Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...
DAGEN
3/4-2008 10.25
3.4-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Strandberg – laver fagblad hjemme
Jannik N. Madsen – forbundsmøde i Metal (på kontoret eftermiddag)
 
FRA MEDIER

Mærsk dropper IBM
I jagten på besparelser samler APM nu indkøb af servere, computere og printere mv. hos Hewlett-Packard. Mærsks it-indkøb, som ligger i milliard-klassen, har hidtil været spredt hos blandt andre IBM og Dell. Indkøbsaftalen gælder i første omgang for 3 år, men kan forlænges med yderligere to år. Ifølge Carsten Dalsgaard, som er Chief IT Officer i APM, vil aftalen gøre det muligt for rederiet at spare på IT-budgettet.
Børsen, 3/4
 
Mærsk sender olieregning videre
Mærsk indfører nu en såkaldt dynamisk regulering af afgifter til kunderne for at håndtere de høje oliepriser, som især har skadet Maersk Line. Tiltaget betyder i praksis at regningen for de høje oliepriser sendes videre til kunderne.
Børsen, 3/4
 
Norsk konkurrence muligvis på vej til Mærsk
Den norskfødte mangemilliardær, John Frederiksen, varsler nu køb af flere aktier i Hapaq-Lloyd, som A.P. Møller også har været nævnt som mulig køber af. Ifølge Reuters ejer John Frederiksen i dag omkring 5 pct. af det tyske containerrederis ejer TUI-koncernen og nu skal der købes yderligere op. John Frederiksen har tidligere presset på for at befri Hapaq-Lloyd fra TUI – og målet er muligvis en fusion med en anden stor Mærsk-konkurrent, Singapores Neptune Orient Lines. Hvis det ender med en fusion vil de to rederier få 7,5 pct. af markedet og dermed en delt tredjeplads på verdensplan. Maersk Line er trods nedskæringer stadig solidt i front med 16,3 pct.
Børsen.dk, 2/4, http://borsen.dk/finans/nyhed/129327/
 
Superfærge må skære i passagertal
Color Lines nye hurtigfærge mellem Hirtshals og Kristianssand er blevet så stor en succes, at man paradoksalt nok nu må sætte passagertallet ned. Ifølge Color Line har færgen SuperSpeed1 medbragt det højest tilladte antal passagerer på 1.850. Problemet er bare, at der kun er siddepladser til 1.600, og derfor har mange manglet siddeplads på den tre-en-kvart timer lange sejlads. Rederiet har derfor besluttet at reducere passagertallet fra 1.850 til de 1.600, så alle kan få siddeplads. Rederiet forsikrer, at trængslen på færgen ikke på noget tidspunkt har bragt sikkerheden i fare.
DR.dk, 3/4, http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Hjoerring/2008/04/03/064937.htm
 
Møde med international pirateri- og terrorekspert
Tirsdag den 15. april får Danmarks Rederiforening besøg af terror- og piraterieksperten Suzanne Williams fra Metropolitan Police Service UK. Suzanne Williams har haft en lang karriere indenfor terrorbekæmpelse m.v. og samarbejder bl.a. med Willis I/S, der har tilbudt, at hun kan deltage i en rundbordssamtale i Rederiforeningen den 15. april fra kl. 10.00 – 11.30.
Tilmelding til mødet er nødvendigt og bedes meddelt til Rederiforeningens sekretær Karin Christensen på e-mail kc@shipowners.dk og gerne senest den 11. april 2008.
Danmarks Rederiforening, 2/4, http://www.danmarksrederiforening.dk/nyheder/nyhed_562.html
 
Dansk formand for EU's søulykkesopklaringsråd
Lars Gerhard Nielsen fra Opklaringsenheden i Søfartsstyrelsen er blevet valgt som formand for de næste to år i EU’s maritime ulykkesopklarings tekniske råd – også kendt som CTG CMAI. Formålet med rådet er at gøre det europæiske samarbejde ved ulykkesopklaring lettere og vejlede medlemsstater i ulykkesopklaring.
Søfartsstyrelsen, 3/4, http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw22134.asp
 
LO stævnet af tidligere næstformand
Tine Auervig-Huggenberger, stævner nu LO i en bitter strid om, hvor meget hun skal have i pension for sin tid i organisationen. Den tidligere næstformand trak sig fra LO, da hun sidste år tabte formandsopgøret til Harald Børsting, og hun har siden forhandlet med LO om, hvor stor en pension hun skal have med sig.
Forhandlingerne kørte dog hurtigt fast og Auervig-Huggenbergers fagforening HK har nu besluttet at støtte hendes sag, der vil blive ført ved Københavns Byret. Auervig-Huggenberger kommenterer sagen i følgende udtalelse: "Mit krav er meget enkelt, idet jeg vil have de penge, som allerede er indbetalt og hensat på min pensionsordning, med mig, så jeg kan overføre dem til mit nye pensionsselskab. LO har for længst hensat adskillige millioner til at dække fremtidige pensionsudbetalinger, så jeg ved, at pengene er der, men LO vil end ikke delagtiggøre mig i, hvor mange penge der konkret er hensat til mig".
EPN.dk, 2/4, http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article1309019.ece
 
Sygedagpenge koster samfundet 14 mia.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at sygedagpenge i 2007 kostede landet 14 mia. kroner. Et ministerudvalg er i gang med et arbejde, som skal nedbringe sygefraværet med 20 procent inden 2015. I alt modtog 468.000 personer sygedagpenge i en eller flere perioder sidste år. Blandt andet pga. disse høje tal venter arbejdsgiverne og fagbevægelsen utålmodigt på planen for at få sygefraværet ned.
Børsen, 3/4, 3F, 2/4, http://forsiden.3f.dk/article/20080402/TELEGRAMMER/986037871/2162/NYHEDER
 
Efterlyst lystfisker fundet på værtshus
En 49-årig lystfisker fra Esbjerg blev i går fundet i god behold på et værtshus i Esbjerg. Forud var gået en større eftersøgning langs Sneum Å. Blandt andet med assistance fra en helikopter. Eftersøgningen blev sat i gang fordi manden og hans bil ikke var blevet set siden tirsdag morgen, hvor han skulle være taget på fisketur ved Sneum Å. Lystfiskeren blev sporet via sin mobiltelefon.
DR.dk, 3/4, http://www.dr.dk/Regioner/Esbjerg/Nyheder/Esbjerg/2008/04/03/071513.htm
 
Valutakurser
100 USD = 489,95 DKK
100 Euro = 758,81 DKK
Danske Bank, 3/4, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 140,50 (+1)
APM A-aktie: 54.100 (+700)
APM B-aktie: 54.300 (+700)
D/S Norden: 501 (-8)
DFDS: 716 (-2)
Mols-Linien: 1050 (+60)
Børsen, 3/4
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Links til ledige maritime stillinger uge 46

Hermed samlingen af links til maritime job-opslag, som vi har kun ...

Ny maritim uddannelse i Esbjerg

Den nye grundlæggende uddannelse til ubefaren skibsassistent, som ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX