CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg – OK-møde NAL
John Ibsen - OK-møde NAL
Jannik N. Madsen - OK-møde NAL
FRA MEDIER
Anbefaler nej til mæglingsskitsen
På grund af nettolønsordningen får søfolk kun halvt så store lønstigninger som alle andre, kan 3F-nyheder berette - uden skatteberegning altså. Skibsassistenter under Sømændenes Forbund har således opnået 550 kr. om måneden ekstra hvert af de kommende 3 år. Alt i alt næsten som transportområdet på landjorden udtaler formand for Sømændenes Forbund Søren Sørensen. Men der mangler noget som svarer til 90 øre i timen, og så er det kun lykkedes delvist at få kompensation for fagtillægget på 4 kr. i timen som faglærte chauffører opnår i de kommende tre år. Der er ikke tale om ligeværdige forhandlinger på baggrund af DIS-loven og den stadige trussel om yderligere forhandlinger, og forhandlingsudvalget hos sømændene anbefaler konsekvensmæssigt et nej til mæglingsskitsen.
Torm – nu også med medarbejderoptioner
Rederiet har, i kampen om at beholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere på søen og i land, lanceret et nyt medarbejderprogram. ”Et af de store fokusområder indenfor vores organisation er manglen på kvalificerede søfolk. Igennem 2006 steg lønniveauet blandt ledende søofficerer meget kraftigt som følge af stor efterspørgsel. Torm ønsker ikke alene blot at deltage i lønkampen med de højeste lønniveauer, men også at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi på længere sigt kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. I et så konkurrencepræget marked som shipping er i dag, og med de høje krav der stilles til de ansatte, må vi ikke undervurdere den udfordring, der ligger i fortsat at investere i vores medarbejdere. Derfor har vi gjort dette område til et fokusområde i vores re-vitaliserede strategi,” siger Torms bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen.
Meningsmåling blandt LO medlemmer: ”NEJ tak til særrettigheder”
Efter at kravene om særrettigheder næsten bragte overenskomstforhandlingerne i knæ, viser en ny meningsmåling foretaget af Rambøll, at et flertal af medlemmerne takker nej til særrettigheder. Der er dog, ifølge samme meningsmåling, fortsat 40 % af medlemmerne, som positivt støtter kravet om særrettigheder, mens 11 % har svaret ”ved ikke”.
100.000 medarbejdere søges
Industrien melder klart ud, at man allerede på nuværende tidspunkt mangler ca. 100.000 medarbejdere, og man må derfor dagligt afslå ordrer. På baggrund af udsigten til en stigende mangel på arbejdskraft, ønsker industrien at fokusere på at hente arbejdskraften i vore nabolande.
Hans Skov Christensen, som er direktør i DI, ønsker også at kigge på skatten, som en mulighed for at få de nuværende ansatte til at yde en ekstra indsats. ”Alle undersøgelser viser, at folk gerne vil yde noget ekstra, hvis de fik lov til at beholde en større del af de penge, de tjener, selv. Vi mener, at man som udgangspunkt bør kunne beholde halvdelen af sin løn til sig selv. Det vil sig en skatteprocent på højst 50.”
Torm klar til opkøb i milliardklassen
Ledelsen i Torm hævder at have øremærket mere end en mia. dollars til opkøb, og vil om nødvendigt være klar til at smide endnu en mia. på bordet. Med fokus på tankskibe, vil opkøb ske efter devisen ”spis eller bliv spist”.
Ifølge Politiken.dk idag, har Torm allerede har købt rederiet OMI Corporation i samarbejde med rederiet Teekay til en samlet pris på knap 10 milliarder kroner. OMIs flåde består af 47 moderne skibe. Da OMI er et amerikansk rederi må man sige at timingen har været særdeles god fra Torms side, da den amerikanske dollarkurs for tiden er historisk lav.
Galathea 3
"Vædderens" position: 18/4 kl. 06.00 UTC 44,3N 47,8W.
Nyheder fra Galathea 3
Valutakurser
100 USD = 565,24 DKK
100 Euro = 758,02 DKK
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 60.200 (-100)
APM B-aktie: 62.500 (-300)
DFDS: 788 (+8)
D/S Torm: 403 (+9,50)
D/S Norden: 5810 (+250)
Mols-Linien: 570 (+20)
Børsen, 18/4
VELUX 5 OCEANS
Tid forløbet 92 dage 20 timer 32 minutter