Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
Minister-møder
Tir 18/9-2012 21.27
Møder med Ole Sohn


3 møder med
Erhvervs- og vækstminister
Ole Sohn

CO-Søfart har den sidste uge deltaget i 3 møder med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. 

Torsdag den 13.september.
Oplæg fra vækstteam 

Møde om oplæg som det af ministeren nedsatte vækstteam for det blå Danmark har fremlagt.

Udkastet indeholder en lang række forslag til hvorledes Danmark forbedrer sin position som maritim storspiller, og kan blive en slags Europa’s Singapore. Udkastet omhandler hele det ”Blå Danmark” og ikke alene skibsfart, men alle følge-industrier, havne, skoler og ikke mindst off-shore.

En del af indholdet i udkastet er ren ønskeliste-opremsning, som der nok ikke er megen gang på jord i, men der er også gode forslag, især for at styrke specialskibsfarten, som f.eks. vindmølle off-shore.

Vi savnede indhold om danske søfarende og deres fremtidige muligheder i det blå Danmark. Men det bliver spændende at se den endelige rapport fra vækstteamet, som ikke kan klage over at de manglende input fra deltagerne i dialogmødet. 

Fredag den 14. september
Pirateri

Ole Sohn havde inviteret de faglige organisationer og rederiforeningerne til et møde om tiltag i forhold til pirater.

På mødet var det ikke bekæmpelsen af pirater, som var på dagsordenen, men derimod hvorledes man kan hjælpe på de sociale områder for pårørende, og behandlingsmæssigt til gidslerne efter løsladelsen. Ministerens oplæg til diskussion var:

-  Redernes arbejdsgiveransvar og hvad vi gør, hvis en reder ikke tager sit
   ansvar alvorligt.

-  Hvordan sikrer vi de pårørende til en sømand, der sidder som gidsel.

-  Hvordan sikrer vi ordentlig behandling af den søfarende efter en
   gidselsituation.

-  Kan vi via uddannelse ruste den søfarende i forhold til pirateri.

-  Vi skal fortsætte det internationale arbejde - med kontakt til EU.  

-  Pirateri kan kun løses internationalt.

CO-Søfart er meget enig i oplægget. Det er vigtigt at der kommer faste regler om hvilke rettigheder søfarende og deres pårørende har, når uheldet er ude. Det er samtidig vigtigt at en reder kan gøres ansvarlig for at tage situationen alvorlig, og målrettet og seriøst arbejde på at få de søfarende løsladt.

Der var fra de faglige organisationer et ønske om at oprettet et organ hvor organisationerne løbende kan blive orienteret om udviklingen i en konkret gidseltagning.

Tirsdag den 18. september
DIS generelt

Havde formand Ole Philipsen et møde med Ole Sohn, hvor mødet især omhandlede DIS-loven og DIS-flådens udvikling. Særligt diskuteret blev ansættelsesvilkår for søfarende fra andre nordiske lande i relation til DIS-lovens § 10. stk. 2 & 3, og udenlandske søfarendes retsstilling i den danske model i forhold til DIS-loven.

Endvidere blev muligheden for udvikling af vindmølle off-shore området, og chancerne for at dette område kunne blive omfattet af DIS-loven behandlet.

Endelig, men ikke mindst: uddannelse og beskæftigelse af danske søfarende i specialskibe, herunder DMMA og Danmarks Rederiforenings nye overenskomster med uddannelsesmuligheder og tiltaget med socialfond i DFDS.

Mødet var meget positivt og ministeren var tydelig indstillet på at fremme de emner som CO-Søfart tog op, og som CO-Søfart har udarbejdet notater om til ministeren og de søfartspolitiske ordførere.

CO-Søfart

 




© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX