"Leonora Christina"
Ons 9/11-2011 16.38
Kendelse i sag om besætningsfastsættelse.
Besætningsfastsættelse
"Leonora Christina"
Besætningsfastsættelsen har for så vidt angående kun 2 skibsassistenter, været anket til Ankenævnet for Søfartsforhold af 3F-Sømændene.
25. maj 2011 sendte Søfartsstyrelsen en besætningsfastsættelse i høring, hvorefter Søfartsstyrelsen fastsatte besætningsfastsættelsen i overensstemmelse med rederiets ansøgning.
Ved skrivelse af 18. juli 2011 indbragte 3F-Sømændene afgørelsen for ankenævnet, med påstand om at fastsættelsen blev ændret til 4 befarne skibsassistenter, i en prøveperiode på et år, hvorefter besætningsfastsættelsen påny kunne tages op.
Ved indsendelse af processkrift for 3F-Sømændene af 29. september 2011, var den principale påstand at:
"Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse ændres sådan, at der tilføjes en befaren skibsassistent."
Sagen blev procederet i ankenævnet i åbent møde, mandag d. 7. november, og i dag onsdag d. 9. november er landsdommer Marianne Levys kendelse udsendt.
Kendelsen giver Søfartsstyrelsen medhold, med en teknisk tilføjelse:
"Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse af 21. juni 2011 stadfæstes med den ændring, at det skal fremgå direkte af besætningsfastsættelsen, hvilken certificering den maskinofficer, der kan alternere dualofficeren, skal være i besiddelse af."
Se hele kendelsen her: