CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg – medsejlads Nielsen & Bresling
FRA MEDIER
Navigatører varsler konflikt mod Esvagt
Om en måned kan Esvagt blive lammet af en konflikt. Søfartens Ledere har på vegne af 115 navigatører varslet konflikt mod rederiet. Konflikten kan træde i kraft den 19. november. Der er samtidig varslet en stillingsblokade. Søfartens Ledere siger i en pressemeddelelse, at formålet med konfliktvarslet til Esvagt og Rederiforeningen for Mindre Skibe er, at få fornyet overenskomsten for skibsofficererne på disse skibe. "Vi håber og forventer at vores varsel, som det var tilfældet i 2005, vil bringe parterne tilbage til forhandlingsbordet, så vi finder en løsning som kan tilfredsstille parterne i så stor udstrækning som muligt", siger Fritz Ganzhorn, sekretariatschef i Søfartens Ledere.
Maritime Danmark, 22/10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=508 og Søfartens Ledere, 19/10, http://www.dana.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=cdf5b6c5-c7bc-43e7-9eb3-137ef42d71be
Muligt samarbejde mellem LO og FTF
HK og FOA taler nu ifølge Børsen for et samarbejde mellem de to hovedorganisationer FTF og LO. Ønsket skyldes blandt andet specielt LO’s problemer med at holde på medlemmerne. Fra 2005 til 2006 faldt LO’s medlemstal med 4,4 procent og intet tyder på at den nedadgående kurve stopper her.
Børsen, 22/10
LO sænker lønforventninger i det offentlige
De offentligt ansatte forventer lønstigninger på flere tusinde kroner månedligt ved de kommende overenskomstforhandlinger for det offentlige område. LO-formand Hans Jensen peger dog på, at et mere realistisk resultat vil være at de offentlige overenskomster vil følge de private, hvilket ifølge LO-formanden er naturligt. Hvis de offentlige lønstigninger skal følge de private, vil stigningen komme til at ligge omkring de 4 procent.
Børsen, 22/10
Tilfredshed med ny sejlplan på Samsø
Samsøs borgmester Carsten Bruun er særdeles tilfreds med den nye sejlplan mellem Samsø og Jylland, som det nye rederi Samsø Trafikken netop har offentliggjort. Rederiet starter sejladsen til oktober 2008 og der bliver faste timetider på afgangene fra både Samsø og Jylland.
Bornholms Tidende, 19/10
Efterløn truer dansk økonomi
Efterlønsordningen risikerer at skubbe dansk ud af balance indenfor de næste ti år, hvis ikke der findes ekstra hænder ved at sænke skatten, siger ekspert til Børsen. Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring og Pension og tidligere direktør i Økonomiministeriet vurderer, at hvis Folketinget ikke sætter skatten på arbejde markant ned, så flere danskere lægger ekstra timer i jobbet, så er der kun et håndtag tilbage i dansk økonomi, og det er efterlønsordningen. Han anslår, at mindst 100.000 efterlønnere er helt raske og i princippet kan gå på arbejde i morgen. De sidste 45.000 kan rummes inden for andre ordninger som førtidspension og fleksjob.
Børsen, 22/10
Valutakurser
Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 212,75 (-2,75)
APM A-aktie: 69.700 (-800)
APM B-aktie: 71.000 (-400)
D/S Norden: 660 (+19)
DFDS: 911 (+1)
Mols-Linien: 805 (-30)
Børsen, 22/10