Maskinmestre sagde ja
Fre 17/6-2011 13.59
Maskinmestrene sagde ja til overenskomstforlig.
Maskinmestrenes Forening afsluttede deres vejledende urafstemning om en ny overenskomst i dag kl. 12.00.
Resultatet var 73% ja-stemmer og 27% nej-stemmer.
Efter urafstemningen har bestyrelsen i foreningen besluttet at tiltræde overenskomsten. Det betyder at hovedoverenskomsten med Danmarks Rederiforening for perioden 1/4-2010 til 1/4-2012 fornys, og at forhandlinger om særoverenskomster og fasthyreaftaler indledes.
Foreningen vil fortsætte arbejdet for skattekompensation i samarbejde med de øvrige organisationer.
Maskinmestrenes Forening, 17/6, http://www.mmf.dk/index.php?pageID=451&subjectID=25382
Formanden for CO-Søfart, Ole Philipsen, udtaler:
"Uden at ville forholde mig til indholdet i overenskomstaftalen - er jeg glad for at der hermed fortsat er overenskomstdækning for maskinmesterområdet i den danske handelsflåde. Jeg har været bekymret for at et så stort og vigtigt overenskomstområde i handelsflåden, kunne blive tabt på gulvet."
"CO-Søfart har altid været af den opfattelse, at skattespørgsmål og overenskomstfornyelse er to adskilte problemer, og jeg er glad for at maskinmestrene nu også fortsætter overenskomstsporet ud fra de forudsætninger."
CO-Søfart ser frem til fortsat samarbejde om de skattetekniske spørgsmål.
Ole Philipsen
CO-Søfart