CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – Mæglingsmøde vedr. DFDS
Jannik N. Madsen - Mæglingsmøde vedr. DFDS
John Ibsen - Mæglingsmøde vedr. DFDS
FRA MEDIER
BornholmsTrafikken foran med IT-noder
SAS var ikke de første i rejsebranchen når det gælder brugen af fingeraftryksteknologi ved check-in. BHT og SAS bruger samme leverandør, men BHT var først i 2003 og siden har systemet udviklet sig. I BHT bruges et smartcard hvor en værdi baseret på kundens fingeraftryk er brugt. Kortet kan aflæses på 3 centimeters afstand og en terminal reagerer når kunden placerer sin tommelfinger på en læser der sammenligner med aflæsningen fra kortet. Der er indkodet en kundespecifik værdi i kortet, og billet udstedes automatisk og prisen trækkes på kundens konto. Det giver store rabatmuligheder på op til 50%, fordi manuel betjening kan undgås. Der har tidligere været problemer med keramikere, murere, unge og gamle hvis fingeraftryk er enten udviskede eller i udvikling. Den slags problemer er stort set overstået og de fleste er nu tilfredse med ordningen, selvom der har været meget spredt modvilje. Kortet koster 260 kroner og er ikke for de sjældent rejsende.
Det græske tankskib nu fri fra Hattern Barn ved Samsø
"Minerva Concert" blev fredag aften endelig trukket fri af et tankskib som blev hentet fra Kielerkanalen. Forinden var 10.000 ton råolie pumpet over i et mindre tanskskib samtidig med at der blev pumpet vand i ballasttankene, som efterfølgende blev tømt, hvorved skibet hævede sig fra havbunden. "Minerva Concert" var lastet med 81.200 ton råolie. Der er endnu ingen forklaring på ulykken, som undersøges af Søfartsstyrelsens opklaringsenhed.
Strejke afblæst i Billund
Der var varslet strejke i Billund Lufthavn lørdag, på grund af medarbejdernes utilfredshed med overenskomstaftale. Der er nu aftalt en pause og fortsatte forhandlinger om to uger.
IMO-konference om sikkerhed for fiskeskibe
Fra 30. april til 4. maj holdt IMO’s underkomité for stabilitet, lastelinje og fiskeskibes sikkerhed (SLF) sit 50. møde. I sin åbningstale markerede IMO’s generalsekretær jubilæet ved bl.a. at fremhæve nogle af de markante resultater, SLF har opnået gennem tiden, f.eks. tonnagekonventionen fra 1969, intaktstabilitetskoden, lækstabilitetskoden og Torremolinos-konventionen.
Mediterranean Shipping Company bedre end Mærsk til organisk vækst
Det schweiziske lavprisrederi har over de seneste 15 år haft en organisk vækst, som er dobbelt så stor som Mærsk. Selv om Maersk Lines milliardopkøb af amerikanske Sealands internationale linjeaktiviteter i 1999 og af hollandske P&O Nedlloyd i 2005 medregnes, er væksten hos MSC stadig højere end på Esplanaden. Siden 1992 er Maersk Lines flåde således vokset fra 72 skibe til mere end 500, hvoraf 300 er kommet til ved overtagelse af konkurrenter. I samme periode er MSC vokset fra knap 40 til 278 skibe uden opkøb.
Børsen 21/5 http://borsen.dk/finans/nyhed/109605/
Cutty Sark – verdens hurtigste sejlskib i 1869 forventes nedbrændt
Dermed mister London en af sine store turistattraktioner og et historisk skib. Øjenvidner siger, at branden er meget omfattende, og at skibet formentlig ikke står til at redde. Det vides endnu ikke hvordan branden er opstået.
Ritzau 21/5 http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=4419334/
Samsøtrafikken ser frem til samarbejde
Samsøtrafikken A/S er navnet på det nye rederi, som skal drive færgeruten mellem Samsø og Jylland. Rederiet er en del af et samarbejde mellem Bornholmstrafikken og Clipper Group. Mads Kofod, som er direktør i Bornholmstrafikken ser nu frem til samarbejdet med rederierne Samsø Linien og Scandlines Sydfynske, som vandt hhv. ruten mellem Samsø og Sjælland og ruten mellem Bøjden og Fynshav. På lidt længere sigt vil Bornholmstrafikken gerne arbejde for dannelsen af et storrederi i den danske indenrigsfart.
Bornholms Tidende, 16/5
Valutakurser
100 USD = 568,01 DKK
100 Euro = 757,79 DKK
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 61.200 (+900)
APM B-aktie: 62.000 (+600)
DFDS: 763 (+9)
D/S Torm: 406,50 (+4,50)
D/S Norden: 321 (+1)
Mols-Linien: 545 (+5)
Børsen, 21/5