CO-SØFART KALENDER
Jannik N. Madsen - ferie
FRA MEDIER
Støtte til lønudspil fra LO-formand
I første omgang blev LO-formand Hans Jensens udspil om, at lønstigninger på omkring 4 pct. vil være et tilfredsstillende resultat ved årets overenskomstforhandlinger mødt med udbredt modstand, da mange mente det var for lidt. Men nu viser en måling fra Greens Analyseinstitut, at formanden faktisk er på linie med sine medlemmer. Målingen viser nemlig, at 66 procent vil være tilfredse med et resultat, der sikrer 4 pct. lønstigninger.
Dansk Metal, 5/2, http://www.danskmetal.dk/sw9588.asp?NewsID=12052
Sydbank: 25 pct. risiko for konflikt
Ifølge Sydbank er der 25 pct. risiko for at overenskomstforhandlingerne ender i storkonflikt. Banken mener dog ikke, at en storkonflikt vil bryde ud som følge af et sammenbrud i forhandlingerne, men at den i givet fald vil komme efter et nej til forhandlingsresultatet fra lønmodtagernes urafstemning. Det vil ifølge banken så sandsynligvis betyde at en konflikt vil komme i april. Banken vurderer desuden at en omfattende konflikt vil betyde et dagligt produktionstab for danske virksomheder på omkring 400-500 mio. kr.
Erhverv på Nettet, 5/2, http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article19438.ece
Reaktioner på regeringens skatteplan
Efter A.P. Møller – Mærsks skarpe kritik af regeringens skatteplan erklærer flere toppolitikere sig nu villige til at ændre på forslaget. Det gælder blandt andre Kristian Thulesen Dahl (DF), ligesom også både statsminister Anders Fogh Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen vil kigge nærmere på de forskellige synspunkter. Efter kritikken fra Mærsk har en række andre store danske virksomheder dog givet udtryk for, at regeringsudspillet samlet set ikke får den store indflydelse på deres virksomheder. Det gælder bl.a. Danfoss og Grundfos samt rederierne J. Lauritzen og Torm.
Business.dk, 2/2, http://www.business.dk/borsnyt/okonomi/artikel:aid=2025506
Klage afvist i Samsø-sag
Bilfærgernes Rederiforening fik i Konkurrencestyrelsen ikke medhold i sin klage over sammenfaldet mellem udbyder og byder på Samsø-ruten Hou-Sælvig. Rederiforeningen mener, at det er i strid med ligebehandlingsprincippet, at Samsø Kommune står som udbyder af overfarten samtidig med at man har startet sit eget rederiselskab, som sammen med tre andre rederiet har prækvalificeret sig til at byde ind på overfarten. Men nu har Konkurrencestyrelsen meddelt at man ikke vil foretage sig yderligere i sagen. Til gengæld har Bilfærgernes Rederiforening ikke tænkt sig at give op endnu.
Søfart, 2/2, side 7
Ny teknisk chef i Bornholmstrafikken
Bornholmstrafikken holdt fredag reception for rederiets nye tekniske chef Bent Boris Hansen, der er gået i land for at overtage stillingen, som Keld Markmann Møller forlod for at blive direktør på Ærøfærgerne. Den nye chef, som tidligere arbejdede på ”Dueodde”, bemærkede under receptionen, at han var både stolt og benovet over udnævnelsen.
Bornholms Tidende, 3-4/2, side 6
Galathea 3
"Vædderens" position: 5/2 kl 06.00 UTC 44,2S, 73,4E.
Valutakurser
100 USD = 587,52 DKK
100 Euro = 757,92 DKK
Aktiekurser
APM A-aktie: 56.900 (+1400)
APM B-aktie: 59.000 (+1500)
DFDS: 813 (-16)
D/S Torm: 374,50 (+5,50)
D/S Norden: 4900 (+125)
Mols-Linien: 501 (+1)
Børsen Investor, 5/2, side 21
VELUX 5 OCEANS
Tid forløbet 2. etape 5/2 1000z 20 dage 04 timer 47 minutter