Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN
Tor 21/10-2010 10.00

Dagen hedder "11.000 jomfruer" (legenden fortæller at Den Hellige Ursula, en engelsk kongedatter, sammen med 11.000 jomfruer blev dræbt af hunnerne ved Colonia Agrippina, det sted der senere blev til Köln).
1807: Englænderne bortfører den danske flåde: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre, mindre fartøjer.
1885: Typografen Julius Rasmussen passer "statsminister" Estrup op på Toldbodvej, og forsøger at skyde ham. Skuddet preller af på en knap.
1970: Lillebæltsbroen indvies.
Sol op 07.54 sol ned 17.54

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - fridag
John Ibsen - fridag
Kirsten Østergaard - ferie (retur 25/10)

FRA MEDIER

Pirateri
Dom over "Maersk Alabama"-pirat udsat
Den somaliske pirat som er under anklage for forsøg på kapring af "Maersk Alabama" og tre andre skibe i marts og april 2009, har overraskende fået udskudt sin dom ved en domstol på Manhattan. Der er ikke givet begrundelse for udsættelsen.
Maritime Danmark/Journal of Commerce, 20/10 09.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9104

IMB Live Piracy Report update
20/10 03.00-04.00 LT psn 01:24N 104:34E Indonesien
Et ukendt antal røvere entrede en produkttanker på reden. Røverne brød ind i maskinens styrerum og stjal stores. Vagthavende bemærkede tegn på at nogen var ombord og slog alarm. Røverne forsvandt.

19/19 18.30 UTC psn 02:02.0N 050:13.7E ca. 290 nm øst for Mogadishu, Somalia
Seks bevæbnede pirater forfulgte en produkttanker i en skiff. Kaptajnen slog alarm, øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. I en afstand af 100 meter begyndte piraterne at beskyde skibet. Kaptajnen fortsatte med undvigemanøvrer og besætningen affyrede forskellige signalblus. Piraterne afbrød angrebsforsøget og sejlede væk. Ingen besætningsmedlemmer kommet til skade og skibet ubeskadiget.
ICC Commercial Crime Services, 20/10, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Strøm af skibe til dansk flag på grund af lukrative vilkår
Mærsk er på vej med hjemflagning af 49 skibe, Nordic Tankers er på samme kurs og også udenlandske rederier søger mod DIS-flaget. Danmarks Rederiforening forklarer udviklingen med politisk velvilje og lukrative vilkår. Mærsk flyttede i 2009 25 skibe hjem, i år flyttes 13 og i 2011 planlægges at flytte 11 skibe fra Broström til DIS. I alt anvender Mærsk 15 til 20 forskellige flag for sine skibe. Danmarks Rederiforening angiver DIS-registerets vilkår for arbejdskraft og tonnageordningen som baggrunden for flytteriet.

Nordic Tankers hjemflager fire skibe og det forklares af rederiet som støtte til dansk skibsfart, mens det skattemæssige aspekt ikke angives som særligt vigtigt af topchefen Tommy Thomsen.

Også udenlandske rederier, herunder svenske, søger nu til DIS, og der kommer næsten et nyt rederi hver uge, samtidig med at danske rederier tiltrækker udenlandsk kapital.
Børsen, 21/10 side 1, 4-5
Borsen.dk, 21/10 06.17, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/193838/maersk_line_flager_49_skibe_hjem_til_danmark.html
Epn.dk/ritzau,             21/10 08.47, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2220612.ece
Danmarks Radio, 21/10 07.23, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/10/21/070916.htm


Krydstogtsskib kollideret med bulkcarrier på Yangtzefloden
Det italienske krydstogtsskib "Costa Classica" kolliderede tirsdag morgen med en 86.848 DWT belgisk bulkcarrier, begge skibe på vej mod Shanghai. Ingen af de 1.300 passagerer kom alvorligt til skade, men tre er indlagt på hospital. Årsagen til kollisionen kendes endnu ikke.
Maritime Danmark/mailonline.com, 20/10 10.50, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9106

To skibe i Danmark sat til salg af ITF efter lønsnyd
For begge skibes vedkommende har udenlandske søfolk ikke fået løn gennem længere tid, og ITF har udlagt arrest i skibene for at skaffe penge til den manglende løn. I Svendborg skal coasteren "Lis Weber" således på auktion, mens et andet skib, "Cormorant" er til salg i Frederiksværk. Det samlede løntilgodehavende drejer sig om godt og vel en halv million kroner oplyser skibsinspektør Morten Bach fra ITF. Sømændene står forrest i køen til at få penge hvis skibene bliver solgt. "Lis Weber" har ligget stille i Svendborg siden det danske rederi gik fallit i 2009. Skibet er indregistreret på St. Vincent. "Cormorant" er tyskejet.
3F-nyheder, 20/10 12.41, http://forsiden.3f.dk/article/20101020/NYHEDER/101019953/2140/NYHEDER

Sundbusserne har få passagerer men omsætning svarende til forventningerne
Det nye rederi som har genoptaget passagerfarten for gående mellem Helsingør og Helsingborg, har kun haft 16.724 passagerer på overfarten i september. Det svarer til et gennemsnit på 28 pax pr. tur med ”Pernille”. Bestyrelsesformanden Geir Jansen mener dog ikke der er tale om en alarmerende udvikling. Som forretning fungerer det udmærket og overfarten lever egentlig op til forventningerne. Der er lidt færre passagerer end forventet, til gengæld bruger hver enkelt under overfarten lidt mere end forventet.
Business.dk, 21/10 06.42, http://www.business.dk/transport/stor-nedtur-sundbusserne

Bugsering af "Lisco Gloria" sker tidligst i dag
Høj sø har forhindret bugsering fordi en generator først skal ombord og placeres på fordækket, så der kan leveres strøm til ankerspillet. Ellers er alt på plads og nu mangler bare vejret at hjælpe til.
Fyens.dk, 20/10 10.05, http://www.fyens.dk/article/1711867:Indland-Fyn--Hoej-soe-forhindrer-bjaergning-af-Lisco-Gloria

Ny Strynø-Rudkøbing færge forventes klar i 2012
Langeland Kommune ønsker ny færge til ruten til en forventet pris incl. landanlæg på 84 millioner, hvoraf de 36 millioner kommer fra statens færgepulje. Færgen ønskes bygget på Søby Værft hvis det står til formanden for teknisk udvalg.
Maritime Danmark/fyens.dk, 20/10 10.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9105

Usikkerhed om containerrater
Direktør i Mærsk Line, Lee Sissons, siger at raterne for tiden er profitable, men det er svært at vurdere hvordan de vil være gennem lavsæsonen som kommer nu. Mærsk Line vil forsøge at tilpasse sig situationen på de forskellige ruter.
Business.dk/RB-Børsen, 20/10 08.35, http://www.business.dk/transport/maersk-stor-usikkerhed-om-fragtrater

Royal Arctic Line del af nyt socialt netværk
Netværket CSR Greenland er dannet med RAL som partner. Målsætningerne omhandler virksomhedernes indtænkning af socialt og miljømæssigt ansvar i strategierne.
RAL, 20/10, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da

Spændende vinderprojekt til Skagen Skipperskole
Et vinderprojekt med dristige linier er nu udvalgt til bygning af den nye skole i Skagen som fra 2011 skal være et markant vartegn for Skagen, fra både vand- og landsiden. Projektering af byggeriet sker i november og det første spadestik tages 20. december 2010. Indvielse af skolen forventes i november 2011.
Maritime Danmark/Skagen Skipperskole, 20/10 13.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9108

Der skal saneres i vejledninger og cirkulærer fra Søfartsstyrelsen
Gennem mange år har Søfartsstyrelsen udsendt vejledninger, cirkulærer, m.v. til hjælp for skibsfartserhvervet. Materialet forsøges løbende vedligeholdt, men mængden er ikke desto mindre vokset betydeligt gennem årene. Der er nu i samarbejde med erhvervet foretaget en gennemgribende revision og som en konsekvens vil et større antal vejledninger, cirkulærer m.v. snarest blive ophævet.
Liste over ophævede vejledninger m.v.
Søfartsstyrelsen, 20/10, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Færrevejledningerskalgivebedreoverblik.aspx

Sidste skib fra Lindø
"Heroic" på 182.000 DWT er som den sidste store nybygning fra et dansk værft netop leveret fra Lindø. Tilbage i ordrebogen er tre ro/ro-skibe og tre fregatter til Søværnet.
Maritime Danmark/shipgaz, 20/10 15.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9110

Ministeren nu parat til at stoppe aktiveringscirkus
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg erkender nu at et firkantet refusionssystem har medført kommunal kassetænkning i aktivering, og udtaler at det skal være slut med meningsløs aktivering. Efter efterårsferien vil ministeren indkalde forligspartierne, De Radikale og Dansk Folkeparti, til drøftelser.
Epn.dk/ritzau, 21/10 07.15, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2220589.ece

Misbrug af fleksjobordningen
Seks faglige organisationer i Guldborgsund Kommune protesterer i fællesskab mod planer om en større fyringsrunde efterfulgt af 100 nye fleksjob. Organisationerne er HK, BUPL, Metal, 3F, SL og FOA. Initiativet kunne være udmærket siger en talsmand for 3F, hvis hensigten var at hjælpe mennesker som står i kø for et fleksjob, men her er der tale om ren kassetænkning fra kommunens side.
Folketidende.dk, 20/10 17.01, http://www.folketidende.dk/misbrug-af-fleksjob

EU-parlamentet stemte ja til obligatorisk fuld løn under barsel
Et nyt direktiv fra EU skal sikre alle kvinder, uanset ansættelsesanciennitet, fuld løn i 20 uger omkring fødslen. EU-parlamentet stemte onsdag ja til forslaget, men herefter skal ministerrådet tage stilling til direktivet hvorefter medlemslandene skal forholde sig til implementeringen. Der er i Danmark stor politisk uenighed om direktivet. SF's medlem af parlamentet Emilie Turunen, kalder det en historisk sejr for kvinderne, mens Jens Rohde fra Venstre er målløs.

Dansk Arbejdsgiverforening håber direktivet falder til jorden og LO glæder sig over vedtagelsen. (onsdagen har budt på mange, også mere nuancerede kommentarer i medierne, heraf flere som påpeger det strider mod "den danske model" at sådanne spørgsmål afklares gennem lovgivning, og mange som mener det vil gøre unge og yngre kvinder en tak – yderligere - mindre efterspurgte på arbejdsmarkedet - og altså kommer til at modvirke udvikling mod fuld ligestilling).
Avisen.dk, 20/10 14.19, http://avisen.dk/nu-faar-alle-gravide-fuld-loen_135662.aspx

FOA-formand Dennis Kristensen er tilfreds
Direktivet holder sig til at sikre kvinder en grundlæggende beskyttelse på arbejdsmarkedet, og det er ikke i strid med den danske model, hvor lovgivningen netop skal holde sig til grundlæggende rettigheder som overenskomsten skal arbejde videre med. I dag dikterer mange overenskomster at retten til barselsløn først opnås efter ni måneders anciennitet i jobbet.
Epn.dk, 20/10 19.35, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2220364.ece

Europæisk arbejdskraftundersøgelse
Danmark og Sverige er de to lande i Europa hvor flest personer har bijob. I Danmark havde således på undersøgelsestidspunktet 8,5% to eller flere flere job. Det er relativt almindeligt at bijob bruges til at drive egen virksomhed og bijob er mest almindeligt blandt de unge.
Danmarks Statistik, 20/10, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR466_1.pdf
 
BALTIC DRY INDEX
2729 (-15) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20 /10, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 551,52 DKK
100 Euro = 758,87 DKK
Danske Bank, 20/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 45.590 (+1.090)
APM B-aktie: 47.190 (+1.530)
D/S Norden: 213,10 (+1,70)
D/S Torm: 41,10 (-0,29)
DFDS: 379 (+4)
Mols-Linien: 37,20 (-2,70)
Børsen, 21/10

(OleS)

Thora Lund


017-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX