CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – OK-møde Ærøfærgerne
John Ibsen - OK-møde Ærøfærgerne
Jannik N. Madsen – Skibsbesøg ”Pearl of Scandinavia”
Ole Strandberg – ferie
FRA MEDIER
Lindø sælger tysk skibsværft
Det kriseramte Lindøværft sælger sit tyske skibsværft, Volkswerft, i Stralsund. Med salget styrker værftet egenkapitalen og likviditeten. Salgsprisen er ikke offentliggjort.
Børsen, 5/7
Salg af Mærsk Data gav problemer i APM
Da Mærsk solgte Mærsk Data til IBM i 2004 fik de op mod fem milliarder kroner for forretningen. Umiddelbart lyder det som en god forretning, men det var det set i bagklogskabens lys ikke nødvendigvis, skriver dagbladet Børsen. Koncernens it-problemer i containerrederiet Maersk Line har nemlig kostet et milliardunderskud - og det skyldes delvist den medarbejderflugt, der har været fra det gamle Mærsk Data-hold i IBM.
DR Online, 5/7, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/07/05/064107.htm
Coaster sejlede på stenalderboplads
Den russiske coaster ”Sormovskiy” grundstødte for en uge siden ved Bandholm ud for kysten ved Knuthenborg. Da dykkere undersøgte de nærmere omstændigheder omkring skibet, fandt de en stenøkse på havbunden. Et hold medarbejdere fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde var tilfældigvis ved at grave i nærheden, og da de i går dykkede ned ved siden af coasteren, fandt de op mod 7000 år gammelt træ, velbevarede kronhjortegevir bearbejdet af mennesker samt velbevarede flinteredskaber.
DR Online, 4/7, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/07/04/163326.htm
Kølig luft mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen
Socialdemokraterne og fagbevægelsen er længere fra hinanden end nogensinde, vurderer arbejdsmarkedsforsker. Med et ja til regeringens trepartsaftale står det klart, at fagbevægelsen har frigjort sig fuldstændigt fra Socialdemokraterne. Stridighederne afspejler Socialdemokraternes bitterhed og frustration over, at det er lykkedes regeringen at lave aftaler med fagbevægelsen, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
EPN, 5/7, http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article998966.ece
Nyhedsbrev fra Danmarks Rederiforening
Nyhedsbrev nr. 7 er nu lagt på Rederiforeningens hjemmeside. Blandt emnerne er EU's reformtraktat, Overenskomstforhandlinger mellem Rederiforening og Søfartens Ledere/Maskinmestrenes Forening og Dansk havnestrategi.
http://www.danmarksrederiforening.dk/nyheder/nyhed_525.html
Søfartsstyrelsen: Nye rygeregler til søs
Den 15. august 2007 træder lov om røgfri miljøer i kraft. Loven skal bl.a. sikre, at ingen medarbejdere ufrivilligt udsættes for passiv rygning på danske skibe.
De nye regler betyder som udgangspunkt, at man bl.a. ikke må ryge indendørs på danske skibe. Arbejdspladsen kan dog beslutte, at man må ryge i rum, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Der kan også indrettes særlige rygerum eller rygekabiner, ligesom rygning kan tillades i enkeltmandskamre om bord på skibe. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de ansatte overholder reglerne.
Du kan læse mere om de nye regler på Søfartsstyrelsens hjemmeside:
Valutakurser
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 66.900 (+500)
APM B-aktie: 68.000 (+500)
DFDS: 728 (-4)
D/S Torm: 213,50 (0)
D/S Norden: 377 (+3)
Mols-Linien: 565 (-5)
Børsen, 5/7