CO-SØFART KALENDER
John Ibsen – ERFA-møde eftermiddag
FRA MEDIER
Pause til transporten igen igen
Forhandlerne blev atter i nat sendt til pause. Planen er, at forhandlingerne genoptages i dag klokken 16.
Brand på Norges-færge – passagerer er i sikkerhed
Efter en brand i motorrummet på færgen ”Peter Wessel”, der sejler mellem Larvik og Hirtshals, blev passagererne evakueret fra kahytterne og bragt i sikkerhed torsdag morgen. Besætningen fik kontrol over branden efter to timer og branden nåede aldrig at brede sig fra motorrummet. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til branden.
RETTELSE:
I onsdagens DAGEN skrev vi, at de foreslåede skattelettelser til rederierne i givet fald vil koste statskassen 25 milliarder kroner. Dette er ikke korrekt. Det rette tal er 25 millioner kroner. Vi beklager fejlen.
DAGEN
Rapport om kollision mellem to coastere i Østersøen d. 25/4-2006
En rapport udarbejdet i fællesskab mellem Søfartsstyrelsens opklaringsenhed og den svenske Havarikommission, er nu tilgængelig. Kollisionen som var mellem danske "Marina-S" og svenske "Tinto" skete under dårlig sigtbarhed. "Marina-S" kæntrede og sank efter få minutter. Besætningen overlevede i forkommen tilstand efter en halv time i koldt vand.
Homoseksuel bagersvend får erstatning for chikane.
Ved byretten i Brønderslev er en bagermester dømt til at betale 100.000 kroner i erstatning til en bagersvend, med baggrund i sproglig chikane efter svenden sprang ud som homoseksuel. Sagen blev ført på vegne af svenden af NNF og er den første af sin art i Danmark. Bagermesteren forventes at anke dommen.
Ændrede arbejdsvilkår efter barsel gav 12 måneders erstatning
En Matas-ansat blev efter barselsorlov flyttet fra en Matas-forretning til en anden i samme gade i samme by. Arbejdsvilkårene blev imidlertid ændrede således at den pågældende, som før havde ansvar for en særlig afdeling, samt havde en del af arbejdstiden til at foretage bestillinger, nu udelukkende skulle tage sig af ekspedition. Landsretten udmålte erstatningen til 12 måneders løn.
Ugeskrift for Retsvæsen, u.2007.602V
Bornholmske vognmænd mistænker BornholmsTrafikken for svindel
Mistanken går på at BornholmsTrafikken melder udsolgt selvom der er ledige pladser som forbeholdes trafikkens egne kunder. Det sagde formanden for vognmandsforeningen på en generalforsamling mandag, Formanden konstaterede samtidig er det ikke er gået så godt med BHT's eget vognmandsselskab som frygtet eller forventet hvor man nu ser det fra. Vognmandsforeningen har gjort meget for at sætte en kæp i hjulet for BHT og kan konstatere at der i dag kun er en enkelt forkølet trailer i BHT's regi, som for det meste er væk fra Bornholm. Der blev samtidig udtrykt ønsker om videreudbygning af ruten mellem Rønne og Køge.
Bornholms Tidende, 21/3, side 4
Evelyn Mærsk på prøvesejlads
Det fjerde i rækken af gigantskibe starter i dag – 5 dage forsinket – sin prøvesejlads. Forsinkelsen skyldes en fejl i brændstofforsyningen, men denne er nu udbedret, og det 397 X 56 m store skib, er nu snart klar til overdragelse.
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN
4) 3. behandling af lovforslag nr.
L 98:Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og søloven. (Begrænsning af virksomheders strafansvar, gensidig anerkendelse af dispachører m.v.).
Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).
(Fremsættelse 06.12.2006. 1. behandling 10.01.2007. Betænkning 18.02.2007. 2. behandling 20.03.2007).
11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:
Forslag til folketingsbeslutning om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning.
Af Lissa Mathiasen (S) m.fl.
(Fremsættelse 22.02.2007).
Galathea 3
"Vædderens" position: 22/3 kl. 06.00 UTC 17,9N 65,3W.
Nyheder fra Galathea 3
Valutakurser
100 USD = 575,39 DKK
100 Euro = 757,42 DKK
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 55.500 (+800)
APM B-aktie: 57.800 (+800)
DFDS: 758 (+13)
D/S Torm: 370,5 (+5)
D/S Norden: 5860 (+80)
Mols-Linien: 495 (0)
Børsen, 22/3
VELUX 5 OCEANS
Tid forløbet 66 dage 22 timer 26 minutter