde brug for likviditetsbuffer
REDERIER: Viking Supply Ships mener ikke, der er dramatik i det, når selskabet endnu en gang udsteder en obligationsserie. "Der er tale om et kortsigtet behov for likviditet," oplyser rederiets CEO, Christian Berg, til ShippipngWatch.

Svag indtjening i 2012 i Danish Pilot Service
SERVICE: Den private lodsvirksomhed Danish Pilot Service med hovedsæde i Fredericia har det svært i et marked, hvor selskabet er begrænset til regional lodsning og ikke må foretage gennemsejlinger fra Østersøen til Skagen.

Væksten i containerimport til USA lader vente på sig
REDERIER: Containerimporten til USA ligger fladt for de første fem måneder af 2013, og ifølge Fearnely vil importørerne sandsynligvis vente til efteråret med for alvor at købe ind igen.

Nils Smedegaard Andersen får andenplads i magtanalyse
REDERIER: Berlingske Business Magasins magtanalyse af de mest magtfulde erhvervsfolk placerer A. P. Møller-Mærsk CEO Nils Smedegaard Andersen på en andenplads efter Novos Lars Rebien Sørensen.

"Korruption udfordrer den globale containerindustri"
REDERIER: Det internationale netværk i shippingbranchen mod korruption - MACN - vokser støt. Et af de nye medlemmer er Hamburg Süd: "Korruption er en udfordring for global containerfart," fastslår rederiet over for ShippingWatch.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk



ARBEJDSMARKED - KLIP

Jobcentre i fokus i reform
Der er bred enighed mellem sværvægterne inden for arbejdsmarkeds-politikken om, at indsatsen for de ledige skal lægges grundlæggende om. Men så stopper enigheden. Venstre og arbejdsgiverne vil spare milliarder af kroner på blandt andet uddannelse. Beskæftigelsesministeren og LO ønsker derimod at omfordele pengene og satse meget mere på uddannelse. Det skriver Ugebrevet A4
Ugebrevet A4 14/6, http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201324/Fredag/Bulldozer_paa_vej_mod_jobcentre.aspx

Rapport: Løntilskud presser ikke fastansatte ud
Rapport frikender stort set offentlige løntilskudsjob for at presse fastansatte ud. Alligevel fastholder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og flere fagforeninger deres skepsis. Forsker undrer sig, fortæller Avisen.dk
Avisen.dk 14/6, http://www.avisen.dk/loentilskud-frikendt-minister-stadig-skeptisk_222316.aspx

Forringelse efter udlicitering
Efter en udlicitering ændrede arbejdsforholdene sig drastisk for rengøringspersonalet tilknyttet Vejle Kommune, hvor arbejdsdagen blev fra 06-19, fortæller Avisen.dk
Avisen.dk 14/6, http://www.avisen.dk/jobtilbud-arbejdsdag-fra-6-til-19_222541.aspx

Ny aftale skal hjælpe syge tilbage i job
Folkemødets første aftale kom i hus i FOAs telt. Kommunernes Landsforening (KL) inviterer FOA og PenSam til forhandlinger om sygemeldte - inden sommerferien. Kun en time efter den officielle åbning af årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, kunne Holbæks borgmester (V) og bestyrelsesmedlem i KL Søren Kjærsgaard love paneldeltagerne et møde om forebyggelse og arbejdsfastholdelse, fortæller FOA.
FOA.dk 14/6, http://www.foa.dk/sitecore/content/Global/News/Forbundsnyheder/Forbundsnyheder/2013/Juni/Ny-aftale-skal-hjaelpe-syge-tilbage-i-job

Regeringen dropper krav om dansk løn

Kommuner må selv bestemme, om de vil kræve dansk løn på byggepladser, fortæller Fagbladet 3F. Enhedslisten retter hård kritik mod regeringen. Landets 98 kommuner må således selv bestemme, om de vil kræve dansk løn, når de for eksempel får bygget skoler, børnehaver eller svømmehaller.
Fagbladet 3F.dk 14/6, http://nyheder.3f.dk/article/20130613/NYHEDER/130619953/3102/rss



BALTIC DRY INDEX
873 (+26) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 13/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 575,61 DKK
100 Euro = 758,97 DKK
Danske Bank, 14/6, http://www.danskebank.dk/DA-DK/PRIVAT/VALUTA/Pages/Valuta.aspx

Sol op 04.28 sol ned 21.52

Hanne