"Danica White"
9/6-2007 09:40
Opdatering
I følge en rapport fra det amerikanske Office of Naval Intelligence blev de danske søfarende brugt som skjold, da det amerikanske krigsskib "USS Carter Hall" skød mod "Danica White" med maskingevær efter kapringen, i forbindelse med et mislykket redningsforsøg. Tidligere i dag meddelte Udenrigsministeriet at de søfarende formentlig har det godt og ministeriet ønsker ikke at kommentere de seneste oplysninger.
Søfartens Ledere og 3F/Sømændenes Forbund er sure over de ikke kan få oplyst navnene på de ombordværende danskere af rederiet, så de kan konstatere om de har medlemmer ombord. Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere udtaler at det er "temmelig frustrerende", og mener at hvis der er medlemmer, forventer disse sikkert også at foreningen bliver orienteret.
Sømændenes Forbund udtaler at de på anden vis ved at de har "mindst 2 medlemmer ombord".
(CO-Søfart har af mange grunde forståelse for navnetilbageholdelse. Der er intet vi kan gøre nu, og hvis f.eks. de pårørende ønsker det, vil de nok selv henvende sig til de faglige organisationer)