Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
19/02-2008 09:15

CO-SØFART KALENDER

Ole Strandberg - 10.00 Arbejdsudvalgsmøde STA

FRA MEDIER

Mærsk

Jobgaranti
I følge en skrivelse som Mærsk i juni 2007 rundsendte til kaptajner og hovmestre i skibene, ville oplæring af filippinske kokke ikke få betydning for ansættelsen af de danske hovmestre. I brevet som Reuters Bureau er i besiddelse af, hedder det bl.a. "Slutteligt skal det for god ordens skyld bemærkes, at dette tiltag (oplæring af filippinere - red.) ikke vil gøre danske kokke og hovmestre arbejdsløse........ Rederiet takker Dem for Deres store forståelse og forhåbentligt kommende samarbejde".

Fællesmødet 18/2
Efter fællesmøde i Danmarks Rederiforening med Metal Søfart/Sømændenes Forbund om fyrings-varslet mod de menige søfarende, udtaler advokat John Ibsen fra CO-Søfart at sagen nu ender i Arbejdsretten for de meniges vedkommende, med påstand om at det er overenskomststridigt at fyre danskerne for at ansætte billigere udlændinge. Spørgsmålet er om det er sagligt at opsige danskerne og ifølge APM er begrundelsen økonomisk. I følge John Ibsen vil dette spørgsmål afhænge af om der er røde tal i beregningen eller det sker for at øge profitten ved at reducere omkostningerne. APM har ingen kommentarer mandag eftermiddag.

Børsen/borsen.dk/Reuter, 18/2 18.27,
http://borsen.dk/finans/nyhed/126251/
Scandinavian Shipping Gazette, 18/2 14.17,
http://www.shipgaz.com/news/index.php
Maritime Danmark, 18/2 20.04,
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1312
Maritime Danmark, 18/2 14.34,
Maskinmestrenes Forening/CO-Søfart, 18/2,
http://www.mmf.dk/nyheder/Sider/M%C3%A6rskudskyderfyringer.aspx

Mærsk må vente med fyringer til 2010
Vicedirektør Pia Voss fra Danmarks Rederiforening erkender at planen er at erstatte danskere med billigere udenlandsk arbejdskraft. "Skibene skal jo sejle" udtaler Pia Voss. Keld Bækkelund Hansen, som er formand for Metal Søfart, siger at en arbejdsgiver ikke bare kan opsige ansatte fordi han kan få andre som er billigere, det er et kollektivt kampskridt. Det ville svare til at ansatte i en virksomhed kollektivt opsagde deres job for at få mere i løn end aftalt i overenskomsten. Det er også forbudt. Mærsk kender prisen for den overenskomst de netop har indgået, og derfor må de vente til den overenskomst de netop har indgået udløber i 2010. I så fald kunne der blive tale om en interessekonflikt vedrørende fornyelse af en overenskomst, hvis arbejdsgiveren ikke ville forny den. Nu er der tale om brud på en overenskomst.
Politiken/erhverv, 18/2 22.55,
http://politiken.dk/erhverv/article473087.ece

Sagens gang i Arbejdsretten
Den varslede fyring af de menige søfarende i Mærsk (skibsmekanikere og skibsassistenter indtil videre) er nu stillet i bero indtil Arbejdsretten har talt. Opsigelserne var berammet til at skulle ske pr. 15. marts. Der er nogen forvirring i medierne om hvornår sagen kan være afgjort i Arbejdsretten. Den indbringes som en hastesag og der er formøde i Arbejdsretten på torsdag. Herefter skal der skrives forskellige processkrifter før sagen kan blive berammet til egentlig domsafsigelse.
DAGEN, 18/2

"Riverdance" ligger fortsat strandet på sandbanke
Clipper-skibet "Riverdance" som 1. februar blev ramt af en forkert sø i kraftigt blæsevejr og efterfølgende strandede på en sandbanke ud for Blackpool, er fortsat ikke flyttet. Bjærgningsselskabet vurderer at der vil gå mindst to uger før tidevandet er så gunstigt at færgen kan flyttes. Skibet ligger med en slagside på 60 grader og tankene er nu tømt for olie.
Maritime Danmark/TradeWinds.no, 18/2 18.43,
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1310

Clipper shopper i Kina
Clipper har indgået aftale om bygning af 6 bulkcarrier på hver 37.000 DWT, til en pris af 36 millioner USD for hvert. Skibene vil blive tilført Clipper-gruppens flåde på ca 150 skibe af samme type i 2010 og 2011.
Scandinavian Shipping Gazette, 18/2 14.17,
http://www.shipgaz.com/news/index.php

Wilh. Wilhelmsen er velpolstret til at imødegå nedgang
Den norske skibs- og maritime servicegruppe, Wilh. Wilhelmsen, opererer nu med en profit på 266 millioner i 2007 til forskel fra 368 millioner i 2006, hvor særlige handler spillede ind. Nettoomsætningen i 2007 er på 2,6 billioner mod 2,5 billioner i 2006.
Scandinavian Shipping Gazette, 18/2 14.17,
http://www.shipgaz.com/news/index.php

Rekord i norske skibsværfters ordrebøger
Ved årsskiftet var ordrebøgerne ved norske skibsværfter rekordhøje 73 billioner norske kroner, hvoraf 80-85% er til offshore-skibe. Ordrebøgerne er nu fulde indtil 2011 og nybygninger er derfor henvist til værfter i udlandet.
Scandinavian Shipping Gazette, 18/2 14.17,
http://www.shipgaz.com/news/index.php

Søulykkesrapport om arbejdsulykke i bugserbåden SUSANNE SAJ
Opklaringsenheden udsender en søulykkesrapport om en arbejdsulykke i bugserbåden SUSANNE SAJ.  Ulykken skete den 31.august 2007, da SUSANNE SAJ var i færd med at skubbe prammen IDA til Lindø- Terminal. Kort før terminalen faldt SUSANNE SAJ's bedstemand i vandet fra prammen. Han blev bjærget i bevidstløs tilstand men afgik senere ved døden.  
Søfartsstyrelsen, 18/2
Hele rapporten: http://www.sofartsstyrelsen.dk/graphics/Synkron-Library/DMA/S%F8ulykkesrapporter/rapporter%202007/Susanne_saj.pdf
 
Statsansatte - bedste overenskomst i 20 år
Forliget for de ca. 170.000 statsansatte indebærer en lønstigning hvert af de næste 3 år, på mere end 4%. Så høj har lønstigningen ikke været siden 1987. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due siger at resultatet svarer til udviklingen på det private arbejdsmarked og at der nu også er overvejende sandsynlighed for forlig for de ca. 500.000 kommunalt ansatte. Finansministeren kalder resultatet "tilfredsstilende og ansvarligt samfundsøkonomisk".
Danmarks Radio, 18/2 12.40,
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/18/123224.htm

Sygeplejerskerne vil have mere
Et lønhop på 4,3% årligt er ikke tilfredsstillende for Dansk Sygeplejeråd som heller ikke tilslutter sig FOA-formanden Dennis Kristensen som har erklæret at være tilfreds med 4,8%.
Connie Kruckow fra sygeplejerådet udtaler at man må spørge sig selv om man vil have et offentligt sygehusvæsen eller et privat.
Jyllandsposten/epn.dk, 18/2 15.49,

Kommunale overenskomster brudt sammen
Kort før kl. 02.00 i nat brød forhandlingerne på det kommunale område for omkring 500.000 ansatte sammen, og en mulig konflikt er rykket et skridt nærmere. Fagforbundene i KTO forhandlingsfællesskabet, ville have mere end statens ramme på 12,8% medens arbejdsgiverne "kun" havde 17 milliarder med til forhandlingsbordet, hvilket er historisk højt udtaler kommunernes topforhandler, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech.
Danmarks Radio, 19/2 01.50,
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/19/014304.htm
Jyllandsposten/epn, 19/2 01.43,
http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article1270540.ece
Jyllandsposten/epn, 19/2 02.16,
 
Økonomer ikke glade for resultatet på det statslige område
Både den økonomiske vismand Jan Rose Skaksen og Danske Banks cheføkonom Steen Bocian mener at den statslige aftale, hvor en stor del af lønstigningerne falder tidligt i overenskomstperioden, kan give problemer med overophedning, bl.a. fordi de kan have afsmittende effekt på det private område hvor lønstigninger i forvejen er høje.
Danmarks Radio/Børsen, 19/2 05.57,
Jyllandsposten/epn, 19/2 07.59,
 
Danske læger investerer ivrigt i klyngebomber
Lægernes pensionskasse kan mobilisere mindst 3 virksomheder med klyngebomber i produktionsprogrammet, som lægernes pensionsindbetalinger investeres i. Tre som er nævnt med navns nævnelse, er alle producenter af klyngebomber i følge den norske oliefonds etiske udelukkelsesliste. Direktøren for lægernes pensionskasse ser ingen problemer i det.
Information, 18/2, side 10

Valutakurser
100 USD = 521,72 DKK
100 Euro = 758,62 DKK
Danske Bank, 18/2,
http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 163 (-3)
APM A-aktie: 50.900 (-2000)
APM B-aktie: 51.100 (-2100)
D/S Norden: 550 (+6)
DFDS: 727 (-11)
Mols-Linien: 913 (-2)
Børsen, 19/2



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX