CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – Møde uddannelsesfond og boligfond
Jannik N. Madsen – Møde uddannelsesfond og boligfond
John Ibsen - Møde uddannelsesfond og boligfond
FRA MEDIER
Samsø Linien fortsætter på Sjællands-ruten
Ifølge ”Samsø på Nettet” har Samsø-Linien vundet licitationen på ruten mellem Kolby Kås og Kalundborg. Det betyder, at to forskellige rederier kommer til at drive de to Samsø-overfarter, da ruten mellem Samsø og Jylland som bekendt gik til Bornholmstrafikken og Clipper Group i samarbejde.
Åbning til nyt om Estonia-forliset
Estonia-forliset i 1994 kostede 852 menneskeliv og har siden været omgærdet af mange mistanker. Kort efter ulykken undersøgte norske dykkere vraget, men har siden haft forbud mod at udtale sig om deres observationer. De får nu lov til at tale frit til en international forskergruppe, som skal undersøge hvorfor skibet sank så hurtigt.
COOP-overenskomst for 1.200 3F'ere
COOP, som en en dagligevaresammenslutning af Quickly, Irma, Super Brugsen og Fakta, har fået ny overenskomst. Aftalen følger transportforliget og gav i forgårs anledning til strejker på grund af forskudttidsbestemmelser. Nye forhandlinger har blødt op på situationen. Aftalen betyder:
1/3-2007 + 5,35 i timen
1/3-2008 + 4,90 i timen
1/3-2009 + 4,90 i timen
Pensionen stiger fra 10,8 til 12% i løbet af de 3 år.
Mere usædvanligt er det at opsparingsaftalen er konverteret til ferieprocenten således at denne stiger fra de klassiske 12,5% til 13,5% i løbet af de 3 år.
Mærsk tager hul på nye borerigge
A.P. Møller-Mærsk tager nu hul på leverancen af nye borerigge. Den første af i alt ni rigge blev således døbt ”Mærsk Completer” lørdag i Singapore. Virksomheden har sammenlagt bestilt borerigge for et betydeligt milliardbeløb i kampen for at stå stærkere i den globale konkurrence.
Valutakurser
100 USD = 562,31 DKK
100 Euro = 757,66 DKK
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 61.500 (-100)
APM B-aktie: 62.600 (-200)
DFDS: 760 (-7)
D/S Torm: 395 (-2,50)
D/S Norden: 330 (0)
Mols-Linien: 545 (0)
Børsen, 14/5