I et fælles høringssvar til regeringens forslag om jobpræmie til langtidsledige advarer 3F og CO-Søfart mod forskelsbehandling af søfarende på DIS-løn.

Regeringen vil med lovforslaget præmiere langtidsledige, der kommer i arbejde, med en skattefri præmie på op til 45.000 kr.
Præmiens størrelse beregnes i hvert enkelt tilfælde som 10 pct. af lønnen. Lovforslaget præciserer, at præmien på 10 pct. også beregnes af den DIS-løn, der er registreret i indkomstregistret. 

3F Privat Service Hotel og Restauration og CO-Søfart finder formuleringerne mangelfulde og foreslår, at det tydeligt fremgår, at jobpræmien beregnes på baggrund af den brutto-omregnede DIS-løn.

-Det er jo indlysende, at det ville medføre en usaglig forskelsbehandling af de ansatte til søs, hvis de 10 pct. skulle beregnes af en skattefri DIS-løn, der af gode grunde er markant lavere end en tilsvarende løn på landjorden, hedder det blandt andet i høringssvaret.

Regeringen lægger op til, at ordningen skal træde i kraft 1. april. Tekstudkastet blev sendt i høring umiddelbart op til jul med frist frem til 13. januar.
Hverken 3F eller CO-Søfart er på høringslisten og derfor er høringssvaret “uopfordret”, som det bemærkes i svarets indledning.
Der er indkommet 14 høringssvar i det hele til lovforslaget, som ifølge regeringens overslag vil koste 800 mio. kr. i udbetalte jobpræmier. 

Kritiske høringssvar

Blandt høringssvarene er flere kritiske overfor ideen om at etablere en midlertidig jobpræmie til langtidsledige.

Flere henviser til, at der ikke er påvist målelig effekt af tidligere jobpræmie-ordninger.

Selve præmissen i lovforslaget får også kritiske ord med på vejen.

LO, FTF og Akademikerne anfører således i et fælles høringssvar, at støtte til langtidsledige kræver langt mere målrettet hjælp end en jobpræmie. Og grundlæggende finder de tre organisationer, at regeringens baggrund for forslaget er forkert.
-Det er en fejlagtig præmis, når regeringen vurderer, at øgede økonomiske incitamenter i sig selv kan øge beskæftigelsen blandt langvarige ydelsesmodtagere. For langt størstedelen af lønmodtagerne er gevinsten ved at arbejde flere tusinde kroner om måneden, hvilket senest er blevet bekræftet af Finansministeriet i et svar til Finansudvalget, skriver de i høringssvaret. 

2,5 mio. kr. i sagsbehandlingsudgifter

Ankestyrelsen, der i lovforslaget udpeges som sagsbehandler, anfører i sit høringssvar, at det skønsmæssigt vil koste 2,5 mio. kr. i sagsbehandling. Udbetaling Danmark, der i lovforslaget udpeges til at skulle stå for udbetalingen, har ikke noget skønsmæssigt bud på omkostningerne, men præciserer i sit høringssvar, at der må påregnes udgifter til implementering af ordningen i it-systemerne - også forud for lovens evt. ikrafttræden.

Advarsel fra frontlinjen i et Jobcenter

Mens den overvejende del af høringssvarene fylder flere sider, sætter socialrådgiver Karen Andersen fra et Jobcenter i en kort mail ord på sine synspunkter:

-Hej med jer, indleder hun - efterfulgt af en smiley.
-Jeg vil gerne fraråde indførelsen af en sådan ‘præmie’, fortsætter hun og angiver tre årsager. Dels vil en sådan ordning indbyde til spekulation og udnyttelse af systemet, ligesom Karen Andersen er uforstående overfor, at en borgerlig-liberal regering vil give borgere præmie for at gå i arbejde.

Endelig har Karen Andersen svært ved at se, hvordan den komplicerede administration af ordningen er forenelig med regeringens mål om regel-forenkling.
-Regeringen ønsker en yderligere forenkling og effektivisering af beskæftigelsessystemet. Indførelsen af en jobpræmie vil gøre det stik modsatte, skriver Karen Andersen, der som socialrådgiver i et Jobcenter må anses for at have fingeren på pulsen, i netop det aspekt.

Høringsfristen udløb som nævnt 13. januar.

Se udkastet til lovforslag og høringssvar

Alle høringssvar og øvrige dokumenter kan ses på Høringsportalen - her direkte link til sagen på Høringsportalen