Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
IMO-vejledning bevæb. vagter
Tor 9/6-2011 11.37
Vejledning vedrørende brug af civile bevæbnede vagter

FN's søfartsorganisation IMO, vedtog den 23. maj en vejledning for rederier, operatører og skibsførere om brugen af civile bevæbnede vagter. Samme dag orienterede Søfartsstyrelsen rederiforeningerne og de faglige organisationer om indholdet i vejledningen.

Vejledningen er nu offentliggjort og fremsendt. Nedenfor er en kort dansk udgave af teksten, og efterfølgende et link til hele teksten på engelsk.

CO-Søfart ønsker ved samme lejlighed at gøre opmærksom på, at vi fortsat er modstandere af civile bevæbnede vagter. Skal skibene bevæbnes bør det være med ordinært dansk militært personel. Vi kan i samme forbindelse bemærke, at det for få dage siden blev offentliggjort at Japan opretter en egentlig flådebase i Djibouti (første gang Japan engagerer sig med flådebaser uden for landets grænser siden 2. verdenskrig), og at Norge har meddelt at de vil oprette en antipirat-base i området, formentlig i Mozambigue.


International vejledning om brug af civile bevæbnede vagter
IMO’s nye vejledning til redere, operatører og skibsførere om brugen af civile bevæbnede vagter, som sættes ind mod pirater, er nu offentliggjort. De centrale punkter i vejledningen er som følger:

IMO indleder med at understrege, at organisationen ikke støtter brugen af civile bevæbnede vagter, men at man forstår, at rederier mv. har et behov for at identificere kompetente og pålidelige vagtfirmaer.

Risikovurdering
Overvejer et rederi at indsætte civile bevæbnede vagter i en høj-risikozone bør man først foretage en grundig risikovurdering og herunder overveje alle andre praktiske muligheder for beskyttelse.

Udvælgelseskriterier
Når et rederi udvælger et sikkerhedsfirma til at stå for opgaven bør rederiet - udover viden om firmaets generelle forhold - sikre sig detaljeret viden om firmaets ansatte og firmaets trænings- og uddannelsespolitik. Vedrørende de ansatte er det blandt andet vigtigt at indhente oplysninger om eventuel kriminel baggrund, eventuel militær/politimæssig baggrund samt helbredsoplysninger. For så vidt angår træning og uddannelse bør rederiet sikre sig at firmaet har passende uddannelsesprocedurer på plads, ligesom man løbende bør undersøge de ansattes uddannelsesniveau. I den forbindelse skal det kunne dokumenteres, at de ansatte er trænet til at håndtere skydevåben og andet sikkerhedsudstyr.

Kommandostruktur
Inden de civile bevæbnede vagter kommer ombord skal rederiet sikre sig at skibsledelsen og besætningen er grundigt informeret, således at hver enkelt besætningsmedlems rolle og pligter er forstået af alle inden man sejler ind i risikozonen. I den forbindelse skal det klart fremgå, at skibets kaptajn er øverste myndighed ombord.

Håndtering af våben
Et vigtigt krav er at de bevæbnede vagter i deres håndtering af våben og ammunition ombord agerer på korrekt og ansvarlig vis.

Regler for brug af magt
Det er vigtigt, at alle civile bevæbnede vagter har en komplet forståelse af reglerne vedrørende brug af magt, som aftalt mellem rederi, vagtfirma og kaptajn, samt at disse regler overholdes. Vagtfirmaet skal sikre at vagterne tager alle rimelige forholdsregler for at undgå brugen af magt. Hvis brugen af magt er uundgåelig skal det gøres i overensstemmelse med gældende lov. Vagtfirmaet skal i den forbindelse sikre at vagterne kun bruger deres våben mod mennesker i selvforsvar eller i forsvar af andre, hvor der er tale om overhængende livsfare eller risiko for alvorlig skade.

Rapportering
Der skal føres log om ethvert tilfælde, hvor skydevåben er blevet affyret. Tilfældene skal dokumenteres i detaljer så der kan udarbejdes en skriftlig rapport over hændelsen.


Ovenstående er en forkortet og oversat udgave af vejledningen fra IMO. Den engelske version af selve vejledningen kan du læse her.



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX