Medsejlads på Dana Sirena
Tekst og fotos: Christian Petersen
I sidste uge var undertegnede på medsejlads fra Esbjerg til Harwich og tilbage igen med DFDS’ ro-pax færge Dana Sirena. Sirena blev bygget i 2002 og har en passagerkapacitet på 623 samt plads til 435 biler. På denne tur var der mod Harwich næsten 500 passagerer, mens der var lidt under 200 den anden vej.
Besætningen fortalte, at man tidligere på sommeren var ude på en særdeles hård tur, da man i dårligt vejr ramte en forkert sø, så det hele væltede rundt. Det medførte en forsinkelse på 14 timer, som det tog færgen flere dage at indhente. Normalt er det ikke ligefrem om sommeren man forventer den slags – selv ikke på Nordsøen. Og sådan blev det da heller ikke på denne tur, hvor Nordsøen var ganske tilforladelig.
Generelt god stemning
Sirena er i forhold til Olso-færgerne en noget mindre færge og dermed er besætningen naturligvis også mindre, da man ikke har brug for så mange folk i hotellet, shoppen, restauranten osv. Det giver en mere familiær stemning end den man normalt kan opleve på Oslo-ruten, hvor der er mange flere mennesker og hvor der ofte sker udskiftning i besætningen.
Udefra virker det også som om besætningen på Sirena har det godt og hygger sig med hinanden. Det virker også som om de næsten alle ryger, for mange samles i pauserne i det mindre ryger-dagrum, mens det større ikke-ryger dagrum med tv og computere ofte står ubenyttet hen. Her havde jeg så mit midlertidige ”kontor”, men jeg fik dog også sneget mig til en del passiv rygning i rygerrummet, da det var her snakken gik.
Stress og Sirena
Selvom de fleste overordnet set har det godt ombord, så har der de seneste år været flere medarbejdere på Sirena, der har været ramt af stress. Det var bl.a. på den baggrund at vi tidligere på året lavede en stress-undersøgelse på Sirena og de to Oslo-både. Et af formålene med denne medsejlads var at præsentere resultatet af stress-undersøgelsen for besætningen. Det fik jeg hurtigt lejlighed til, da man havde arrangeret at jeg kunne give præsentationen i Columbus inden afgang fra Esbjerg.
Som det også gjorde sig gældende i den samlede undersøgelse (en gennemgang af denne findes andetsteds på hjemmesiden samt i fagblad nr. 4 fra i år), så er der klare tegn på at mange medarbejdere på Sirena i det daglige er plaget af forskellige grader af stress. Men det er mindre klart præcist hvor problemerne ligger, ligesom undersøgelsen også peger på mere positive tendenser. Så hvad der helt konkret kan gøres kræver en dybere analyse af hvor stort problemet egentlig er og hvor vi præcist skal fokusere indsatsen. Blandt andet derfor tager vi nu rundt på skibene for at høre besætningens holdning til spørgsmålet.
Ud fra tilbagemeldingerne på turen tyder det for Sirenas vedkommende på at kabyssen er hårdest ramt, når vi taler stress. Dette stemmer overens med undersøgelsens resultater, når man udelukkende kigger på kabyssen. Her viser svarene nemlig at de ansatte i kabysserne generelt set er klart mere stressede end de øvrige kolleger.
Tidligere har vi hørt at der også var stress i shoppen, men jeg forstod på de ansatte i shoppen på Sirena, at det her havde hjulpet meget at man - i forhold til sidste sommer - i år havde fået en ekstra medarbejder.
Mangler ”havnearbejdermentalitet”
Udover stress fik jeg snakket med mange ombord om problemer med lønsedler, anciennitetsregler, Day2Day ansættelse, skattereform, velfærdsparagraffen, registrering af hviletid og hvad der ellers rører sig ombord.
Herudover blev der også talt om, at det udefra virker som om alle har det fint på Sirena, men at det måske ikke er helt så rosenrødt, som det lader til. Her var én af forklaringerne, at folk ikke orker at tage de faglige problemer op, når de endelig har en pause. Her vil man hellere hygge sig med kollegerne og tale om andre emner end dårlige arbejdsforhold og irriterende chefer. Det blev også nævnt at nogle er nervøse for at miste deres job, hvis de tager problemerne op med deres chef. Én nævnte at man nok manglede noget ”havnearbejdermentalitet” i forhold til det med at turde at sige fra overfor de chefer, der spænder buen hårdest, men at man bare ikke får det gjort i det daglige, da man jo på mange måder har det fint nok.
Selvom Sirena virker som et hyggeligt lille skib, hvor alle har det godt med hinanden, så er der altså også her problemer og frustrationer i hverdagen, som der burde gøres noget ved. Som fagforening kan vi dog kun gøre noget ved problemerne, hvis vi hører om dem fra medlemmerne.
