FRA MEDIER
Den i USA fængslede kaptajn
Gennem weekenden har forskellige medier kunne fortælle at den fængslede kaptajn Willy Larsen, har indrømmet at have chikaneret USA's Coast Guard og at han i blindt raseri har forsøgt at sejle deres gummibåd ned. Søfartens Ledere, som gennem advokat repræsenterer Willy Larsen i USA, dementerer og understreger at kaptajnen ikke har indrømmet noget sådant eller for den sags skyld skrevet under på noget.
Jagt på ny lukrativ forretning i Offshore-industrien
Skrotning af udtjente platforme kan blive en ny milliardforretning. Esbjergs offshore-industri er ved at være klar med nye arealer i havneområdet og satsning på miljø og omkostningseffektive løsninger. Det forventes at 600 platforme er ved at være udtjente og skal skrottes i de kommende 30 år. Realistisk set vil Esbjerg offshoreindustri kunne håndtere 2 platforme årligt som indeholder topcertificeret højstyrkestål.
Børsen, 30/10, side 4
Mærsk etablerer løbende nye arbejdspladser i lavtlønslande
For 2 år siden havde Mærsk fire centre placeret i lavtlønslande med 2000 medarbejdere. I dag er der i alt 5000 medarbejdere beskæftiget i en håndfuld Global Service Centres i Indien, Kina, Costa Rica og Filippinerne. Antallet af medarbejdere i Danmark reduceres ikke, men udviklingen understøttes ved naturlig afgang fra den i øvrigt ekspanderende virksomhed.
Børsen, 30/10, side 6
Udenlandske rederier til Danmark hvis nye skattelettelser
Ifølge underdirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening vil udenlandske rederier, endog asiatiske rederier, stå på spring for at etablere sig i Danmark hvis regeringens forslag om nye skattelettelser til rederierhvervet vedtages. Det kan få omsætningen i dansk søfart til at stige eksplosivt fra i dag 150 mia. kr. til langt over 200 mia. i løbet af få år. Falder pakken ikke på plads vil udviklingen derimod stagnere forudser underdirektøren.
Vismændene er til gengæld utilfredse og mener det vil være bedre for Danmark hvis danske rederier vender ryggen til Danmark, fremfor Japanske rederier søger til Danmark.
Jan Fritz Hansen medgiver at Danmark allerede i dag har favorable vilkår for søfart, men synes ikke der er grund til at stille sig tilfreds hvis det kan blive endnu bedre.
Der er stadig politisk usikkerhed om forslaget hvor hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti har taget endelig stilling.
Godstrafikken mellem Bornholm og Køge steget betydeligt
Ruten Køge-Rønne kan notere en rigtig pæn vækst i godstrafikken, særlig når det gælder trailere. Det har givet kapacitetsproblemer i Køge som nu udvider havnefaciliteterne. Samlet set er godsmængden steget 28% oplyser Erhvervsavisen Køge. Resultatet er at godsfærgen sejler næsten fyldt hver aften fra Køge.
Bornholms Tidende, 27/10, side 5
Poul Anker alene i fredagsstormen
Poul Anker var den eneste af BHT's færger som sejlede i fredagens stormvejr mellem Rønne og Ystad. Turen tog en time ekstra. Natfærgerne mellem Køge og Rønne sejlede til gengæld uden forsinkelser.
Bornholms Tidende, 27/10, side 6
Galathea 3
"Vædderens" position: 30/10 kl 0300 UTC 31,3S 91,1E.
Valutakurser
100 USD = 602,77 DKK (-1,39)
100 Euro = 757,97 DKK (+0,01)
Aktiekurser
APM A-aktie: 52.500 (-500)
APM B-aktie: 53.500 (-400)
DFDS: 584 (-1)
D/S Torm: 317 (-2)
D/S Norden: 3720 (-54)
Mols-Linien: 465 (0)
Børsen, 30/10, side 29
Tid forløbet 30/10 0945z: 7 dage 23 timer 51 minutter