CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen: ITF møde i Singapore
Martin V. Nielsen: Udflugt med Metal Søfarts seniorklub
Ole Strandberg: Ferie
FRA MEDIER
Scandlines-salg: Kapitalfonde kan hæve pris
Ifølge shippingavisen Cruise and Ferry Info havde i alt 14 bydere afgivet bud på Scandlines da fristen udløb. Blandt disse er 12 kapitalfonde og banker, som er kendt for at kunne gå højt i budprisen. Det skal dog nævnes, at den liste som avisen har offentliggjort ikke er korrekt ifølge Transportministeriet, som er delejer af Scandlines. Eksperter forventer at den store interesse vil presse prisen i vejret. Hidtil har det været vurderet, at loftet for et salg lå på omkring 6 mia. kr. Dette loft er nu hævet til 7,5 mia. kr. Ifølge Børsen vil en sortering blandt byderne blive gennemført i løbet af den næste måned. Herefter vil en mindre gruppe gå videre til en slags slutspil. Man forventer at have udpeget en køber i sidste halvdel af året.
Børsen, 13/6, side 4
Brand på Lindø forsinker verdens største containerskib
Lindø-værftet bliver flere uger forsinket i leveringen af A.P. Møller-Mærsks nye supercontainerskib, som fredag aften og nat blev hærget af en voldsom brand. Branden ødelagde det meste af dækshuset og kommandobroen, ligesom den bredte sig dele af maskinrummet. Først sidst på ugen har værftet et præcist overblik over brandens konsekvenser, men der bliver tale om ugers forsinkelse, hvilket kan få beskæftigelsesmæssige konsekvenser for værftets 3000 medarbejdere.
Forbedret indtjening for Esvagt i 2005
Esvagt, der servicerer offshore-industrien i Nordsøen, forbedrede i 2005 sin indtjening med 14 mio. kr. til i alt knap 49 mio. kr., mens nettoomsætningen endte på knap 262 mio. kr. mod 220 mio. kr. i 2004.
Børsen, 13/6, side 14