|
KONTAKT:
CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk
Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her:
Gå til kontor CO-Sea SENESTE NYT:
Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?
Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...
Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads
Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...
|
Hjemmeside
Man 23/11-2011 20.48
Opdateringer
Der er lagt nogle nyere fagretslige kendelser ind på hjemmesiden under CO-Sea/love og regler/fagretslige kendelser.
Herunder resumeer og kendelser, mens kendelserne i deres helhed kan findes:
http://www.co-sea.dk/fagretslige-afgorelser.18888.aspx
19-12-2011
Arbejdsretten i sag A2011.0001
3F mod DSV Road A/S
ferie i opsigelsesperioden
Resumé:
Denne sag drejer sig om, hvorvidt det forhold, at en opsagt medarbejder holder ferie i opsigel- sesperioden på trods af bestemmelsen i ferielovens § 16, stk. 3, indebærer, at medarbejderens opsigelsesperiode forlænges med antallet af feriedage.
Kendelse:
Arbejdsretten finder, at ferielovens § 16, stk. 1, efter sin ordlyd og efter forarbejderne til be- stemmelsen indebærer, at lønmodtageren ikke har pligt til at holde ferie i opsigelsesperioden, med mindre opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.
Da § 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale, kan arbejdsgiveren og lønmodtageren aftale, at løn- modtageren holder ferie i opsigelsesperioden, selv om opsigelsesvarslet ikke er forlænget.
I den foreliggende sag lægges det til grund, at arbejdsgiveren ikke havde forlangt, at lønmod- tageren skulle afholde sin hovedferie i opsigelsesperioden, men at lønmodtageren alligevel holdt sin hovedferie i opsigelsesperioden med arbejdsgiverens vidende og uden indsigelse fra denne. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten – i overensstemmelse med ferieret- lig teori og administrativ praksis – at lønmodtageren gav afkald på at påberåbe sig bestem- melsen i ferielovens § 16, stk. 1.
Derfor finder Arbejdsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at opsigelsesvarsel har været forlænget i det foreliggende tilfælde. Der har derfor ikke været grundlag for det frem- satte efterbetalingskrav, og der har ikke foreligget noget overenskomstbrud.
Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
24-11-2011
Arbejdsrettens i sag A2010.0535
Københavns Kommune mod FOA
organisationsansvar
Resumé:
Tvisten i sagen angår, om Landsforeningen for Socialpædagoger (herefter LFS) har pådraget sig organisationsansvar i forbindelse med, at der som reaktion på Københavns Kommunes budgetforhandlinger i efteråret 2009 dels fandt en omfattende arbejdsnedlæggelse sted den 10. november 2009 blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere i kommunen, dels i tiden derefter blev etableret et større antal forældreblokader rettet mod en række daginstitutioner i kommunen.
Kendelse:
Arbejdsretten finder det på den anførte baggrund bevist, at LFS har medvirket til at opfordre forældre til at deltage i de aktiviteter, som blev adviseret på KFOs hjemmeside, herunder de organiserede forældreblokader. Da forældreblokaderne i praksis havde samme virkning som ulovlige arbejdsnedlæggelser, udgør det beskrevne forhold i sig selv et ulovligt kollektivt kampskridt foretaget i strid med Hovedaftalen og LFS ́ loyalitets- og fredspligt i henhold til overenskomsten.
Vedrørende bodsudmålingen
Arbejdsretten finder, at der foreligger en række skærpende omstændigheder som følge af konfliktens karakter og omfang.
De ulovlige kampskridt tog således sigte på at påvirke den demokratiske beslutningsproces i Københavns Kommune, og de resulterede i omfattende forstyrrelser af arbejdet i et større antal daginstitutioner over en periode på flere uger. Der deltog således 1.512 personer i arbejdsnedlæggelsen den 10. november 2009 (hvilket ville have udløst et samlet bodsbeløb på over 400.000 kr., hvis alle de strejkende medarbejdere skulle have betalt bod), og de efterfølgende forældreblokader medførte et tab på ca. 9.800 medarbejdertimer med store gener til følge for såvel arbejdsgiveren som forældre i Københavns kommune.
Dertil kommer, at LFS må anses for at have haft en styrende rolle i arbejdsnedlæggelserne, hvilken rolle illustreres af Jan Hobys mange udtalelser til pressen og hans egne indlæg på hans Facebookprofil.
Arbejdsretten finder derfor, at der er forskyldt en meget betydelig bod, og at boden passende kan fastsættes til 1 mio. kr.
22-11-2011
Sø- og Handelsretten
3F og formanden mod gule organisationer
misbrug af logo og manipuleret billede
Resumé:
Sagen vedrører spørgsmålet, om de sagsøgte (herefter: Det Faglige Hus) har overtrådt vare-mærkeloven og markedsføringsloven ved i forbindelse med en kampagne for hvervning af medlemmer at have indrykket annoncer i dagbladene 24 Timer og Urban, som indeholdt sagsøger 1, Fagligt Fælles Forbund (herefter: 3F)’s logo og navn. Sagen vedrører tillige spørgsmålet, om anvendelsen af et manipuleret billede af 3F’s forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, i samme annoncer udgør en retsstridig krænkelse.
