Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
7/2-2008 10.13
7.2-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - 10.00 møde, her
Christian Petersen - 12.00 møde om offshore, her
Jannik N. Madsen - ferieuge
 
FRA MEDIER
 
Fyringer i Mærsk bekymrende mener Søfartens Ledere
De varslede fyringer af 200 danske søfolk vil betyde at de resterende danskere må undvære dansk mad og kultur og det vækker bekymring hos Søfartens Ledere. A.P. Møller sætter sin position som rollemodel og motor for rekruttering over styr udtaler formanden for Søfartens Ledere Peer Bøje Brandenborg. På længere sigt vil det blive sværere at rekruttere og fastholde de danske søfolk fordi konkurrencen med udenlandske rederier er hård.
 
Pressemeddelelsen fra Søfartens Ledere 6/2
"I en tid hvor manglen på danske skibsofficerer er stor som aldrig før, har også A.P. Møller – Mærsk svært ved at rekruttere og fastholde officerer i konkurrencen med andre danske og udenlandske rederier. Derfor kan fyringen af danske hovmestre og menige vise sig at blive dyrere end den planlagte besparelse. "Vore medlemmer går efter de bedste arbejdspladser. Danske hovmestre og skibsassistenter betyder både god dansk mad og en effektiv dansk arbejdskultur i skibene. Derfor bør man i rederiets ledelse være klar over, at man her er ude at skære i "personalegoderne" og dermed i jobtilfredsheden hos alle sine ansatte i skibene, forklarer Peer Bøje Brandenborg, som er ked af at A.P. Møller – Mærsk på denne måde bidrager til at sætte sin position som rollemodel og motor for rekruttering og beskæftigelse af danske søfolk over styr."
 
Kapringen af "Svitzer Korsakov"
Der er mystik om kapringen og en gruppe har i følge hjemmesiden allafrica.com erklæret at de i virkeligheden er miljøforkæmpere som arbejder under navnet "Havets frelserkorps", og altså ikke pirater som har taget gidsler for løsesum.
Information, 6/2, side 10
 
En ukendt talsmand for kaprerne udtaler "Vi er gentlemen, som arbejder på havet, og siden borgerkrigen startede, har havet været vores mor". Talsmanden beskylder "Svitzer Korsakov" for at være del af miljømæssig ødelæggelse af den mere end tre tusind kilometer lange somaliske kyst. Jens Viby Mogensen fra Svitzer kan ikke bekræfte situationen. Svitzer er i løbende kontakt med skibets britiske kaptajn.
Politiken, 6/2 18.51,
 
Ro-ro færge i brand ud for Kroatien
Tyrkisk indregistrerede "UNDS Adriyatik" brød i brand onsdag morgen undervejs fra Istanbul til Trieste. Det lykkedes ikke ombord at bekæmpe branden og passagerer og mandskab er reddet i sikkerhed på græsk fragtskib. Skibet har 202 trailere ombord heraf 9 tons farlig gods. Tankene har 11 tons bunkerolie.
Maritime Danmark/Trade Winds/Reuters, 6/2 14.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1233
 
Forureningen fra Mærsk på højde med hele Danmarks.
Forurening fra søfart regnes ikke med når landenes CO2-regnskaber gøres op. Connie Hedegaard er overrasket over nye tal som demonstrerer skibsfartens betydning for den samlede forurening med CO2 og Nils Smegaard Andersen fra Mærsk udtaler at vi står over for en kæmpe udfordring på miljøområdet. Verdens største containerskib, "Emma Mærsk", sluger 200.000 liter tung olie på et døgn og det svarer til det samlede forbrug i en større provinsby i Danmark. Connie Hedegaard erkender det vil påvirke Danmarks regnskab alvorligt hvis Mærsk-flåden regnes med, men mener det er urimeligt fordi skibene besejler hele verden og det derfor er et internationalt problem.
 
Mærsk Contractors vil investere mere
Produktionen af borerigge skal fordobles og planlagte investeringer er nu på 3 milliarder dollar over de næste 4-5 år. Claus Henningsen udtaler at der er høje forventninger til fremtiden og at markedsandelen forventes at stige fra under 3% i dag til 5-8% om 10 år.
Børsen/borsen.dk, 6/2 18.16, http://borsen.dk/finans/nyhed/125455/
 
De nye højteknologiske olierigge kan samle og forlænge rør hurtigere end tidligere muligt, og det betyder rigtig meget for olieindustrien hvor en borerig i dag koster ca. 1 million kroner i leje om dagen.
 
Konkurrenter til Mærsk Line indleder fusions-drøftelser
I følge Financial Times indleder Singapore-rederiet Neptune Orient Lines og tyske Hapaq-Lloyd's nu forhandlinger om en evt. fusion mellem de to rederier. Begge rederier afviser dog rygterne. De to rederier er henholdsvis på en ottende og en fjerdeplads målt på antal skibe og ordrer. En fusion vil betyde at det nye storrederi kontrollerer 264 skibe mod Mærsk Lines 529.
Børsen/Borsen.dk, 6/2 12.15, http://borsen.dk/finans/nyhed/125430/
 
Olieoverførsler mellem skibe på dansk søterritorium
Søfartsstyrelsen udstedte i juni måned 2007 reviderede bestemmelser om overførsel af lastolie mellem tankskibe - de såkaldte STS-operationer - på dansk søterritorium . De nye regler trådte i kraft den 4. juli 2007 og findes i regeldatabasen på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
 
Beskæftigelsesministeren utilfreds med a-kasserne
Kasserne er ikke kritiske nok når det gælder at vurdere om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er katastrofalt mener ministeren. Der ønskes på den ene side ikke mere kontrol, men på den anden side skal det sanktioneres når de ledige ikke opfylder deres forpligtelser om at være aktivt arbejdssøgende. Rådighedstilsynet skal derfor omlægges så der kontrolleres bedre. A-kasserne vil også få bedre vejledning om hvad det vil sige at være aktivt arbejdssøgende. Det vil her blive krævet at der skal søges 4 realistiske job om ugen. Rigsrevisionen har gennemgået 43 sager fra 4 a-kasser. I seks sager burde der have været sanktioneret i følge undersøgelsen.
Beskæftigelsesministeriet, pressemeddelelse, 6/2, http://www.bm.dk/sw24772.asp
Ministerens kritik preller af på A-kassernes Samvirke, som udtaler at rapporten mest har historisk interesse, men at det til gengæld er rigtigt at der er store problemer med beskæftigelsesministeriets egen håndtering af kommunikationen. CV'er forsvinder i den blå luft, cyberspace, og koder virker ikke.
 
Notat fra Beskæftigelsesministeriet om Vaxholm-dommen
I følge ministeriets jurister betyder dommen at der nok kan konfliktes mod udenlandske arbejdsgivere som opererer i Danmark, men der kan kun kræves den absolutte mindsteløn, og altså ikke f.eks. pension og feriepenge. LO Storkøbenhavn og andre faglige sammenslutninger er i færd med at indsamle underskrifter blandt faglige tillidsfolk for at bevare konfliktretten, og det kræves at Danmark i forbindelse med underskrivelse af Lissabon-traktaten får en garanti som skal sikre konfliktretten.
 
Stadig flere danskere syge
Regningen for sygedagpenge stiger i år med 420,5 millioner kroner fordi 71.700 er på sygedagpenge. For mange danskere bliver syge af at gå på arbejde, siger socialdemokratiets arbejdsmarkedsoredfører, Thomas Adelskov, og det burde regeringen gøre noget ved.
 
Afghanistans senat ændrer beslutning
Senatet som havde stadfæstet en dødsdom over en student som havde downloaded en rapport om kvinderettigheder fra nettet, har nu efter massivt international pres skiftet mening, og erklæret dommen for en fejltagelse.
Information, 6/2, side 10
 
Valutakurser
100 USD = 523,49 DKK
100 Euro = 758,31 DKK
Danske Bank, 7/2, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
APM A-aktie: 50.200 (+900)
APM B-aktie: 50.400 (+900)
DFDS: 688 (+3)
D/S Torm: 158,50 (-1,50)
D/S Norden: 498,50 (-17,50)
Mols-Linien: 910 (-5)
Børsen, 7/2



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX