Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...
DAGEN 10/5
Man 10/5-2010 10.04

Dagen hedder "Ædel". I 1868 dør billedhuggeren H.V. Bissen og i 1948 bliver Danmarks første tre kvindelige præster ordineret.
Sol op 05.11 ned 21.03

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - møde i With-fonden
Christian Petersen - 10.00 møde med medlem

FRA MEDIER

Pirateri
Piraterne fik lov at sejle
De ti somaliske pirater som torsdag blev taget til fange under ildkamp på en kapret russisk bulkcarrier, har fået lov at sejle igen. Frigivelsen skete som konsekvens af at besætningen gemte sig så hurtigt i skibets sikkerhedsrum, at ingen ville kunne genkende piraterne i forbindelse med en retssag. Russiske jurister vurderede på den baggrund at bevisets stilling var for svag til at få dømt piraterne. De ti pirater har en dræbt kammerat med retur til Somalia.
Maritime Danmark/Tradewinds, 7/5 14.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7866

60 såret efter færge sejlede ind i kaj i New York
Lørdag aften sejlede en passagerfærge direkte ind i kajen i Staten Island. Ifølge et øjenvidne øgede færgen hastigheden mens den nærmede sig kajen. Der var 252 passagerer og 11 besætningsmedlemmer ombord. Folk i terminalen som ventede på færgen løb væk efter braget, fordi de troede færgen ville komme helt ind i terminalen. Den samme færge sejlede også i 2003 ind i terminalen med stor fart og 11 mennesker omkom mens 42 blev såret. Pendlerfærger i New York sejler hvert år omkring 20 millioner mennesker mellem Staten Island og Lower Manhattan.
Politiken, 8/5 23.03, http://politiken.dk/udland/article967036.ece

Stena Line afviste modtagelse af ny færge
Da Stena Line i sidste uge skulle overtage en ny ro/ro færge "Stena Hollandica" til 1,4 milliarder kroner på værft i Wismar, afviste rederiet at modtage færgen på grund af forhold rederiet ikke var tilfredse med. Værftet gik straks i gang med udbedringer og ny overdragelsesforretning er planlagt. Wadan Yards i Wismar bygger også et søsterskib til Stena Line som skal leveres til efteråret.
Maritime Danmark/Ostzee-zeitung, 9/5 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7872

Myterne om Mærsk
Gennem årene har myterne om virksomheden Mærsk og personerne bag virksomheden, været utallige. Uden myter, ikke noget A.P. Møller Mærsk, og med dem indskriver virksomheden sig i historien om nationalstaten Danmark, siger Dannie Kjeldgaard, som er professor på Syddansk Universitet. Hos Mærsk selv opfatter man myterne positivt og som udtryk for interesse og virksomhedens betydning.
Business.dk, 9/10 12.22, http://www.business.dk/medier-reklamer/myterne-om-maersk

Mærsk fortsætter udsalg af aktiviteter i plasticindustrien
Mærsk har netop solgt tre amerikanske plasticfabrikker i USA. Mærsk har gennem fem år arbejdet på at sælge en række spredte industriaktiviteter fra og koncentrere forretningen på rederidrift, olie og havneterminaler.
Business.dk, 7/5 10.30, http://www.business.dk/transport/maersk-saelger-amerikanske-plastikfabrikker

Containerfremgang mellem Asien og Europa
Antal fragtede containere mellem Asien og Europa steg i 1. kvartal 2010 med 20% i forhold til 1. kvartal 2009 og 3,2% i forhold til 4. kvartal 2009.
Maritime Danmark/Journal of Commerce, 10/5 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7880

Jyske Bank hæver forventninger til Mærsk-indtjening med 39%
Stigende fragtrater og volumener på containermarkedet får banken til at opjustere forventningerne markant. I bedste fald ventes positivt resultat hos Mærsk Line, mens der fortsat holdes øje med Mærsk Olie & Gas.
Maritime Danmark/sydinvest.dk, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7868

DFDS
Ruten mellem Karlshamnn og Klaipeda øger sejlads-frekvensen
Der øges med seks afgange om ugen så der fra 20. juni er afgang hver dag fra begge havne. Baggrunden er mere fragt og flere passagerer. Ruten besejles af "Lisco Optima" og "Lisco Patria".

Kings oliepris
Baggrunden for at "King of Scandinavia" vandt prisen for største oliesparelse angives af kaptajnen til at være:
* Ombygning af kølevandssystemet til hjælpemotorerne
* Nedbringelse af energiforbrug under land til kun en hjælpemotor i drift normalt
* Frekvensregulering af kedlernes cirkulationspumper
* Omtanke ved justering af skibets hastighed
* Optimal brug af Sealaneren
* Fokus på trim

Årskort til norske forretningsfolk
DFDS vil konkurrere med fly ved at tilbyde årskort til Commodore-klassen som for 9.990 kroner giver ret til ubegrænset antal rejser.
DFDS weekly news, 7/5

Søværnets officerer advarer mod at afskaffe de sidste forsvars-krigsskibe
Det er selskabet "Søe-Lieutenant Selskabet", der som forening med omkring 550 medlemmer, advarer mod at sende Søværnets sidste otte krigsskibe af Flyvefisken-klassen til ophugning. Hvis de fjernes mister Danmark sit beskedne forsvar for det hjemlige søterritorium og samtidig mistes muligheden for uddannelse af officerer og besætninger til krigsførelse i kystnære områder. Med udfasningsplanen overlades forsvaret af Danmark til tre fregatter som er under bygning og ikke operationsklare før i 2015.
Berlingske Tidende, 8/5 18.09, http://www.berlingske.dk/danmark/danmark-mister-sin-flaade

Ingen afgørelse
Den socialdemokratiske forsvarsordfører John Dyrby Paulsen fremhæver, at der ikke er truffet nogen beslutninger endnu, om opgivelse af patruljebådene, og det understøttes af flere forsvarspolitiske ordførere. Før han træffer beslutning, ønsker Dyrby Paulsen at læse en NATO-rapport om maritim sikkerhed som ventes om kort tid. Venstres ordfører Karsten Nonbo er enig i at den endelige beslutning ikke er truffet, men vil gerne forsvare udviklingen, mens DF's ordfører Ib Poulsen ikke vil udtale sig specifikt om patruljeskibene. Holger K. Nielsen fra SF understreger at Søværnet skal fastholdes, men vil ikke kommentere om patruljeskibenes dødsdom reelt er afsagt.
Berlingske Tidende, 9/5 23.30, http://www.berlingske.dk/danmark/doedsdom-over-skibe-ikke-afsagt

For dyrt at sejle til Bornholm for turister
På et møde med transportministeren fredag fremhævede borgmester Winni Aakermann Grosbøll (S), at det er et problem for både de fastboende og for turisterne at det er dyrere at sejle til Bornholm end at sejle med andre færger både indenrigs og udenrigs. Antal overnatninger på Bornholm sidste år faldt med 100.000, og færgetransporten er en vigtig rammebetingelse for turismen.

De mange fyringer af bornholmske medarbejdere på det seneste, og den store udskiftning i ledelsen som betyder at ingen i ledelsen længere er bosiddende på Bornholm, blev også drøftet på mødet.
BornholmsTidende, 8/5 side 1

Dødsdom over M/F "Ærøsund"
For 50 år siden modtog Dampskibsselskabet Ærø nybygningen "Ærøsund" fra tysk værft. "Nu ligger den elegante færge som en forfalden skønhed i Svendborg Havn", og dødsdommen er nært forestående medmindre en supergod og realistisk ide redder færgen fra skærebrænderne. Der skal ofres mellem 3,5 og 5 millioner kroner for at gøre skibet sejlklar og det er allersidste udkald. (artikel med billedserie)
Fyens Stiftstidende, http://www.fyens.dk/article/1596048:Bil--baad--camping--Doedsdommen-over--M-F-AEroesund--er-naer

"Queen Mary 2" ved Helsingør
Verdens tredjestørste krydstogtsskib kaster anker ud for Helsingør tirsdag. De 2.600 passagerer vil få lejlighed til at sejle ind i småskibe og bl.a. få mulighed for at besøge Kronborg og shoppe i byen.
Maritime Danmark/sn.dk, 10/5 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7881

Danmarks Rederiforenings Nyhedsbrev - nr. 5
Indholdsfortegnelse:
* Rekrutteringskampagnen
* Fokusmøde i Fredericia
* Overenskomst for menige
* Overenskomst for officerer
* Komitéen for god Selskabsledelse
* Nøgletal for dansk skibsfart
* Morgendagens brændstoffer
* Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven m.v.
* Maritim konference i Finland
* Rotterdam-reglerne
* HNS-konventionen
* Kalender for maj
Danmarks Rederiforening, 7/5, http://www.shipowners.dk/public/dokumenter/nyhedsbreve/2010/A4_Nybrev_0510.pdf

Partnerskab om ballastvand
Rederiforeningen, By- og Landskabsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, afholder den 27/5 i regi af "Partnerskab om ballastvand", workshop om et forestående lovgivningsarbejde.
Danmarks Rederiforening, 7/5, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/27838.html

Jernklokke på plads
Natten til onsdag lykkedes det at anbringe en tung jernklokke over den ene af de tre oliebrønde hvorfra olien strømmer ud i Den Mexicanske Golf. Det vides endnu ikke hvilken effekt klokken får. Det vurderes at op mod 49 millioner liter råolie er strømmet ud efter platformen Deepwater Horizon eksploderede d. 20. april, og dermed overgår katastrofen omfanget efter olietankeren Exxon Valdez som gik på grund ud for Alaska i 1989. Exxon Valdez afstedkom et udslip på 41 millioner liter råolie.
Maritime Danmark/DR nyheder, 8/5 09.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7871

Forsøg mislykket
Arbejdet på at montere klokken er mislykkedes på grund af dannelse af iskrystaller på jernklokken der er lige så høj som et fireetagers hus. Der går mindst to dage før der kan forsøges igen.
Politiken.dk, 8/5 22.02, http://politiken.dk/udland/article967038.ece

Hirtshals Havn rydder op
Gamle fiskekuttere som ikke bruges længere fjernes nu fra havnen til ophugning, for at give plads til de aktive kuttere og forhindre at de udtjente kuttere ikke synker i havnen med forurening til følge. Udgifterne til oprydningen bliver sendt til de gamle ejere af fartøjer som bliver fjernet.
Maritime Danmark/Hirtshals Havn, 8/5 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7869

Carlsberg-arbejderne strejker igen
Efter ledelsens fremlæggelse af udkast til en overenskomst har 500 Carlsberg ansatte igen valgt at nedlægge arbejdet og gå hjem. Ledelsen oplyser at der var opnået enighed med tillidsrepræsentanterne som medarbejderne nu har forkastet. Carlsberg kræver at arbejdet genoptages før forhandlinger kan fortsættes.
Dagen.dk, 7/5 14.03, http://avisen.dk/oelkrise-carlsbergs-arbejdere-er-gaaet-hjem_127119.aspx

Når fædre holder barsel stiger mødres løn
En undersøgelse fra Uppsalas Universitet for Arbejdsmarkedspolitisk Evaluering viser overraskende at for hver måned fædre går på barsel, stiger mødrenes løn efterfølgende med ca. 7%. Det er uvist hvor meget som skyldes at kvinderne blot arbejder mere. Det kan skyldes at måden vi holder barsel på ændrer hele måden vi lever sammen på, påpeger forskeren Elly-Ann Johansson som står bag undersøgelsen. Hvis mødres og fædres fleksibilitet og arbejdsindsats bliver mere ligeligt fordelt bliver lønnen det også, mener en dansk ligestillingsekspert.
Information, 6/5, http://www.information.dk/232399

Ikke krav om 8 ugers ansættelse for fuld løn under sygdom
En Faglig Voldgift har fastslået at der ikke kan stilles krav om 8 ugers ansættelse, med henvisning til sygedagpengeloven, når en overenskomst giver ret til fuld løn under sygdom fra første ansættelsesdag. Konkret drejede sagen sig om et Dansk Metal-medlem som efter en måneds ansættelse blev sygemeldt efter en arbejdsulykke.
Dansk Metal, 7/5, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2010/05%20maj/Ulykkesramte%20skal%20have%20fuld%20loen.aspx

Rengøringsfirma stiller modkrav til ansat for mere end lønnen
En thailandsk ansat hos rengøringsfirmaet Thorsgaard Rengøring havde ved dom fået tilkendt løn og feriepenge for 155 timers arbejde, med knap 20.000 kroner. Det er nu lykkedes firmaets advokat at få genoptaget sagen, med modkrav om at firmaet kun vil betale for 99 timer. Endvidere kræves en bod på 15.000 kroner for langsommeligt og dårligt udført arbejde. Hvis firmaet vinder skal den ansatte resultatmæssigt betale 2.500 kroner for sin arbejdsindsats.
3F nyheder, 7/5 10.58, http://forsiden.3f.dk/article/20100507/NYHEDER/5070327/2140

UGEBREVET A4 nr. 17
Indholdsfortegnelse:
* Generationsskifte i LO
* Skødesløs i cyberspace
* Fattige sparer på børns uddannelse
* Enhedslisten finder inspiration hos DF
* Tvist om dansk økonomis fremtid
* Nøglen til den perfekte, politiske reform
* Forslag: udskyd pensionsalder for akademikere
* Udlændingepakke skaber ufaglært underklasse
* Velkommen til forvirringen
* Arbejdet går forud for VM-fodbold
LO, 10/5, http://www.ugebreveta4.dk/km

BALTIC DRY INDEX
3608 (+140) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 7/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 598,59 DKK
100 Euro = 757,38 DKK
Danske Bank, 10/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41.300 (-1.670)
APM B-aktie: 42.210 (-1.790)
D/S Norden: 221,70 (-9,90)
D/S Torm: 46 (-4,50)
DFDS: 380 (-28)
Mols-Linien: 49,50 (-2,50)
Børsen, 11/5

(OleS)

THORA LUND holder feriedag



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX