CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg – STA-møde i Århus
Jannik N. Madsen – Metal-skolen i Jørlunde
FRA MEDIER
Rederiet Norden op i højere gear
Det 136 år gamle rederi D/S Norden har planer om at vokse. Derfor er man i gang med at fordoble sin flåde af store tørlastskibe, ligesom man vil øge antallet af små skibe betragteligt. Adm. direktør i Norden, Carsten Mortensen, udtaler i den forbindelse, at ”vi skal kunne imødekomme kundernes behov. Og det kræver, at vi ikke blot er stærke på et nicheområde, men at vi kan sejle globalt. Det kræver flåder af en vis størrelse.” Rederiet opererer i dag mere end 150 skibe og har omrking 70 skibe i ordre.
Børsen, 8/5
Rundt om Samsø
Sagen om sejladsen mellem Samsø og Jylland kaster fortsat overskrifter af sig i diverse regionale medier. Blandt andet har DR Bornholm talt med kontorchef i Håndværksrådet Peter Vesterdorf, som siger, at der ikke er tvivl om, at Bornholmstrafikken har retten til sejladsen. Han tilføjer ”Samsø Linien kan godt glemme alt om at sejle videre på ruten mellem Jylland og Samsø i den næste udbudsperiode.” Ifølge Ritzau ser Samsø Kommune frem til en tiltrængt forbedring af færgeforbindelsen til Jylland fra næste efterår. Kommunen overvejer desuden at kræve genforhandling af den nuværende aftale med Samsø Linien, da Samsø Liniens oprindelige krav om kommunalt tilskud for næste udbudsperiode er forsvundet.
Bornholms Tidende, 7/5
Hvem har mon den største?
Det tyske rederi Peter Döhle, har netop afgivet ordrer på 8 nye fragtskibe på hver 12.600 teu. Skibene skal forventeligt leveres i 2010 – 2011, hvorfor Mærsk-søstrene Emma, Estelle og Evelyn må se sig selv overhalet i størrelse i løbet af de næste tre år. Eksperter frygter dog, at man vil opleve problemer med denne størrelse skibe i fremtiden, idet investeringerne i havnene ikke følger med, hvorfor antallet af havne der rent faktisk kan anløbes må forventes at være stærkt begrænset.
Lodsstrejke afværget
En truende strejke blandt 130 danske lodser fra 1. juni er afværget. Lodserne har fået overenskomst med staten. Lodserne er organiseret i Danske Lodser under Søfartens Ledere, og her venter sekretariatschef Fritz Ganzhorn, at den ny aftale træder i kraft 1. juni. ”Vi har nået et forhandlingsresultat, som der var meget stor tilfredshed med på lodsernes årsmøde. Derfor trækker vi strejkevarslet tilbage senere tirsdag, når Forsvarets Personeltjeneste har skrevet overenskomstaftalen under,” siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.
Kvinder vil være topchefer i skibsfarten
Handelshøjskolen i København har i år 36 studerende ved Executive MBA-uddannelsen i shipping og logistik. En fjerdedel er kvinder, skriver Dagens Næringsliv. Det voksende tilgang af kvinder tilskriver uddannelseschefen Irene Rosberg, at hvervet er under ændring, og at der er brug for flere nye kompetencer.
EPN, 8/5, http://epn.dk/erhverv_samfund/article927031.ece
Valutakurser
100 USD = 562,31 DKK
100 Euro = 757,66 DKK
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 61.000 (-100)
APM B-aktie: 61.600 (+100)
DFDS: 780 (-3)
D/S Torm: 396 (+1)
D/S Norden: 334 (+2)
Mols-Linien: 550 (-7)
Børsen, 8/5