MOLS-LINIEN FÅR MEDHOLD I TOTALT RYGEFORBUD
Opmandskendelse 9. december 2010

Den 10. august 2007 meddelte Mols-Linien at der pr. 15. august 2007 blev indført totalt rygeforbud for medarbejderne, både på skibene og i landterminalerne. Rederiet henviste til loven om røgfri miljøer som trådte i kraft 15. august 2007.

Spørgsmålet var ikke behandlet i samarbejdsudvalget i rederiet.

3F Privat Service, Hotel og Restauration
Metal Søfart
3F Sømændenes Forbund
3F Transportgruppen

anlagde en faglig voldgift mod rederiet, med påstand om at de søfarende i deres egne pauser havde ret til at ryge udendørs, eller i de særligt indrettede rygekabiner på kombifærgerne.

Som sekundær påstand skulle de søfarende have ret til at ryge udendørs i områder hvor rygningen ikke var synlig for passagererne, eller i de indrettede rygekabiner, og tilsvarende for landansatte.

Under forhandlinger om spørgsmålet har Mols-Linien afvist at ændre på den iværksatte rygepolitik, primært med henvisning til at rederiet opfattede det som nærmest selvindlysende, at de ansatte ikke kunne ryge synligt for passagererne, når man påtænker at Mols-Linien er en moderne virksomhed med et højt service- og sikkerhedsniveau.

I skriftudveksling har Mols-Linien afvist at det var muligt at finde særlige udendørsområder, hvor eventuel pause-rygning ville kunne foregå upåagtet af passagererne, og ellers henvises der til færgernes høje fart og de kompakte arbejdsintensive behov.

Sagen blev forhandlet den 26. november med højesteretsdommer Per Sørensen som opmand og følgende organisationsudpegede domsmænd:
Sekretariatetschef John Ibsen (CO-Søfart)
Juridisk konsulent Kim Brandt Jensen (3F)
Marine HR Peter Burkal (Torm)
Sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen (Bilfærgernes Rederiforening)

Klagerne fremhævede under sagsbehandlingen at rygepolitikken var langt videregående end loven påkrævede, at det var uforståeligt at Mols-Linien som det eneste rederi skulle implementere en så uforsonlig politik på området, at der var tale om vidtgående indgreb i de ansattes private forhold, og at baggrunden for politikken snarere var at brande sig i offentligheden ved at skyde med spredehagl.

Rederiet fremhævede på sin side at klagernes påstande var uklare og upræcise og ikke egnede til en konklusion, fordi rederiet ikke i praksis ville kunne indrette sig efter et kriterium ”uden gene for passagerer og ikke-rygende kolleger”. Rygepolitikken er indført af hensyn til rederiets image og af hensyn til de ikke-rygende medarbejdere, samt et ønske om at behandle alle ens. Herudover blev der henvist til effektivitetshensyn, økonomiske hensyn og krav til skibenes sikkerhed.

OPMANDENS KENDELSE

Efter praksis har arbejdsgiverne vide rammer for vurdering af hvornår og hvordan driftsmæssige hensyn sikres.

Opmanden afslutter:
”Jeg finder ikke at jeg har det fornødne grundlag for at tilsidesætte dette (rederiets) skøn. Rederiets frifindelsespåstand tages derfor til følge”. Opmanden erklærer sig herudover enig i at de sekundære påstande om ”ikke synligt for passagererne”, ikke har den fornødne bestemthed til at kunne indgå i en konklusion.

CO-Søfart

Hele kendelsen kan findes her