Dagens navn er Linus dag - efter manden som efterfulgte apostelen Peter som pave i Rom.
Saudi-Arabien har nationaldag - den nationale foreningsdag - og fejrer statens dannelse i 1932, hvor kongedømmerne Hidjaz, Nadj og dets kolonier officielt blev forenede.
Efterårsjævndøgn - døgnet, hvor dagen og natten har samme længde.
2003: En omfattende strømafbrydelse rammer 4 mio. forbrugere på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm, på grund af et nedbrud i Sydsverige.
1982: Krimiforfatteren Poul-Henrik Trampe forsvinder sporløst på vej mod Norge med Oslobåden. Hans lig driver nogle dage senere i land ved Kristiansand i Norge.
1914: Den tyske by Düsseldorf er mål for briternes første luftangreb under Første Verdenskrig.
1846: Den tyske astronom Johann Galle opdager planeten Neptun, som ligger 30 gange længere væk fra solen end Jorden.
Solopgang: 07:02 Solnedgang: 19:12
CO-SØFART KALENDER
Alle er på kontoret
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy Report
22.09.2010: 0236 UTC: Posn: 03:49.9N – 006:54.6E: Off Bonny River: Nigeria.
Det lykkedes omkring 21 bevæbnede mænd i tre både at borde et kranskib. Al mandskab lukkede sig inde i deres kahytter, men piraterne fik fat i et besætningsmedlem som de tog som gissel. Kaptajnen kaldte et nigeriansk skib i nærheden og senere slap de gidslet fri og forlod skibet - al mandskab er i sikkerhed.
Icc-ccs.com, 22/09, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82
EU øger piratjagten
For at holde presset på piraterne, udvider EU-flåden nu sit operationsområde, da piraterne slår til stadig længere væk fra Somalia.
Flere internationale krigsskibe opererer i Aden Bugten og de tilstødende farvande og ændringen vil gøre det muligt for EUNAVFOR enhederne at trække længere mod øst i Det Indiske Ocean og forstyrre eller afskrække pirater i dette område.
EUNAVFOR/Maritimedanmark, 23/09 07:00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8869
Mols-Linien står foran kæmpe investering
Det er Mols-Liniens vision om en »flydende Kattegatbro« med afgange hver halve time, der kræver at rederiets flåde udvides kraftigt i de kommende år. Allerede inden nytår skal der træffes beslutning om køb af den første nye færge, som efter planen skal sættes i drift på ruten Århus-Odden omkring påsken 2011. Rederiet har i dag fem færger - heraf tre hurtigfærger - men planen om en flydende Kattegatbro betyder investeringer i tre nye hurtigfærger frem mod 2020 og med en pris på 450 mio. kr. for en ny færge, gør at den ambitiøse plan let kan løbe op i en samlet investering på langt over en milliard for det i forvejen trængte færgerederi.
Pengene skal hovedsagelig skaffes gennem lån i Danmarks Skibskredit, som også har finansieret Mols-Liniens nuværende flåde.
Business.dk, 23/09 06:20, http://www.business.dk/transport/mols-linien-gasser-op-til-kaempe-investering
Spår blodbad i olietanksegmentet
Raterne for fragt af olie i de store olietankere er så langt nede, at der ikke vil gå ret lang tid, før nogle af skibsrederne må bukke under, skriver Lloyd's List. Ejere af nyleverede skibe ventes at blive ramt særligt hårdt, da de bestilte skibene i de gode år, mens raterne var rekordhøje blot for at se dem komme i søen på et tidspunkt, hvor raterne er elendige.
A.P. Møller - Mærsks tankforretning, Maersk Tankers, har en flåde på i alt 10 olietankere og yderligere 7 skibe er bestilt på værfterne med næste nylevering ventet i december.
Nyhedsbureauet Direkt/Borsen.dk, 23/09 07:35, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/191821/maersk_blodet_vil_flyde_i_olietanksegmentet.html
Forsvarsministeriet har afsat 8. mio kr. til veteranarbejde
Forligspartierne bag forsvarsforliget har oprettet en pulje på 8 mio. kr. som kan benyttes til at understøtte initiativer på veteranområdet. Forsvaret har fået til opgave at indsamle ansøgninger til puljen.
Faglige organisationer, interesseorganisationer, foreninger og enkeltpersoner kan søge om støtte til formål som:
- Dækning af udgifter i forbindelse med anerkendelse af veteraner som hjemkomstparader, mindehøjtideligheder, flagdag og lign.
- Tiltag der forebygger, støtte eller informerer kommende og nuværende veteraner og deres pårørende.
- Tiltag, der understøtter veteranarbejdet i tråd med veteranpolitikkens formål.
- Anerkendelse eller støtte af Hjemmeværnets og Beredskabskorpsets indsat i internationale missioner.
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2010.
Forsvarskommandoen/Forsvaret.dk 21/09 14:41, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder
Om 10 år er alle nordmænd oliemillionærer
2.910 mia. norske kroner står der nu i den norske Oliefond - eller godt 2.700 mia. danske kroner - rundt regnet 540.000 danske kroner for eneste nordmand - ung som gammel. Det norske finansministerium anslår, at Oliefondens værdi vil være fordoblet om ti år - hvilket betyder, at alle nordmænd til den tid har en lille million norske kroner stående.
Den norske finansminister slår fast, at det ikke er aktuelt at dele oliepengene ud til nordmændene - som det f.eks. sker med en tilsvarende fond i Alaska.
Business.dk, 22/09 08:05, http://www.business.dk/energi-miljoe/olie-goer-alle-nordmaend-til-millionaerer
Den gamle Venøfærge er solgt
'Venøsund 2' er blevet solgt for 355.000 kr og Venøfærgen fra 1956, vil fremover blive brugt som husbåd.
Struer Byråd venter nu kun på en bankgaranti, før færgen senest 15. oktober bliver hentet og sejlet til Stege Havn ved Møn.
Tvmidtvest.dk, 22/09 13:02, http://www.tvmidtvest.dk/indhold/venoesund-2-er-solgt
Søhealth nyhedsbrev uge 38
Rådgivning til bedre sikkerhed
Søfartsstyrelsens strategi
Konsulent til de 8 sikkerhedsled
Download Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart fra Søfartsstyrelsens hjemmeside her.....
Læs mere om de 8 sikkerhedsled her.....
Nyheder fra Lloydslist:
Golden Ocean annullerede ordre
Rigmand John Fredriksens tørbulkoperatør 'Golden Ocean' har opsagt sin konkrakt med det sydkoreanske 'Daehan' skibsværft.
Thoresen Thai sælger cargoship for 3.5 milioner dollars
Thoresen Thai agentur har solgt MV Thor Skipper fra 1986 for $3.5m.Med dette salg vil, Thoresen Thai Agentur have en flåde med en gennemsnits alder på ca. 16 år, udtaler firmaet i en pressemeddelelse.
Transatlantic for grønt lys til at købe TransViking
De to firmaer havde sidste år et joint venture og det svenske Transatlantic vil nu fortsætte sine planer om at opkøbe Transviking af den norske offshore specialist Kistefos
Lloydslist.com, 22/08, http://lloydslist.com/ll/
DONG og Blue Water har vokseværk i Esbjerg.
Dong Energy overtager Blue Waters fem år gamle hovedkontor på den yderste havnefront i Esbjerg, og i stedet rykker shippingfirmaet til et nybyggeri på 10.000 kvm, som ventes at stå klar til at huse mere end 200 ansatte næste forår.
Foruden Blue Waters nuværende domicil omfatter lejeaftalen med Dong også et nyt pakhus på 1.000 kvm. på Trafikhavnen. Dong Energy vil bruge sit hidtidige kontor på 2.500 kvm. som samlingspunkt for koncernens olie- og vindmølleaktiviteter i området.
Epn.dk, 22/09 12:33, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2191623.ece
Julehandel kan blive en gyser
Der er så få lastbiler og skibe i overskud, og at det betyde store forsinkelser på transporten, når butikkerne tager julegaverne hjem, advarer Transportbranchen. Finanskrisen betød, at vognmænd gik konkurs og shippingselskaber tog skibe ud af drift.
Nu er den internationale handel i bedring og transportbranchen slås med flaskehalsproblemer. Speditørerne påpeger, at alt kapaciteten for øjeblikket bliver udnyttet og der allerede i maj var op til en uges ventetid på landevejstransport.
Epn.dk, 21/09 23:30, http://epn.dk/privat/article2191112.ece
DI har 100 forslag til vækst i Danmark
Øget arbejdstid, gradvis afskaffelse af efterlønnen og nedskæringer i SU'en er en del af opskriften på, hvordan væksten i Danmark skal sikres ifølge Dansk Industri (DI). Erhvervsorganisationen ønsker også en kommission, der skal hjælpe med at sænke udgifterne i den offentlige sektor, fremgår det af DI's omfattende inspirationskatalog med 100 konkrete forslag, hvor der igen er blevet plads til gamle travere som: reformer af arbejdsmarkedet, lavere selskabsskat og investeringer i forskning og infrastruktur.
Selvom DI har 100 forslag, er man åben for andre forslag og starter derfor en vækstkampagne, som skal indsamle ideer og bidrag.
Startskuddet lyder den 28. september.
Dr.dk, 22/09 10:37, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/09/22/101138.htm
Lønnen stiger fortsat mest i Danmark
I Danmark steg arbejdsomkostningerne med 3,1% i 2. kvartal af 2010, hvor resten af EU lå på 1,6% i samme periode, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Der var også stigning at spore i USA, men kun med 1,9%.
Epn.dk, 22/09 09:48, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2191316.ece
ABBA protest til Dansk Folkeparti
På landsmødet i Dansk Folkeparti optrådte partiets ungdomsforbund med en hyldest til partiformanden, Pia Kjærsgaard, fremført til tonerne af ABBA's "Mamma Mia". Men de unge havde glemt at spørge komponisterne, Björn Ulvaeus og Benny Andersson om lov. "ABBA tillader aldrig, at deres musik anvendes i politisk sammenhæng og dette er også fremført for Dansk Folkeparti", lyder det i en mail, som Ulvaeus via selskabet Universal Music Publishing har sendt til græsrodsbevægelsen Modkraft.dk.
Ritzau/Dr.dk, 22/09 13:03, http://www.dr.dk/Nyheder/AlleNyheder/index.htm#news7
BALTIC DRY INDEX
2.486 (- 71) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 22/09, http://www.dryships.com/pages/report.asp
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 544,64 DKK
100 Euro = 734,94 DKK
Danske Bank, 23/09, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 46.110 (-110)
APM B-aktie: 47.620 (-180)
D/S Norden: 222,00 (-0,80)
Torm: 41,68 (-0,70)
DFDS: 364,00 (+1)
Mols-Linien: 41,30 (+0,20)
Børsen, 23/09, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni Joy)
THORA LUND