Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
M/F "Lolland"
Lør 24/3 2012 16.21
Navnedåb


PRESSEMEDDELELSE

Adm. direktør for rederiet Færgen, John Steen Mikkelsen, gudmor Bente Dam Kristensen, Transportminister Henrik Dam Kristensen og næstformand for Danske Færger Steen E. Christensen - ved navnedåb af Færgens nye skib M/F "Lolland" i Spodsbjerg. 

M/F Lolland bobler af optimisme

I dag var der skiftedag på havnen i Spodsbjerg. Starten på en ny æra i dansk
færgefart tog en festlig begyndelse, da havnens nye skønhed, M/F Lolland,
blev døbt under pomp og pragt. Transportministerens hustru, Bente Dam
Kristensen, forestod den traditionsrige dåbsceremoni af den første af de to
moderne dobbeltenderfærger, der allerede efter Påske skal besejle
Langelandsbæltet.

Havnen i Spodsbjerg var festklædt til lejligheden og boblede af optimisme,
da M/F Lolland i dag blev døbt. Mere end hundrede inviterede gæster blev
taget godt imod af det smukke skib, som allerede lå hjemmevant i det
nybyggede færgeleje. En stor skare af de lokale beboere var også mødt op for
at opleve den traditionsrige dåbsceremoni, der traditionen tro sluttede af
med skumsprøjt og champagne mod den nymalede skibsside.

I sin tale lagde administrerende direktør i Færgen, John Steen-Mikkelsen,
vægt på de nye færgers betydning for lokalområdet og det gode samarbejde med
Sund & Bælt, som har stået for de nødvendige ombygninger og udvidelser af
havneanlægget.

²Det er en stor dag for ruten Spodsbjerg-Tårs, og med M/F Lolland går vi en
en ny æra i møde. De to nye søsterskibe ­ M/F Lolland og M/F Langeland -
afspejler en helt ny generation af færger med moderne udstyr - både teknisk,
miljømæssigt og driftsmæssigt. Danske Færger og Sund & Bælt har ambitionerne
om at være med til at præge væksten i regionen og udvikle trafikken mellem
Øst- og Vestdanmark,² sagde John Steen-Mikkelsen.

Også næstformand for Danske Færger, Steen E. Christensen, var optimistisk på
færgernes og landsdelens vegne. Han lagde i sin tale vægt på, at ruten er et
vigtigt bindeled mellem Langeland og Lolland og en meget vigtig del af
infrastrukturen i det sydlige Danmark.



²De nye færger på ruten er Danske Færgers bidrag til at opfylde visionen i
regionen om en nem, hurtig og let tilgængelig forbindelse ikke kun mellem de
to landsdele, men også mellem Odense og Femern Bælt,² fortalte Steen E.
Christensen, og sluttede af med budskabet om, at kommunerne på begge side af
Langelandsbæltet må kæmpe videre og færdiggøre deres del af visionen: ²20
minutter i bil ­ en færge fra det 20. århundrede ­ og 20 minutter i bil, så
er man fremme².

Transportminister Henrik Dam Kristensens hustru, Bente Dam Kristensen, havde
takket ja til at udfylde det ærefulde hverv som gudmor, og med hujende
tilråb blev den traditionsrige dåbsceremoni fuldendt. Champagneflasken
krystalliserede mod skibets side, og med denne gestus gav gudmoren
Sydhavsøernes nye skønhed følgende ord med på vejen: ²Lolland ­ du vil give
plads under dine skørter til din besætning, til alle rejsende mellem
Langeland og Lolland, til biler, busser og lastbiler. Jeg er sikker på, du
vil behandle dem alle som dine børn,² sluttede den stolte gudmor, Bente Dam
Kristensen.

Om Færgens tvillinger:
Færgen, som driver BornholmerFærgen, SamsøFærgen, AlsFærgen,
LangelandsFærgen og FanøFærgen, har investeret cirka 300 millioner kroner i
de to nye dobbeltenderfærger. De nye færger kan medtage 600 passagerer og
122 biler og kommer til at skyde en servicefart på 16 knob. De øger dermed
kapaciteten med hele 142%. Overfartstiden bliver 45 minutter, og færgerne
afløser Odin og Frigg Sydfyn, som trofast har sejlet på ruten siden starten
af 1980¹erne.

Færgen
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX