Christian Petersen - ferie ugen ud.
FRA MEDIER
Chartring af japanske skibe attraktivt for danske rederier
Lav japansk rente og den svage yen gør det muligt for danske rederier at chartre japanske skibe på attraktive vilkår, og det har særligt rederiet Norden specialiseret sig i. Norden har indenfor de seneste 10 år chartret 85 japanske skibe med option på køb efter 5-7 år. Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger Japan 20.-22. november, og her vil udvidelse af samarbejdet blive drøftet på en shippingkonference i Tokyo. Japan er verdens næststørste skibsbyggernation med 30% globalt, og Danmark er det land som chartrer flest skibe i Japan. Torm har således 20% af sin flåde chartret fra Japan. Tætte relationer og tillid er vigtige når der tales om store transaktioner.
Børsen, 10/11, side 12
Gigant-færger til svenske Stena
Færgerne bliver 240 meter lange og dermed verdens længste. Kapaciteten bliver 1400 personbiler og 540 kahytter på hver af de to planlagte færger som designes i Finland og bygges i Tyskland. Påtænkt rute er indtil videre ukendt. Kontrakten har en værdi på 400 mio. euro og der er option på 2 skibe mere i samme vægtklasse. Det er den norske milliardær-reder Kjell-Inge Rækkes som står bag.
Børsen, 10/11, side 24
Oliepris igen op
Baggrunden antages at være at OPEC-landene alligevel ser ud til at gå hårdhændet til værks med nedskæring af produktionen, nervøs effekt på markedet på grund af atom-balladen med Iran og valget i USA som forventes at gå ud over støtteordninger til olieindustrien.
Børsen, 10/11, side 27
Plan om børsnotering af Nordic Tankers
Danmarkshistoriens største og mest fejlslagne skibsanpartsprojekt, Difko 47, er på vej til det gode selskab under navnet Nordic Tankers. I dag beslutter en bestyrelse om selskabet med en flåde på ni skibe skal børsnoteres.
Stor roman om danske søfarende fra 1848-1945
Carsten Jensen, som ellers er kendt som debatterende essaist, har skrevet en 700 siders roman om dansk søfart og søfarende gennem en 100-års periode, med vilje startende og sluttende med en krigsperiode. Bogen udkommer i dag og har fået overstrømmende anmeldelser. Carsten Jensen har rødder i Marstal, og har gennem lang tid ladet sig inspirere af gensyn med sine rødder. I følge Informations 2-siders anmeldelse har forfatteren brudt med en række litterære traditioner og formkrav og fine manerer, "så den i stedet blev som et livligt værtshus i en sen nattetime hvor alt kan ske.... helt ligeglad med hvad det litterære parnas vil tænke". I DR's deadline 9/11 udtaler Carsten Jensen at det undrer at dansk litteratur ikke kan mønstre flere romaner om søfart (Aksel Sandemose som undtagelse, hvis man tør kalde Sandemose for dansk forfatter). For 50-60 år siden ville danskere hvis man spurgte dem, kalde Danmark for søfartsnation, i dag ville vi snarere kalde os for landbrugsland, uagtet vi altid, også i dag, har været og er en stor søfartsnation. Romanens titel er "Vi, de druknede" og den koster 299 i hæfte og 349 indb.
DAGEN, 10/11
Første interview med 32-årig kvinde i Mærsk bestyrelsen
Cecilie Mose Outzen blev mødt med overrraskelse da hun trådte ind i APM-bestyrelsen i foråret. Hun er uddannet i litteraturhistorie og har skrevet speciale om Karen Blixen og ikke om handel og søfart. I BørsenWeekend giver "den målrettede kvinde" nu sit første interview efter hun skiftede fra driftsleder i Magasins herreafdeling til general manager i Human Resources i APM.
BørsenWeekend, 10/11, side 1-3
Fuld fart på handel med lystbåde
Salget i 2006 forventes at overgå alt efter fuld fart i øvrigt de sidste 4-5 år. Særlig tyske lystbåde er efterspurgte før tysk momsforhøjelse. "Golfspillerne vender tilbage til lystbåden, fordi de er blevet trætte af at stå i kø på en golfbane. Nu tager de golfkøllerne med i båden med sigte på at lande på en ø med golfbane…."
BørsenWeekend, 10/11, side 34-35
Galathea 3
"Vædderens" position: 10/11 kl 0600 UTC 17,4S 121,4E.
Valutakurser
100 USD = 597,86 DKK
100 Euro = 758,33 DKK
Aktiekurser
APM A-aktie: 53.300 (+100)
APM B-aktie: 54.800 (0)
DFDS: 621 (+4)
D/S Torm: 317 (-5)
D/S Norden: 3935 (+15)
Mols-Linien: 480 (-5)
Børsen, 10/11, side 39
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN
1) Forespørgsel nr. F 8:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren [om den planlagte forebyggelsesfond og arbejdsmiljø].
Af Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF).
(Anmeldelse 12.10.2006. Fremme af forespørgslen vedtaget 26.10.2006. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 14. november 2006).
2) Forespørgsel nr. F 6:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren [om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet].
Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl.
(Anmeldelse 10.10.2006. Fremme af forespørgslen vedtaget 24.10.2006. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 14. november 2006).
Forespørgsel nr. F 8:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:
Hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre, at midlerne fra den planlagte forebyggelsesfond bliver brugt til effektivt at forebygge alle former for nedslidning som følge af ikke blot ergonomiske og kemiske belastninger, men også belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, herunder bl.a. stress, mobning, vold og trusler om vold, for høje krav og manglende indflydelse på arbejdet samt dårlig ledelse?«
Af Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF).
Forespørgsel nr. F 6:
Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:
»Hvad kan ministeren oplyse om velfærdsforligets indhold vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet set i relation til ulighederne i sundhed og levealder?«
Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank Aaen (EL).
Tid forløbet 10/11 1015z: 19 dage 00 timer 22 minutter