FRA MEDIER
Særlige rettigheder ikke ukendt for Dansk Industri
Dansk Industri har allerede en overenskomst med særlige rettigheder for fagforeningsmedlemmer i emballageindustrien. Overenskomsten omfatter 4.000 lønmodtagere, og her har medlemmer af HK/Privat og 3F særlige rettigheder til løn under sygdom og ved uddannelse. Formanden for HK/Privat kalder det derfor hyklerisk når Dansk Industri udtaler at særlige rettigheder er uforenelige med danske principper for overenskomsterne.
OK-forhandlingerne
Onsdag er der på forligsmandens foranledning nye møder mellem industriens parter som har lovet at give forligsmanden en orientering om status torsdag.
Mærsk-indkøb til boreplatforme
Mærsk har bestilt dele til 2 boreplatforme til en værdi af 1,4 milliarder kroner til brug i Qatar. Ordren er bestilt i Indien til levering i 2009.
Børsen, 20/2, side 6
Kokke-dyst
København skal lægge lokaler til en dyst mellem 10 kokke fra berømte europæiske restauranter. Det sker d. 26. februar i "Nordic Challenge 2007", hvor Bella Centeret huser en række mobile køkkener. Danmark deltager med køkkenchef Rasmus Grønbech fra restaurant Premisse i København.
Børsen, 20/2, side 12
Tysk ja til bro over Femern Bælt kan nu forventes
Der ser nu ud til at blive indgået endelig aftale om bygningen af broen til i alt 42,5 milliarder kroner. Der er nogle sidste knaster om finansieringen som forventes løst i disse dage. 30% af finansieringen forventes at komme fra et EU-støtteprogram. Tilhørende jernbaneinvesteringer vil koste 7,5 mia. kr., og også her kan der regnes med EU-støttemidler. Tyskerne har hidtil været dem som satte bremserne i for projektet. I Danmark er der bred opbakning fra erhvervslivet, men også skeptikere.
Børsen, 20/2, side 14
Skraldemandskonflikten
Den overenskomststrige strejke i Århus fortsætter og parterne er langt fra hinanden. Arbejdsgiverne nægter at tilbagekalde de advarsler som er givet til to langtidssygemeldte skraldemænd. Konflikten spredte sig i dag til hele landet hvor flere forbrændingsanstalter blev blokeret.
Psykisk arbejdsmiljø
I begyndelsen af marts går Center for det Maritime Sundhedsvæsen i gang med en undersøgelse af navigatørernes psykiske arbejdsmiljø i samarbejde med Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg.
Ny anmodning om DIS-registrering af indenrigsfærger
Bilfærgernes Rederiforening forbereder en ny henvendelse til Bendt Bendtsen om DIS-registrering af "visse konkurrenceudsatte indenrigsfærger", oplyser sekretariatschef Michael Wengel-Nielsen. Baggrunden er angiveligt konkurrenceforhold til udenlandske rederier i forbindelse med udlicitering af danske færgeruter, aktuelt Samsø og Bøjden-Fynshav.
Bornholms Tidende, 19/2, side 5
En anden politisk strid om Scandlines-salget
Der kan forventes 5½ milliard kroner i statskassen ved salget af Scandlines, men pengene kan bringe strid mellem de 3 partier bag Storebælts-forliget. Det siges nemlig at være aftalt at en forudsætning for salg af Scandlines, er at V, K og S i fællesskab aftaler hvorledes pengene skal bruges.
Bornholms Tidende, 19/2, side 5
Nyheder fra Galathea 3
Galathea 3
"Vædderens" position 20/2 kl. 15 UTC 14,2S 76,5W
Valutakurser
100 USD = 582,20
100 Euro = 758,08
Aktiekurser
APM A-aktie: 60.400 (-1400)
APM B-aktie: 62.400 (-1600)
DFDS: 816 (+4)
D/S Torm: 387,5 (+1)
D/S Norden: 5680 (-20)
Mols-Linien: 488,5 (-5,5)
Børsen 20/2
VELUX 5 OCEANS
Tid forløbet 20/2 20:15 37 dage 08 timer 19 minutter