Kendelse:
Det Faglige Hus, Fagforeningen DK, Danske Lønmodtagers A-kasse, FK/TS, 2B Bedst & Bil-ligst og Foreningen Danske Selvstændige frifindes for de af Fagligt Fælles Forbund nedlagte påstande.
Det Faglige Hus, Fagforeningen DK, Danske Lønmodtagers A-kasse, FK/TS, 2B Bedst & Bil-ligst og Foreningen Danske Selvstændige betaler in solidum inden 14 dage til Poul Erik Skov Christensen 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. marts 2011.
I sagsomkostninger betaler Fagligt Fælles Forbund 10.000 kr. til Det Faglige Hus, Fagfore-ningen DK, Danske Lønmodtagers A-kasse, FK/TS, 2B Bedst & Billigst og Foreningen Danske Selvstændige.
Det Faglige Hus, Fagforeningen DK, Danske Lønmodtagers A-kasse, FK/TS, 2B Bedst & Bil-ligst og Foreningen Danske Selvstændige betaler in solidum i sagsomkostninger 11.000 kr. Poul Erik Skov Christensen.
16-11-2011
Arbejdsretten i sag A2011.0455
3F mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
strid om hvor fællesmøde skal afholdes
Resumé:
Sagen drejer sig om, hvorvidt Gartneri,- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har begået brud på de fagretlige regler og skal betale bod ved at fastholde, at et fællesmøde med LO skal af- holdes på GLS-A’s kontor i Århus og ikke i København
Kendelse:
I 1973 blev der gennemført en lov om Arbejdsretten, der indeholdt nye vigtige regler om fællemø- der, herunder om bortfald af bodsansvar for arbejdere, der efter en overenskomststridig arbejds- standsning genoptog arbejdet umiddelbart efter afholdelse af fællesmøde. Kort efter – i 1974 – blev der indgået en ny hovedaftale mellem SALA og LO, der som konsekvens af den nye lovs regler om fællesmøder indeholdt en ny bestemmelse om afholdelse af fællesmøder svarende til § 10 i Hoved- aftalen mellem DA og LO fra 1973. Det var ikke heri bestemt, hvor fællesmøder skal afholdes. Imidlertid fremgår det af C. Ove Christensens Lov om Arbejdsretten med kommentarer, at såvel LO som SALA til brug ved Folketingets forhandlinger om loven udtalte, at fællesmøder altid havde været afholdt i København, og at det af praktiske grunde må anses for mest hensigtsmæssigt, at denne ordning blev bibeholdt. Arbejdsretten finder det herefter mest nærliggende at antage, at det ved indgåelsen af hovedaftalen mellem LO og SALA i 1974 var forudsat, at fællesmøder skulle afholdes i København, med mindre parterne i det enkelte tilfælde aftalte andet. GFS-A er efter ud- meldelsen af SALA fortsat forpligtet af denne hovedaftale, hvis senere ændringer er uden betydning for spørgsmålet.
Arbejdsretten giver herefter LO medhold i, at LO kan forlange, at fællesmøder med GLS-A afholdes i København.
Da der imidlertid indtil afsigelsen af denne dom har foreligget en begrundet tvivl om spørgsmålet, finder Arbejdsretten ikke grundlag for at pålægge GLS-A bod. Herefter frifindes GLS-A for LO’s bodspåstand.
27-10-2011
Arbejdsretten i sag A2011.0351
Smyril Line mod 3F
Lovlighed af varsling af konflikt
Resumë:
Sagen angår lovligheden af en konflikt, som Fagligt Fælles Forbund (3F) har varslet over for det færøske rederi Smyril Line P/F. Der er for det første spørgsmål om, hvorvidt Smyril Line har anerkendt lovligheden af den varslede konflikt og derfor ikke kan gøre indsigelse mod den. Hvis Smyril Line ikke har anerkendt lovligheden, skal der for det andet tages stilling til, om det er lovligt for 3F at konflikte med det formål at få overenskomstdækket arbejdet med lastsikring og surring af gods om bord på Smyril Lines skib i Hirtshals Havn.
Kendelse:
Som anført i indledningen angår sagen spørgsmålet lovligheden af den konflikt, som Fagligt Fælles Forbund (3F) har varslet ved brev af 19. april 2011 til Smyril Line.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Smyril Line har anerkendt lovligheden af den varslede konflikt, skal Arbejdsretten udtale følgende:
Mailen af 2. maj 2011 til Karsten Kristensen, 3F, fra Smyril Lines advokat, advokat Anders Schmidt, er en bekræftelse af en telefonisk aftale om, at konflikten udsættes på parternes fort- satte forhandlinger, og at den varslede konflikt uden yderligere varsel træder i kraft den 16. maj 2011, hvis forhandlingerne ikke forinden er afsluttet med en aftale.
Mailen indeholder således en anerkendelse af, at ikrafttrædelse af konflikt ikke kræver et nyt varsel. Hverken i ordlyden af mailen, i de forklaringer, der er afgivet om den forudgående telefoniske drøftelse eller i forløbet i øvrigt er der holdepunkter for at antage, at mailen tillige skulle forstås som en anerkendelse af, at den varslede konflikt er lovlig. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af den mail, som Anders Schmidt dagen efter, dvs. den 3. maj 2011, sendte til Karsten Kristensen, og af brevet af 2. maj 2011 fra den færøske rederiforening, at Smyril Line fortsat mente, at der er tale om en ulovlig konflikt. Der er i øvrigt heller ikke noget, der tyder på, at 3F havde opfattet mailen af 2. maj som en anerkendelse af konfliktens lovlighed. Hvis det havde været tilfældet, er der grund til at tro, at 3F meget hurtigt ville have gjort indsigelse mod mailen af 3. maj fra advokat Anders Schmidt og brevet af 2. maj fra den færøske rederi- forening. Dette gjorde 3F imidlertid ikke.
På den baggrund finder Arbejdsretten, at Smyril Line ikke har givet afkald på at anfægte lov- ligheden af den varslede konflikt.
Der skal herefter tages stilling til, om det er lovligt for indklagede at konflikte med det formål at få Smyril Line til at indgå en tiltrædelsesoverenskomst, hvor rederiet skal anerkende, at lastsikrings- og surringsarbejdet om bord på Norröna i Hirtshals Havn i det hele henhører un- der havnearbejdernes arbejdsområde.
Den varslede konflikt angår således ikke selve laste- og lossearbejdet på Norröna. Dette ar- bejde udføres i dag af Fjord Lines havnearbejdere, der er dækket af lokalaftalen mellem 3F- Skagerak og Fjord Line, og Smyril Line var indstillet på at indgå overenskomst herom med 3F. Forhandlingerne om en tiltrædelsesoverenskomst strandede alene på spørgsmålet om en udvidelse af havnearbejdernes arbejdsområde til ud over laste- og lossearbejdet også at omfat- te arbejdet med lastsikring og surring – et arbejde, der i dag udføres af besætningen på Norrö- na.
Indledningsvis bemærkes, at det ikke henhører under Arbejdsretten at tage stilling til fortolk- ningen af § 7 om ”indenbords arbejde” i de særlige bestemmelser for havnearbejdere, der er indeholdt i Fællesoverenskomsten for 2010-2012 mellem DI Overenskomst II og 3F.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at ingen havnearbejdere i Hirtshals Havn – hverken de fastansatte havnearbejdere hos Fjord Line og Color Line eller de løsarbejdende havnear- bejdere – udfører arbejde med lastsikring og surring om bord på skibene. Fjord Line begyndte at sejle fra Hirtshals Havn i oktober 2008, og de fastansatte havnearbejdere hos Fjord Line er omfattet af en lokalaftale mellem Fjord Line og 3F-Skagerak. For disse havnearbejdere er arbejdsopgaverne afgrænset på den måde, at arbejdet ikke omfatter surring og lastsikring. Dette arbejde udføres af besætningen om bord på Fjord Lines skibe. Det samme gør sig gæl- dende for Color Line. På Smyril Lines skib Norröna er arbejdet med lastning og losning af gods i Hirtshals Havn hidtil blevet udført af Fjord Lines havnearbejdere, mens arbejdet med lastsikring og surring er blevet udført af besætningen på Norröna.
Ordningen i Hirtshals Havn er således generelt den, at havnearbejdernes arbejdsområde ikke omfatter lastsikring og surring om bord. Dette arbejde udføres af skibenes besætning, i hvert fald når der er tale om ro-ro-skibe.
Hertil kommer, at arbejdet med lastsikring og surring er et arbejde, der i det hele udføres om bord på skibet. Der er tale om et arbejde, der har stor betydning for skibets sødygtighed, og det endelige ansvar for, at det er udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, påhviler skibsføreren.
På den baggrund finder Arbejdsretten, at Smyril Line har været berettiget til at modsætte sig 3F’s krav om, at rederiet i en tiltrædelsesoverenskomst skulle acceptere, at lastsikrings- og surringsarbejdet om bord på Norröna i Hirtshals Havn udelukkende skal udføres af havnear- bejdere.
Som følge af det anførte må den varslede konflikt anses for ulovlig, og Arbejdsretten tager derfor klagers påstand til følge.
For så vidt angår sagsomkostninger er ikke grundlag for at fravige praksis, hvorefter ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
|