Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
8/2-2008 12.00
8.2-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - hjemmearbejdsdag
Ole Strandberg - fagblad
Jannik N. Madsen - ferie
 
FRA MEDIER

Mærsk skifter delvist til Euro
En del af Mærsk Lines kunder skal fremover have euro op af lommen i stedet for dollar som hidtil. Skiftet gælder dog kun for ruterne mellem Europa og Oceanien. Ændringen skyldes dels den ustabile dollarkurs og dels at en stigende andel af rederiets omkostninger i dag er i euro.
Børsen, 8/2
 
Kræver klarhed om EF-domme
Svend Auken, som er formand for Folketingets Europaudvalg, kræver at der skabes fuldstændig klarhed over konsekvenserne af EF-dommene vedrørende Viking Line og Vaxholm (som begge tidligere har været omtalt under DAGEN) inden Danmark kan ratificere EU's Lissabon-traktat. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har nedsat et udvalg som skal granske hvilke konsekvenser dommen vil få for det danske arbejdsmarked. Dette arbejde skal ifølge ministeren være færdigt inden sommerferien, mens oppositionen meget gerne vil se et resultat noget tidligere.
Dansk Metal, 7/2, http://www.danskmetal.dk/sw9588.asp?NewsID=16443

LO: send ansøgninger til Hjort
Det seneste krav fra beskæftigelsesministeren til de ledige, som går på at man hver uge skal sende mindst fire jobansøgninger afsted, får nu LO til at opfordre de ledige at sende ansøgningerne til ministeren selv. Opfordringen skal nok ses som en provokation, men den kommer fra en reel bekymring for kravets konsekvenser. LO’s næstformand, Lizette Risgaard peger blandt andet på at virksomheder risikerer at blive tæppebombet med irrelevante ansøgninger, som de så skal bruge tid på at læse igennem. Samtidig skal a-kasserne bruge tid på at checke om ansøgningerne bliver sendt og om de er realistiske. Næstformanden opfordrer ministeren til at droppe sit kontroltyranni og i stedet fokusere på de mekanismer der kan få folk i arbejde.
Dansk Metal, 8/2, http://www.danskmetal.dk/sw9588.asp?NewsID=16449
 
Erhvervslivet imod flere G-dage
Regeringens forslag om at virksomhederne skal til at betale for flere G-dage vækker ikke ligefrem jubel i erhversvlivet. Det samme gælder forslaget om at arbejdsgiverne fremover skal betale sygedagpenge i 21 dage fremfor som nu 15 dage. Erhvervslivets organisationer mener at forslaget både vil gå ud over de svage medarbejdere og samtidig påvirke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet negativt. Finansrådet mener dog at en justering af G-dagene er fornuftig.
EPN, 5/2, http://epn.dk/okonomi/article1255829.ece
 
Fogh: skibe skal med i klimaaftale
Statsministeren støtter bestæbelserne på at der laves fælles internationale regler for skibes CO2-udslip. Samtidig afviser Fogh Rasmussen at hele den danske flådes udslip lægges til Danmarks samlede klimaregnskab. Selvom skibet er dansk, er lasten ofte et anliggende mellem to andre lande, og så er det ikke retfærdigt at det så at sige er Danmark, der kommer til at stå med regningen, siger statsministeren.
 
Søfartsstyrelsen om olieoverførsler
Søfartsstyrelsen udstedte i juni måned 2007 reviderede bestemmelser om overførsel af lastolie mellem tankskibe - de såkaldte STS-operationer - på dansk søterritorium*. De nye regler trådte i kraft den 4. juli 2007 og findes i regeldatabasen på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
 
Fra SØFART fredag den 8. februar
 
Svitzer-slæber kapret
Somaliske pirater har endnu engang slået til mod et dansk ejet skib. Denne gang gælder det den nybyggede slæbebåd »Svitzer Korsakov«, der blev kapret undervejs fra værftet i Skt. Petersborg til sin fremtidige station på Sakhalin-øen i Stillehavet. Episoden kan få betydning for de retningslinier, som Søfartsstyrelsen er på vej med vedrørende sejlads i området.

Skarp spareplan på Esplanaden
Introduktionen af en ny koncernledelse i A.P. Møller - Mærsk og behovet for at gennemføre en stor spareplan for Maersk Line har gennem de seneste uger medført en hård runde af afskedigelser og degraderinger i Danmarks største virksomhed. En proces der senest har forplantet sig til flåden, hvorfra 50-60 menige og 140 hovmestre nu bliver afskediget.

Seaside Navigation i bulk-joint venture
Operatørvirksomheden Seaside Navigation i Roskilde øger nu fokus på bulkcarriers, der er større end 25.000 t.dv. med etableringen af et joint venture med Fortuna Bulk Carriers. Selv om de to virksomheder også flytter tæt på hinanden, skal de køre videre som hidtil, forklarer Michael Jakobsen, partner i Seaside Navigation.

Maersk Contractors vil fordoble ordreportefølje
Inden for tre dage fik Maersk Contractors foretaget navngivning af to store enheder i Singapore - og underskrevet kontrakt på endnu en FPSO-ombygning. Det var jack-up riggen »Mærsk Resilient« og FPSO'en »Maersk Ngujima-Yin«, ex-»Ellen Maersk«, der blev navgivet. Ombygningen drejer sig om et endnu ikke færdiggjort skib, der oprindeligt var et skrog til en VLCC'er til Maersk Tankers.

Alvorlige eftervirkninger fra sidste uges stormvejr
Den sidste dag i januar blev vinden målt til 41 m/s ved Blåvands Huk. Det gik blandt andet ud over ro/ro-skibet »Riverdance« og Scandlinesfærgen »Schleswig-Holstein«. »Riverdance« er ejet af det Clipper-ejede Seatruck Ferries, og skibet tog stranden - og blev stående - ved Blackpool, mens »Schleswig-Holstein« blev beskadiget, da den påsejlede Skanse Odde fyr. Der ud over måtte mange færger aflyses eller omdirigeres på grund af vejret.

Kommunal færgefart får udredt problemstillinger
Halvandet år efter, at kommunerne Nørhald og Rougsø fejrede indsættelsen af en ny kabeltrukket færge over Randers Fjord, klarlægger en rapport nu en række problemer, der har forfulgt kabelfærgen. Forventningerne var serviceforbedringer og besparelser ved at kunne halvere bemandingen fra to til en. Men der sejles stadig med to mands besætning - og mere uregelmæssigt end forgængeren, en træfærge bygget i 1947.

AIS-stationer i Nordsøen
Farvandsvæsent har i samarbejde med Maersk Olie og Gas opsat en AIS station på produktionsplatformen Harald i Nordsøen. Det er sket som led i en udvidelse af Farvandsvæsenets AIS dækning, og det er hensigten at opsætte yderligere en station på Halfdan feltet. De nye stationer vil både være til gavn for sikkerheden på platformene og overvågningen af Nordsøen.

Tema: Penge & Paragraffer
13 sider i det trykte blad med følgende overskrifter:
Voldgift - et dansk alternativ
Bag om søretterne
Dommerne
NewBuildCon skal sætte ny standard
Øget spekulation i voksende FFA-marked
Søforsikring i Danmark og Norge
Skibskredit vokser i udlandet
Ekspertise hos advokaterne skal sikre skadesbegrænsning
 
Valutakurser
100 USD = 525,33 DKK
100 Euro = 758,28 DKK
Danske Bank, 8/2, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 155 (-3,50)
APM A-aktie: 48.500 (-1700)
APM B-aktie: 48.600 (-1800)
D/S Norden: 479 (-19,50)
DFDS: 666 (-22)
Mols-Linien: 920 (+10)
Børsen, 8/2
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX