CO-SØFART KALENDER
Martin V. Nielsen – Ferie
FRA MEDIER
Slutspil om Norden på vej
D/S Norden, der i morgen er aktuel med nye halvårstal, er sandsynligvis på vej til at få løst stillingskrigen i ejerkredsen. Ifølge en frisk analyse fra Standard & Poor’s, vil en snart udløbet aktionæroverenskomst mellem norske Rasmussengruppen og danske Motortramp åbne op for helt nye ejere, ligesom den største aktionær, Torm, kan trække sig ud med en klækkelig gevinst.
Børsen, 22/8, side 6-7
Danskerne vil ikke lempe Østaftalen
Et stort flertal af danskerne deler ikke Venstres ønske om at gøre det lettere for arbejdsgivere uden overenskomst at hente arbejdskraft i Østeuropa. Det viser en meningsmåling, som Vilstrup har lavet for Fagbladet 3F. Kun 22 procent af danskerne mener, at det skal være nemmere for arbejdsgivere uden overenskomst at hente håndværkere fra Polen, Tjekkiet eller Estland, mens 66 procent er modstandere af forslaget fra Venstre.
Nye a-kasser vinder frem
Medlemmerne strømmer fortsat til de nye, tværfaglige a-kasser, mens de gamle forbund svigtes. Den Kristelige A-kasse fik i perioden 1/1 til 1/6 2006 godt 6.500 nye medlemmer, ligesom Danske Lønmodtageres A-kasse fik 5.500 nye medlemmer. Omvendt mistede 3Fs A-kasse i samme periode næsten 10.000 medlemmer. Både Kristelig A-kasse og 3F vurderer, at fremgangen for de nye a-kasser er en følge af menneskeretsdommen mod eksklusivaftalerne fra januar 2006. Morten Kaspersen fra 3Fs a-kasse vurderer desuden, at medlemstabet endnu ikke er overstået.