CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – ferie
Ole Strandberg – fagblad
John Ibsen – Møde vedr. Isbryderne i Frederikshavn
Jannik N. Madsen – Møde med RN Sten og Grus (formiddag)
FRA MEDIER
Norges regering fastholder rederbeskatning
Den norske regering har for nylig bebudet en ny beskatning af rederierne, hvilket ikke helt uventet har medført massiv kritik fra rederierne, som blandt andet har truet med at flytte til udlandet. Det får dog ikke regeringen til at ændre signaler. Handels- og industriminister Dag Terje Andersen understreger, at regeringen fastholder sit forslag om den nye beskatning og mener i øvrigt at debatten er kørt af sporet.
Bryghus trækker 3F i rettenI fire år har fagforbundet 3F uden held forsøgt at få en overenskomstaftale med Nørrebro Bryghus. Derfor indledte 3F i sommer en konflikt mod mikrobryggeriet, som siden er eskaleret med sympatikonflikt. Det får nu Nørrebro Bryghus til at trække fagforbundet i arbejdsretten. Mikrobryggeriet fastholder retten til at vælge en anden fagforening end 3F. I øjeblikket har bryghuset overenskomst med Kristelig Fagforening, men 3F mener, at det er en ringere overenskomst.
Business.dk, 3/10, http://www.business.dk/article/20071003/foedevarer/110031212/
LO: A-kasser har succes med at skaffe job
A-kasserne er i fuld gang med at skaffe deres ledige medlemmer i arbejde. Det dokumenteres af nye tal fra LO. I første kvartal i år var arbejdskraftreserven på 43.457 personer. I andet kvartal var reserven faldet til 33.391 personer - et fald på næsten 25 procent. Arbejdskraftreserven svarer til arbejdsløse, der har været uafbrudt ledige i mindst tre måneder. Det er netop dem, der er målgruppen for a-kassernes indsats. For 3F’s vedkommende var reserven på 10.432 personer i første kvartal. I andet kvartal var den på 7.486 personer - et fald på næsten 3.000 eller godt 28 procent.
Maskinmestre og navigatører i Forligsen
Efter 6 timers forhandlinger mellem Maskinmestrenes Forening/Søfartens Ledere og Bilfærgernes Rederiforening i Forligsinstitutionen tirsdag den 2. oktober, konkluderede forligsmanden, at parterne ikke selv var i stand til at opnå et forhandlingsresultat. Derfor valgte forligsmanden at komme med en forligsskitse, hvor der er taget højde for problemstillingen om den øgede fleksibilitet og lønudviklingen.
Maritime Safety Committee 83 (MSC 83)
Som det tidligere har været omtalt i DAGEN, afholdes der for tiden møde i IMOs udvalg for sikkerhed til søs i København. Mødet blev i går åbnet med taler af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt IMOs generalsekretær Efthimios Mitropoulos. Bendtsen understregede i sin tale, at der bør gøres en større indsats for at komme pirateri til livs, mens generalsekretæren roste Danmark for at gå i spidsen med kvalitetsskibsfart. Hele mødet dækkes på Søfartsstyrelsens hjemmeside (
www.sofartsstyrelsen.dk), så her kan man følge med hvis det har interesse.
FOLKETINGET IDAG
1) Forhandling om redegørelse nr. R 1:
Statsministerens redegørelse ved Folketingets åbning.
(Redegørelsen givet 02.10.2007. Meddelelse om forhandling 02.10.2007).
2) 1. behandling af lovforslag nr.
L 1:
Forslag til finanslov for finansåret 2008.
Af finansministeren (Thor Pedersen).
(Fremsættelse 02.10.2007).
Valutakurser
Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 224 (+1,75)
APM A-aktie: 72.200 (+200)
APM B-aktie: 72.900 (+100)
D/S Norden: 581 (-10)
DFDS: 771 (-6)
Mols-Linien: 780 (-15)
Børsen, 4/10