Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
22/1-2008 10.16
22.1-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
John Ibsen - arbejder hjemme
Jannik N. Madsen - skibsbesøg "Queen of Scandinavia" i Fredericia
11.00 - Ny tillidsrepræsentant fra Samsø Linien på besøg i Rødovre.
 
FRA MEDIER
 
Mærsk Tankers holder farten
Medens containerskibene har sat farten ned fra ca. 24 til 20 knob, holder såvel tankskibe som tørlastskibe farten. Situationen på tankmarkedet er gunstig og det gælder også for tørlastmarkedet, hvorfor den samme prislogik ikke gør sig gældende. I følge Lloyd's List, har Mærsk Tankers fyldt ordrebøgerne godt op og er i færd med et større udvidelsesprogram. Flåden består af 90 skibe med 60 yderligere i ordre.
 
Mærsk Line har ny brændstofstrategi
Brændstofudgifterne udgør nu 35% af de samlede omkostninger for et fragtskib mod 20% for 10 år siden, og Eivind Kolding lancerer nu en ny strategi hvor rederier og kunder skal dele udsving i priserne mere ligeligt. I dag dækkes kun ca. 55% af bunkersomkostningerne gennem et såkaldt BAF-tillæg. En ny model for tillægget introduceres løbende på de forskellige ruter i første kvartal 2008. Systemet kendes i forvejen fra flyselskaber og pakkeserviceselskaber.
 
Siddende bestyrelse i Nordic Tankers vandt striden med finansmanden Steen Bryde
På en ekstraordinær generalforsamling mandag, blev hele den siddende bestyrelse genvalgt, trods storaktionæren Steen Bryde's forsøg på at få alle udskiftet med egne kandidater. Steen Bryde siger efterfølgende at det var dygtig arbejde af bestyrelsen, men han ønsker dog ikke at rose dem fordi de har ført ensidig kampagne mod hans person uden at lade ham komme til orde. Bestyrelsesformanden Mogens Buschard udtalte på generalforsamlingen at Bryde med sin dagsorden ønskede de 6.000 aktionærer i rederiet skulle deltage i et ejendomscirkus. Bryde havde på generalforsamlingen støtte fra næsten 35% af aktieværdien.
 
Det er usikkert om Steen Bryde nu vil sælge sine aktier i Nordic Tankers, eller vende tilbage på næste ordinære generalforsamling i et nyt forsøg på at overtage ledelsen i selskabet. Til business.dk udtaler han: "Jeg har ingen tillid til bestyrelsen, og den strategi de har valgt. Jeg mener slet ikke, de skaber den værdi og udvikling, som der er potentiale til. Det er langt fra sikkert, at jeg har mine aktier i selskabet, når der er generalforsamling". Samtidig appellerer bestyrelsesformanden til ro på bagsmækken fordi den nuværende turbulens skader selskabets omdømme.
Børsen, 22/1, side 8
 
Sidste mastodont forlod Lindø mandag
"Eugen Mærsk", det sidste containerskib i E-klassen, forlod værftet mandag, og Lindø regner ikke med at skulle bygge flere kæmpeskibe foreløbig. Flere hundrede mennesker havde taget opstilling for at se det ottende skib i serien forlade Odense Fjord.
Maritime Danmark/fyens.dk/TV2-fyn, 22/1 09.24, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1124
 
Nordane Shipping i ny retssag
Nordane Shipping er i en sag om påsejling af Storebæltsbroen stævnet for retten i Svendborg. Ulykken skete i 2005 da "Karen Danielsen" påsejlede broen med Bahama-flag og croatisk besætning. Nordane Shipping var ISM-ansvarlig, men rederiet hævder uskyld eftersom de ikke var ansvarlige for besætningen, og hvis sag skulle føres kunne den ikke føres i Danmark. Rederiet har i forvejen en sag ved Svendborg byret efter 15 søfolks druknedød ved forlis af "Stevns Power" efter en ulykke ved Nigeria i 2003.
Scandinavian Shipping Gazette, 21/1 14.40, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
Samsø Trafikken vil ikke overtage administrationen på Samsø
I følge Århus Stiftstidende vil hele administrationen på Samsø blive fyret når BHT og Clipper Group overtager sejladsen mellem Jylland og Samsø 1. oktober. Administration og booking flytter til Rønne, og der bliver automatisk billetering ved ombordkørsel. Samsø Trafikken, som det nye selskab hedder, forhandler stadig om eventuel overtagelse af sejladsen mellem Sjælland og Samsø. Der bliver kun en færge på Jyllands-siden, som til gengæld sejler over på 50 minutter med afgange på hele klokkeslet og lavere priser.
Bornholms Tidende, 21/1, side 4
 
Tyrkiet vil bekæmpe dødssejleriet med flygtninge
Tyrkiet er et centralt land for menneskesmuglerier og flygtninge fra centralasien, mellemøsten og Afrika mod det rige Europa. Det anlås at 60.-70.000 kommer illegalt ind i Tyrkiet på vej mod rigdommen i Europa. Det går rigtig mange af dem rigtig ilde og særlig vejen til søs over Det Ægæiske Hav er den farligste. En af farerne er græske og tyrkiske kystvagtsskibe som ellers skulle hjælpe dem fra deres synkefærdige småskibe. Mange meldes at være dumpet og druknet i andet lands farvand. Både i 2004 og 2006 har tyrkiske videokameraer således fanget grækere i at udsætte flygtninge i gummibåde uden årer. Sidste år var der et eksempel hvor grækerne samlede flygtninge op fra en græsk ø og sejlede dem ud i tyrkisk farvand og dumpede dem. 32 svømmede i land, 8 nåede det ikke. I 2006 led i alt 270 druknedøden i disse farvande. Det tyrkiske parlament vil nu øge patruljeringen i grænseområderne og indsætte en specialtrænet styrke på 70.000 mand.
Information, 21/1, side 4-5
 
Minister ønsker uanmeldte tilsyn med Nordsøen.
Connie Hedegaard udtaler utilfredshed med at Energistyrelsens tilsyn med arbejdspladserne på Nordsøen anmeldes i forvejen og ønsker reglerne ændret. Connie Hedegaard siger "Det må ikke være fine kulisser der føres tilsyn med, så det vil jeg gå videre med". Arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti Bent Bøgsted kræver ligeledes reglerne ændret.
 
HK vil føre Tina Aurvig's sag mod LO
Tina Aurvig-Huggenberger meldte sig ind i HK kort efter hun tabte formandsvalget i LO. HK står nu på Tina Aurvig's vegne fast på at LO ikke kan stoppe pensions-indbetalingerne til den nu 44-årige Tina Aurvig før hun fylder 61 år. Det vil betyde en 2/3-dels pensionsværdi af den løn en næstformand til den tid får i LO. I LO udtaler informationschef Rune Nørgaard at LO ikke ønsker at udtale sig yderligere fordi sagen formentlig ender ved domstolene.
 
30.000 færre LO'ere
I 2007 forlod 30.000 medlemmer LO-familien som herefter kan mønstre 1.270.000 medlemmer. På 3 år har syv procent forladt bevægelsen svarende til 100.000 medlemmer og udviklingen vil fortsætte i følge LO's egne prognoser. Alligevel ser Harald Børsting optimistisk på at situationen om nogle år vil stabilisere sig. Det er især de store forbund som taber medlemmer en masse, med FOA som en undtagelse.
 
Ny jobplan fra Claus Hjort
Beskæftigelsesministeren fremlagde mandag en ny plan for at få flere i arbejde. Forventningen er at jobplanen vil få 8.-9.000 flere i arbejde i løbet af et par år, samt tilføre yderligere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Der er syv punkter i planen:
1. Førtidspensionister som arbejder sikres mod at miste retten til førtidspension.
2. Styrket indsats for at hindre unge kommer på førtidspension.
3. Øget incitament for folkepensionister til at arbejde
4. Skattenedslag til 64-årige som har arbejdet fuld tid siden de var 60 år.
5. Øget incitament for studerende til at arbejde.
6. Indsats for nedbringelse af sygefravær.
7. Regler om supplerende dagpenge strammes.
Forhandlinger om planen begynder i denne uge i Folketinget.
Beskæftigelsesministeriet, 21/1, http://www.bm.dk/sw24451.asp
 
Fælles a-kasse for kunstnere
Røret om reglerne for supplerende dagpenge som beskæftigelsesministeren med en del modstand i Folketinget foreslår ændret, således at der kun kan modtages supplerende dagpenge i max 26 uger mod nu 52 uger (inden for forskellige tidsperioder), får filmproducenten Peter Aalbæk til at foreslå at hele viften af kunstnere slår sig sammen i en ny fælles a-kasse efter en svensk model, fremfor at hyle. Branchen må sikre at en skuespiller ikke skal stå på Det Kongelige Teater den ene dag og ud med en gulvspand kl. 5 næste morgen. Skuespillerforbundet tvivler på modellen og ønsker i stedet en politisk løsning. Claus Hjort Frederiksen udtalte på pressemøde om jobplanen, at han generelt har svært ved at forstå kunstnernes problem. De må indrette sig på samfundets vilkår som alle andre.
Børsen, 22/1, side 44
 
De fleste arbejder over hver uge
Wiinblad & Partners Research har lavet en stor undersøgelse over danskernes overarbejde baseret på 1.700 interview som viser at 2 ud af 3 danskere arbejder over og 25% også inddrager en månedlig weekend. Der er størst utilfredshed med overarbejdet i den offentlige sektor, hvor 33% føler overarbejdet stresser dem. mod tilsvarende kun 18% i den private sektor. De fleste ved godt de arbejder for meget, men alligevel siger 25% i den private sektor at overarbejdet giver tilfredsstillelse, mod 18% i den offentlige sektor.
 
Valutakurser
100 USD = 528,45 DKK
100 Euro = 758,22 DKK
Danske Bank, 21/1, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
APM A-aktie: 44.700 (-2100)
APM B-aktie: 44.900 (-2100)
DFDS: 580 (-90)
D/S Torm: 137,50 (-12)
D/S Norden: 389 (-47)
Mols-Linien: 900 (0)
Børsen, 22/1



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX