CO-SØFART KALENDER
Hele faglig afdeling i Rødovre
FRA MEDIER
Mærsk-varslede fyringer
Arbejdsretten har torsdag taget hul på sagen om de varslede fyringer af menige medlemmer af Metal Søfart og Sømændenes Forbund. Danmarks Rederiforening har nu to uger til at indlevere svarskrift før sagen behandles i retten næste gang d. 6. marts. I Arbejdsretten handler sagen om 74 skibsassistenter. Samtidig forhandles der mellem DSRF og A.P. Møller-Mærsk om den varslede fyring af 119 hovmestre.
Ledelsesændringer i rederiet Norden
Med virkning fra 1. april ændres og udvides Nordens ledelse som afspejling af markant vækst de seneste år. Den 39-årige Jacob Meldgaard forfremmes til koncerdirektør ved lejligheden, og indtræder sideordnet i koncernledelsen. Meldgaard kom til Norden i 1997 og blev i 2004 leder af tørlastafdelingen. Samtidig udnævnes 34-årige Martin Badsted og 45-årige Vibeke Sneidermann til senior vice president.
11 omkommet og 7 savnet efter færgeforlis i Brasilien
Natten til torsdag kolliderede en færge med et andet skib og færgen med 110 personer sank hurtigt mens passagererne kastede sig udenbords. 92 personer er reddet op af vandet i live.
Mærsk igen på vej ind i Iraq
Efter en dramatisk tur ud af Iraq for få år siden, bekræfter Mærsk at de nu atter er på vej ind i oliestaten med reserver på 115 mia. tønder som kun overgås af Saudi Arabien. Mærsk har søgt om prækvalifikation til en forestående licensrunde i det uroplagede land, hvor over 70 olieselskaber har meldt sig. Der er nok at lede efter.
Mærsk udvider i Qatar
Mærsk Olie og Gas har indgået aftale om op til 6 boringer ud for Qatar. Boringerne skal være af den horisontale type og er del af en større udvidelse af samlede investeringer i olieefterforskning ud for Qatar i Blok 5.
Hr. Mærsk fortsætter opkøb i egen virksomhed
Onsdag købte rederen 36 B-aktier til en værdi af 1,9 mio. kr. og torsdag indkøbte Mc-Kinney Møller så yderligere 1200 B-aktier til en værdi af 62,8 mio. kroner.
Lønhop for officerer
Manglen på skibsofficerer har ført til lønhop, og Nautilus UK, den engelske maritime fagforening, har foretaget en undersøgelse som viser at officerer på engelske skibe sidste år steg med næsten 7% i gennemsnit. Højeste lønstigninger var på 12-13%. Gennemsnittet er næsten dobbelt så højt som den almindelige engelske lønudvikling sidste år.
Svenske JB Ugland Shipping solgt til Indien
Til en pris af 300 millioner USD er rederiet solgt til indiske interesser. I handlen indgår 23 tankskibe og 18 bulk carriers.
Søfartsstyrelsen vil ikke begære politisag mod Folmer & Co.
Søfartsstyrelsen har gransket rapporten fra Opklaringsenheden om kapringen af "Danica White" På den baggrund har styrelsen besluttet ikke at overgive sagen til politiet oplyser vicedirektør Birgit Sølling-Olsen til Ritzau.
"Villum Clausen" - BHT
Chefen for Søfartsstyrelsens opklaringsenhed udtaler til Ingeniørforeningens web-side, at det er op til BornholmsTrafikken om de vil fortsætte med at anvende "Villum Clausen", med de problemer der nu engang er med anløb af Rønne og herunder påpudte sejlrestriktioner. Direktør Mads Kofod fra BHT udtaler i den forbindelse at rederiet ingen planer har om at udskifte skibet foreløbigt og at kun 1% af samtlige sejladser har problemer. Skibet har nu anløbet Rønne Havn 15.000 gange, stort set uden problemer. I 2011 forventes Bornholm at blive besejlet med flere katamaraner som til gengæld er sværere at styre i hårdt vejr.
BornholmsTidende, 21/2, side 4
"Povl Anker" - BHT
En ud af 4 hovedmotorer er gået sig en tur under en sejlads d. 11. februar. En foring var færdig og en plejlstang slog hul og stak ud gennem motorstativet, forklarer teknisk chef Bent Boris Hansen. Det bliver en dyr reparation som forsikringsselskabet kommer til at betale udover den tegnede selvrisiko. Skibet sejler videre efter planen på sine tre øvrige hovedmotorer og reparationen planlægges etapevis i april og maj.
BornholmsTidende, 21/2, side 6
ISM-synskampagne gennemført inden for Paris MoU-samarbejdet
I efteråret 2007 gennemførte de 27 søfartsmyndigheder, der indgår i Paris MoU-samarbejdet om havnestatskontrol, en synskampagne med fokus på skibenes overholdelse af ISM-koden – 5 år efter kodens implementering. Kampagnen blev udført i samarbejde med Tokyo MoU, og i alt 5427 ISM-syn blev udført på 5120 skibe inden for Paris MoU.
Feriepenge fra FOSS & ESG Catering GmbH på Nordsøen
3F Esbjerg stoler ikke på Cateringfirmaet som har udenlandske ansatte på 2 Mærsk-platforme, og det har ført til en usædvanlig metode til udbetaling af feriepenge. Brancheformand Carsten Brøner fra 3F har indgået en aftale med Feriefonden for Hotel- og Restauranterhvervet, hvortil feriepengene indbetales, og fået overført den enkeltes ferieudbetaling på en check til 3F Esbjerg. Pengene kunne ellers ikke udbetales fordi de ansatte ikke har dansk cpr-nummer selvom de betaler skat i Danmark. Efter reglerne skulle pengene så tilbageføres til arbejdsgiveren for udbetaling på anden vis. I mangel på tiltro til firmaet har Carsten Brøner nu opholdt sig i Esbjerg lufthavn, når de ansatte er rejst frem og tilbage, og har udbetalt de pågældendes tilgodehavender.
Forhandlingerne om jobplan træder i stampe
Planen er en del af finansloven og oppositionen vil gerne forhandle jobplan. I følge oppositionen sker der imidlertid ikke rigtig noget når partierne mødes med regeringen.
Beskæftigelsesministeren i samråd
Onsdag d. 27. februar skal Claus Hjort Frederiksen i arbejdsmarkedsudvalget redegøre for det kaos som er skabt på jobnet, når ledige en gang om ugen skal ind og bekræfte deres rådighed. Problemerne er karakteriseret ved koder der ikke virker, CV'er som forsvinder og meget mere. Det er arbejdsmarkedsordfører for S, Thomas Adelskov, som har indkaldt til samrådet. Systemet som det er opbygget inviterer ofte til fejltastninger særlig for folk som ikke er edb-vante, og det har en række konsekvenser som giver a-kasserne stort besvær med at afklare realiteterne.
LO mener stramning af regler om supplerende dagpenge vil virke mod hensigten
Næstformand i LO Lizette Risgaard påpeger at mange som nu er i deltidsarbejde, vil blive fuldtidsledige i stedet hvis reglerne strammes som regeringen ønsker. Det vil særlig være et problem i geografiske yderområder. Både direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening og beskæftigelsesministeren afviser påstanden. Der er kun et svar og det er at de i stedet for at blive fuldtidsledige skal i fuldtidsarbejde når vi nu har 66.000 ubesatte ledige stillinger, udtaler DA-direktøren Henrik Bach Mortensen.
3 virksomheder har vundet årets seniorpraksis pris
De tre virksomheder fra de 3 forskellige kategorier (stor, lille/mellem, offentlig), er i år: HTH Køkkener A/S, Hillerød Hospital - serviceafdelingen og DFI-gruppen A/S.
HTH Køkkener: Har 250 medarbejdere over 50 år, ud af 855 ansatte, og de 250 har alle en række særlige tilbud.
DFI-gruppen: 14 ansatte, hvor de seks seniorer har fuldstændig frie rammer til at planlægge arbejdsdag og arbejdstid.
Hillerød Hospital: En gruppe seniorer har fået mentor-uddannelse som har givet dem mindre hårdt job, og mulighed for at videregive erfaring.
Årets mest vanvittige retssag
En dommer anlagde sag mod et sydkoreansk renseri-par for mere end 300 millioner kroner, fordi han havde mistet et par bukser. Dommeren, som fik øgenavnet "buksedommeren", mistede sin stilling og tabte sagen. Han har nu anket en afgørelse om at han skal betale sagens omkostninger.
Samme dommer blev af Washington Post kåret til at være årets idiot.
På andenpladsen kom en sag rejst af nogle efterladte til en fuld mand som lagde sig til at sove i et hotels ventilator i teknikrummet. Han vågnede aldrig op og de efterladte har krævet 50 millioner i erstatning af hotellet.
SPISESEDDEL FOR "SØFART" FREDAG d. 22/2
Nybygget bunkertanker til tre danske rederier
Tankskibsoperatøren Krisax i Nykøbing Falster og Seaflex i Esbjerg står bag købet af to tankskibe. Det ene er en nybygning, der skal benyttes af OW Bunkers omkring de Kanariske Øer.
Bekymring efter fyrings-plan
Den brede opbakning til DIS - både fra politisk og organisatorisk hold - er i fare efter A.P. Møller - Mærsk's udmelding om forestående fyringer af 200 danske søfarende. Fra Folketinget opfordrer socialdemokraten Niels Sindal rederiet til at annullere fyringsplanen.
KEM Offshore udvider med hidtil største skib
KEM Offshore ApS i Esbjerg har udvidet flåden med platform supply-skibet »Viking Staffa«. Indkøbet er sket på grund af stadigt flere opgaver for Vattenfall og DONG på Horns Rev. »Viking Staffa« skal blandt andet anvendes som dykkerskib i forbindelse med etablering af Horns Rev 2.
Pirat-område udvidet
Efter kapringen af slæbebåden »Svitzer Korsakov« i Aden Golfen 1. februar, har Søfartsstyrelsen besluttet at udvide det planlagte meldeområde ud for Somalia. Det vil blandt andet betyde, at danske skibe skal rapportere til rederiet hver fjerde time - også under sejlads i Aden Golfen.
MacGREGOR går offshore
MacGREGOR's Offshore division med hovedsæde i Herlev har landet sin hidtil største enkelt-ordre. Ikke mindre end ti store offshore kraner med Active Heave Compensation, AHC, skal leveres til det kinesiske Zhejiang værft. Kranerne skal installeres om bord på ti af Bourbon rederiets off-shore skibe.
»Mærsk Resilient«
»Mærsk Resilient« skal på sin første opgave ud for Dubai virkelig bevise noget: Kort og godt gælder det påstanden om, at High Efficiency-serien er 20 procent mere effektiv end nogen anden jack-up rig af sammenlignelig type.
- Portræt af riggen, 3 sider i Søfart
- Billedgalleri på Søfart Online
»Maersk Ngujima-Yin«
»Maersk Ngujima-Yin« startede sit liv til søs som VLCC'eren »Ellen Mærsk«, men nu er skibet bygget om til en FPSO. »Maersk Ngujima-Yin« skal arbejde ud for Vestaustralien frem til 2015 - som minimum. Der er optioner om flere år på samme sted.
- Portræt af skibet, 3 sider i Søfart
- Billedgalleri på Søfart Online
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 15:
Forespørgsel til udenrigsministeren og beskæftigelsesministeren [om EF-Domstolen og konfliktret].
Af Line Barfod (EL) m.fl.
(Anmeldelse 19.02.2008).
Valutakurser
100 USD = 519,57 DKK
100 Euro = 758,56 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 164 (-1)
APM A-aktie: 51.400 (+300)
APM B-aktie: 51.800 (+400)
D/S Norden: 552 (+4)
DFDS: 700 (-8)
Mols-Linien: 910 (-10)
Børsen, 22/2