Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
29/2-2008 09.34
29.2-2008
CO-SØFART KALENDER
 
FRA MEDIER
 
Hollandsk skib i nødsituation i Nordsøen
I et samarbejde mellem fly fra Danmark, England og Norge, er 3 nødstedte søfarende samlet op fra et hollandsk skib som havde motorproblemer, og hvor radiokontakten til land svigtede. Skibet drev rundt i kraftig vind med 3-4 meter høje bølger.
 
Produkttanker på grund ved København
En russisk tanker gik natten til torsdag på grund ud for Avedøre Værket. Tanskibet var netop udlosset og på vej fra værket da det blev fanget af hård vind som pressede det op på sandbanke. Skibet havde dansk lods ombord. Der er sendt hjælpeskibe på positionen, men det vides endnu ikke hvornår skibet kan trækkes fri.Maritime Danmark, 28/2 09.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1399
 
Onsdag blev en dårlig sejldag for BornholmsTrafikken
"Villum Clausen" kunne ikke sejle på grund af vejrsituationen og "Dueodde" er på værft. Samtidig er den konventionelle færge "Povl Anker" handicappet med en motor ude af drift på grund af maskinskade. Der ventes fortsat hårdt vejr så "Povl Anker" må formentlig stride videre med sine 3 motorer i drift.
Bornholms Tidende, 28/2, side 1
 
Prisen for standardcontainere mellem Europa og Asien hæves
Mærsk og partnere i Far Eastern Freight Conference hæver prisen med 200 dollar fra 1. april. Analytikere ser det som tegn på at rederierne er ved at genvinde styrken. Der indføres også ratetillæg for overvægt og højsæsonpris.
Maritime Danmark/borsen.dk, 28/2 19.04, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1404
 
Danske skibsbranche til kamp mod energiforbruget
De danske rederier, herunder også A.P. Møller-Mærsk, vil nu gå foran når det gælder udvikling af motorer med lavt energiforbrug, skriver Berlingske Business. En række forskningsinstitutioner, branchen som sådan og Økonomi- og Erhvervsministeriet vil sammen søsætte et projekt om motorteknologi og skibsdesign.
 
Åbent hus på skoleskibet Danmark
Lørdag d. 1. marts holder skoleskibet sammen med MARTEC åbent hus i Frederikshavn fra kl. 13.00. Skoleskibet ejes af staten med MARTEC som rederi- og administrationsansvarlig. Alle unge som har lyst til at sejle og som er mellem 17½ og 23 år er inviteret.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1401
 
Søfartens CO2-udledninger
Fremtidig IMO regulering af CO2 emissioner fra international skibsfart: International workshop om forventninger og muligheder, den 27. februar 2008
Den 27. februar 2008 afholdt Søfartsstyrelsen i samarbejde med Den Danske Maritime Fond en international workshop om skibsfartens CO2 emissioner.
 
Forhandlingssammenbrud for Sundhedskartellet
Efter nattelang forhandling brød forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner sammen torsdag morgen. Connie Krukow måtte konstatere at lønrammen var fastlåst ved de 12,8%, og det er slet ikke nok konstaterer Krukow som ønsker 15% for at hale ind på løndifferencen til det private område hvor lønnen er ca. 27% bedre. Connie Krukow mener ikke forligsmanden kan hjælpe og forudser konflikt til 1. april.
 
Torsdag aften brød forhandlingerne sammen for lærere, pædagoger, HK'ere og andre ansatte i kommunerne, i alt knap 512.000 ansatte, igen fordi der ikke kunne opnås enighed om lønrammen. Anders Bondo Christensen som er topforhandler for de fælles forhandlinger i KTO-sammenslutningen, udtaler at hvis intet er sket inden søndag aften, vil KTO erklære forhandlingerne afsluttet uden resultat.
 
Aftale om jobplanen indgået på Christiansborg
Der er indgået forlig og aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance om en jobplan som bl.a. indeholder følgende:
1) 64-årige kan se frem til en skatterabat på 100.000 kroner hvis de bliver på arbejdsmarkedet til de fylder 65 år og har været i arbejde siden de fyldte 60, under forudsætning af en indtægtsgrænse på 550.000 kroner
2) Reglerne om retten til supplerende dagpenge strammes, så der højst kan hæves supplerende dagpenge i 30 uger over 2 år (mod nuværende 52 uger).
Regeringen forventer at den samlede pakke kan få 7.000 flere i arbejde, hvilket er en tredjedel af regeringens plan om at øge arbejdsstyrken med 20.000 til år 2015.
Dansk Folkepartis fingeraftryk på aftalen er en ændring fra regeringens oprindelige forslag om supplerende dagpenge i max 26 uger, som altså nu er blevet 4 uger mere.
 
3F mener jobplanen "er skæv så det gør ondt" og planen får "en sur smiley". Ændringerne for supplerende dagpenge kan risikere at gå den modsatte vej end tiltænkt, fordi det kan tvinge deltidsledige i at overgå til fulde dagpenge fordi der ikke er tilstrækkeligt med fuldtidsjob til rådighed. Reglerne som de er, er en del af det smidige arbejdsmarked vi har. Skattedelen får også drøje hug, fordi de ældre som forgyldes ikke er jord- og betonarbejdere, rengøringsassistenter eller industriarbejdere, som typisk vil være gået på efterløn lang tid før de fylder 64 år.
 
Alene i år vil ca. 5.000 miste retten til supplerende dagpenge efter vedtagelsen af jobplanen, anslår a-kassernes samvirke.
Politiken/ritzau, 28/2 23.49, http://politiken.dk/indland/article477285.ece
 
Jobplanen indeholder en række tiltag som erhvervslivet har efterlyst, herunder særlig den lettere adgang til at hente arbejdskraft fra udlandet. Det er et nyt kapitel på arbejdsmarkedet som kan fastholde opsvinget, udtaler Dansk Arbejdsgiverforening.- Det er alt i alt et tilfredsstillende kompromis.
Dansk Arbejdsgiverforening, 28/2, http://www.da.dk/
 
Finansministeriets hjemmeside, 28/2, aftalen om en jobplan,
 
Kun 3F har problemer med jobnet
I følge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, er det kun 3F som tilsyneladende har en lang række problemer med funktionaliteten af jobcentrenes Jobnet. Hverken FOA eller Dansk Metal kan nikke genkendende til problemerne om CV'er der forsvinder i cyberspace, portalen der går ned eller sider som ikke eksisterer. Thomas Adelskov fra S mener imidlertid at f.eks. Københavns Kommunes returnering af 25.000 breve til ledige som har klikket forkert dokumenterer problemer.
 
Ledigheden fortsætter med at falde
De nyeste tal fra Danmarks Statistik er dog præget af at statistikken nu opgøres efter en ny metode, som i sig selv medfører at ledighedstallet er faldet med 15.000 personer fra december til januar. Procentuelt svarer det til et fald fra 2,7% til 2,2%, medens den reelle ledighed nu måles til 2,1%. Der er altså også tale om et reelt fald. Den samlede ledighed måles nu til 57.800 personer.
 
Kunstudstilling lukket på grund af muslimske trusler
En udstilling i Berlin med satiriske karikaturtegninger af en dansk kunstnergruppe ved navn Surrend, hvori der findes en plakat med kabaen som er den hellige sten i Mekka, er lukket efter trusler. Plakaten bærer inskriptionen "Dumme sten". Efter konkrete trusler om vold er udstillingen som åbnede i fredags nu lukket. Udstillingen indeholdt også en plakat med en mand som bærer den typiske jødiske kalot og med inskriptionen "Dumme Hue".
 
FRA INDHOLD I "SØFART" fredag d. 29/2
 
Tre feederskibe til nyt rederi
Seafin A/S er navnet på et nyt rederiselskab, der med base i Århus satser på at have etableret sig med egen organisation og en større flåde inden for de kommende år. Foreløbigt er tre feederskibe på ca. 1.100 TEU købt og yderligere to følger i nærmeste fremtid.
 
Flere retur til søs efter job i land
Stadig flere generhverver Sønæringsbeviset for efter nogle år i land at returnere til jobbet som officer i handelsflåden, i offshoresektoren eller i færgerne. Antallet af fornyelsessager er siden 2004 mere end tredoblet til 164 i 2007. -Skønt tallene stadig er i den mindre skala, er tendensen tydelig, siger vicedirektør Andreas Nordseth, Søfartsstyrelsen.
 
Syv nybygninger til Stella Shipping
Sammen med tre andre investorer er Jan Fabricius, stifter af Rederiet Fabricius (nu Erria A/S), klar med et nyt rederiprojekt. Rederiet, Stella Shipping, har rødder i investeringsvirksomheden CS & Partnere og har i alt syv nybygninger fra to forskellige værfter i Bangladesh på vej.
 
To optioner løftet på indenrigsfærger
Nordic Ferry Services har løftet de to første optioner af i alt fire, som rederiet sikrede sig i forbindelse med kontraheringen af den færge, som skal indsættes mellem Hou og Sælvig i oktober i år. De to nye kontraheringer omfatter ny tonnage til ruterne Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg. Færgerne er identiske med den allerede bestilte dobbeltender til Hou-Sælvig.
 
A2Sea foran ekspansion
Efter i flere år at have ventet på at markedet for opsætning af havvindmøller for alvor skulle komme i gang, er optimismen nu så stor hos rederiet A2Sea, at medarbejderstyrken skal udvides med en tredjedel. Desuden planlægger selskabet at investere i et eller flere nye skibe.
 
Beruset russer ramte Rønne
Norsk ejede »Wanni Will« fik slået hul til både forepeak'en og de to forreste bundtanke, da skibets berusede russiske styrmand i søndags ramte Rønne på Bornholm. Meget sigende ramte skibet kysten ud for den gamle losseplads.
 
Erria og Carl Bro i infrastrukturprojekt
Erria A/S har sammen med Ingeniørfirmaet Grontmij | Carl Bro vundet en noget usædvanlig opgave i den vestafrikanske stat Ghana. Opgaven, der er delt i flere tring, omfatter opgraderingen af infrastrukturen ved Lake Volta – der er verdens største menneskeskabte sø.
 
Kæmpeprojekt i Østersøen
Bygning af en 1.200 km lang naturgasledning skaber travlhed i Østersøen. Nord Stream-ledningen skal ligge på havbunden og gå fra Sankt Petersborg til Rostock. Forsyningsskibe i pendulfart skal dagligt bringe 250 rør à 24 tons til rørlægningsfartøjet.
 
Maritim uge i sigte
Uge 15 skal have en saltvandsindsprøjtning igen i år. I lighed med 2006 vil en række organisationer og institutioner samarbejde om at styrke synliggørelsen af Det Blå Danmark – med særligt fokus på rekrutteringen. Det sker via en række arrangementer og Åbne Huse landet over.
 
Valutakurser
100 USD = 506,21 DKK
100 Euro = 758,36 DKK
Danske Bank, 28/2, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 154 (-5)
APM A-aktie: 52.200 (+100)
APM B-aktie: 52.400 (-100)
D/S Norden: 551 (-5)
DFDS: 708 (+4)
Mols-Linien: 900 (-20)
Børsen, 29/2



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX