Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN
Tir 21/9-2010 10.00

Dagens navn er Matthæus dag - efter apostlen og evangelisten af samme navn.
2003: København holder bilfri søndag i lighed med omkring hundrede storbyer i Europa.
1998: Videooptagelsen af USA's præsident Clintons vidneudsagn om sit forhold til Monica Lewinsky bliver vist over hele verden. 
1994: Løsgængeren Jacob Haugaard fra Århus bliver valgt til Folketinget på løftet om bedre julegaver og medvind på cykelstierne. 
1985: 28.000 tilskuere overværer støttekoncerten Rock for Afrika i Idrætsparken i København. 
1937: J.R.R. Tolkiens bog Hobitten bliver første gang udgivet på engelsk. 
1919: Orientekspressen kører igen mellem Paris og Istanbul efter at have holdt stille under Første Verdenskrig. 
Solopgang: 06:58 Solnedgang: 19:17 
 

CO-SØFART KALENDER

Susanne Holmblad - Kassererkursus i Jørlunde
Anja Poulsen - T.R Kursus i Middelfart
Christian Petersen - T.R Kursus i Middelfart
John Ibsen - T.R Kursus i Middelfart

FRA MEDIER

Pirateri
Live Piracy Report
18.09.2010: 0430 LT Posn: 20:38.6N – 106:52.3E, Haiphong roads, Vietnam.
Omkring 20 bevæbnede pirater boardede et containerskib der lå for anker, besætningsmedlem på vagt opdagede piraterne på bakken og informerede vagthavende. Alle adgangspunkter omkring indkvartering blev sikret og da besætningen mønstrede flygtede pirater med skibstores.

19.09.2010: 0430 LT: Douala port, Cameroon.
To pirater bevæbnet med knive, bordede et fragtskib der lå til kaj i kraftig regnvej, Ombord fik de åbnet et låst Storeshus. Piraterne undslap med skibsstores da besætningsvagterne opdagede dem.
Icc-ccs.org, 19/09 4:30, http://www.icc-ccs.org

Reb til kamp mod kapring af skibe
Det er Merchant Maritime Warfare Center, som har udtænkt et nyt våben, bestående af lange tove der skal skydes ud fra skibssiden og derefter vikle sig ind i de angribende motorbådes propeller. Det britiske selskab har specialiseret sig i at udvikle systemer, der skal forhindre skibe i at blive kapret af pirater.
Shipmanagement International/Maritimedanmark.dk, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8845

Samsø-færge behøver ikke længere en ekstra skibsassistent
Søfartsstyrelsen har fra 15. september har godkendt, at bemandingen på Samsø-færgen M/F Kanhave sættes ned fra fem til blot fire søfolk med søfartsmæssig uddannelse. Ved sejlads med op til 295 passagerer skal der være yderligere én person i en sikkerhedsbesætning, 2 ved op til 444 passagerer og 3 ved op til 593 passagerer.
Ved færgens indsættelse på ruten til Samsø vurderede Søfartsstyrelsen, at der skulle være en ekstra skibsassistent ombord for at løse færgens sikkerhedsopgaver forsvarligt, da den automatiske fortøjning ikke virkede.
Nu har Søfartsstyrelsen vurderet, at denne fortøjning virker, og derfor fjerner man den ekstra skibsassistent.
3f.dk, 21/09 08:08, http://forsiden.3f.dk/article/20100921/NYHEDER/100929998/2140/NYHEDER

Fjord Line havde en god sommer
Fjord Line Express mellem Hirtshals og Kristiansand har haft et forrygende sommerhalvår. Mere end 81.000 biler sejlede med Fjord Lines katamaranfærge - en fremgang på 14% i forhold til 2008. Passagertallet voksede i samme periode med 6%.
Der er gennemført 654 sejladser på Skagerrak siden den 30. april. Efter den sidste regulære sejlads søndag sejlede "Fjord Cat" til Frederikshavn for vinteroplægning og sættes igen i drift i højsæsonen den 15. april 2011. 
Fjord Line/Maritimedanmark.dk, 20/09 15:17, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8847

Maersk-firma bliver en del af Damco
A.P.Møller-Mærsk logistikselskab Damco, integrerer nu Maersk Distribution Services Inc. (MDSI) i selskabet.
MDSI omsætter for 200 mio. dollar årligt og har ca. 600 ansatte og dermed vil Damco nå op på over 1.000 ansatte og indtægter for mere end 500 mio. dollar i Nordamerika.
RB-Børsen/Epn.dk, 20/09 12:32, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2189211.ece

Unge får skylden for arbejdsulykker
Unge arbejdere mangler erfaring og er for overmodige, og derfor bliver de oftere ramt af arbejdsulykker end deres ældre kolleger. Sådan lyder forklaringen fra i alt 14 ledere og mellemledere i fem forskellige brancher, om deres arbejdsmiljøarbejde rettet mod unge ansatte, som Magasinet Arbejdsmiljø har interviewet.
Epn.dk, 20/09 14:02, http://epn.dk/farligtarbejde/article2189314.ecc.

Modulhospitaler skal bygges på Lindøværftet
Et helt nyt konsortium vil bygge fleksible enheder til supersygehuse på Lindøværftet. Hospitalerne skal opbygges af stålmoduler på op til 1.000 tons og vil gøre det muligt at udskifte hele sygehusafdelinger på op til 4-500 kvadratmeter på et eller to døgn. Bag planerne står pensioneret overlæge Jørgen Pless, sammen med Novo Nordisk Engineering, konsulentfirmaet Valcon og Odense Maritime Technology. Projektet bliver onsdag præsenteret på en konference for udvalgte politikere og fagfolk på Lindø.
Mandag Morgen/Maritimedanmark.dk, 20/09 10:36, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8844

Falck står overfor massefyringer 
Nedskæringer i Region Sjælland og for mange nyuddannede, kan betyde at Falck skal skille sig af med op mod 100 af i alt 4000 ambulancereddere. De faglige organisationer ved allerede nu, at Falck er nødt til at sige farvel til omkring 50 redderelever på landsplan. Ifølge Beredskabsinfo.dk orienterede Falck for et par uger siden medarbejderne om, at 42 ud af 380 reddere i Region Sjælland står til at blive opsagt.
Ritzau/Tv2øst, 20/09 08:29, http://www.tv2east.dk/artikler/massefyringer-paa-vej-i-falck   

Løndumping bliver syltet af myndighederne      
Fagforeningen PROSA mistænker Udlændingeservice og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech for at sløre sagen om 900 indiske it-arbejdere fra CSC. I 2007 kom Inderne til Danmark via en såkaldt jobkortordning, som inviterede udenlandsk arbejdskraft med nemmere arbejds- og opholdstilladelser. Eneste krav var, at de nytilkomne havde en løn på over 375.000 kr. om året.
Efter talrige henvendelser fra PROSA, valgte Udlændingeservice at politianmelde CSC for løndumping, selvom virksomheden havde skrevet under på, at de ansatte fik den korrekte løn. Samtidig beskyldes CSC for, at bruge toværelses lejligheder til 12.000 kr. om måneden som en del af lønnen.
Efter anmeldelsen lovede Birthe Rønn, at en redegørelse var klar i slutningen af august, hvilket ikke er sket. I mellemtiden har ministeren nægtet at udtale sig.
Avisen.dk, 20/09 11:46, http://avisen.dk/loendumping-moerklagt-af-myndighederne_134018.aspx

Konjunktur og arbejdsmarked uge 38:
Flere syge vender delvist tilbage til arbejdsmarkedet 
Ugens analyse
- For første gang siden krisen påbegynder og afslutter lige mange ledighed
- Flere syge vender delvist tilbage til arbejdsmarkedet
Ugens tema
- Indvandrere og efterkommere har fået stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark
Internationalt
- EU-beskæftigelse var uændret i 2. kvartal 2010
Tal om konjunktur og arbejdsmarked
- Ledigheden ligger ikke meget over det strukturelle niveau
- Stabilisering i antallet af præsterede timer pr. beskæftiget
- Markant stigning i antallet af indgåede praktikpladsaftaler
Beskæftigelsesministeriet, 20/09 13:04, http://bm.dk/

200 millioner kroner til bedre aktive tilbud til langtidsledige 
Alle landets jobcentre får nu en vitaminindsprøjtning på samlet set 204 mio. kr. over fire år til at ansætte flere konsulenter. Virksomhedskonsulenterne skal både sikre flere tilbud til langtidsledige på landets virksomheder og en bedre service til virksomheder. Erfaring viser, at et job med løntilskud eller et forløb i virksomhedspraktik ofte er den hurtigste vej tilbage i job.
Dette initiativ, ”Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige”, er resultat af langtidsledighedsaftalen, som regeringen indgik med en bred politisk kreds i foråret.
Kommunerne er med aktiveringstjekket samtidig blevet bedt om at opstille mål for, hvor mange virksomhedsrettede pladser, de forventer at oprette som resultat af initiativet.
Beskæftigelsesministeriet, 20/09 14:15, http://bm.dk/

BALTIC DRY INDEX
2.628 (- 48) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/09, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 556,53 DKK
100 Euro = 734,693 DKK
Danske Bank, 21/09, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 44.950 (+1.010)
APM B-aktie: 46.010 (+1.070)
D/S Norden: 219,90 (+1.40)
Torm: 42,420 (-0,18)
DFDS: 362,50 (-1)
Mols-Linien: 43,50 ( 0)
Børsen, 21/09, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/Mohni Joy)

THORA LUND

094-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX