Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 9/9
Fre 9/9-2011 10.00

*  Britisk ægtepar: Fangenskab gjorde os stærkere
*  Stor international øvelse i dansk farvand
*  DFDS-færge redder kvinde fra at drukne
*  Arbejdsulykke på supplyskib
*  Ny mobilkran til Odense



Dagens navn er Gorgonius som var en oldkirkelig martyr, der lider døden på bålet omkring år 300 under kejser Diokletians kristenforfølgelser. Han er notarernes skytshelgen.

9: Tre romerske legioner under ledelse af Publius Varus nedslagtes i Teutoburgerskoven, Germania. Kejser Augustus udbryder fortvivlet: "Varus giv mig mine tabte legioner tilbage"
1000: Norges Olaf Tryggveson falder i kamp mod danske Svend Tveskæg og svenske Oluf Skotkonning m.fl. ved Svold.
1087: Wilhelm I "Erobreren" dør af et sår, han har pådraget sig i kamp.
1087: Vilhelm Erobreren, som indtog England ved Slaget ved Hastings, dør i Rouen efter styrt med en hest.
1513: Jarlen af Surrey anfører de engelske tropper i slaget ved Flodden Field, Northumberland mod kong James IV af Scotland. James' tropper bliver slået, og han selv dræbt.
1976: Mao Tse Tung, formand for det kommunistiske parti i Kina siden 1949, dør 82 år gammel.
1988: Dronning Margrethe nedlægger grundstenen til Forskerparken i Århus.
1990: Georg Bush og Mikhail Gorbatjov kræver efter et topmøde i Helsingfors de irakiske styrker ud af Kuwait.
1992: Den svenske Nationalbank hæver den korte rente fra 24% til 75% for at beskytte den svenske krone.
2008: Den konservative partiformand Bendt Bentsen afløses af Lene Jespersen.

Sol op 06:35 – Sol ned 19:48

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen – Min A-kasse og møde A2Sea
Ole Philipsen – Min A-kasse
Jens Fage-Pedersen – Min A-kasse
Kirsten Østergaard – Møde med A2Sea
Barno Jensen – Fjordline (Hanstholm)



FRA MEDIER

Pirateri
Britisk ægtepar: Fangenskab gjorde os stærkere
I oktober 2009 blev et britisk ægtepar taget som gidsler af af somaliske pirater. Ægteparret blev undsat efter 13 måneder i fangenskab, da en løsesum på 750.000 dollar blev udbetalt til piraterne. I et interview med BBC fortæller parret, at det tilfangetagelsen ikke har taget modet fra dem, og at de planlægger endnu en sejltur – denne gang over mod det caribiske hav.
Politiken, 8/9 14:18, http://politiken.dk/udland/ECE1385750/britisk-aegtepar-fangeskab-gjorde-os-staerkere/

'Jeg er så glad for, at de er kommet hjem'
Den danske sejlerfamilie, som netop er blevet befriet efter et halvt år i  piraters vold og magt, er vendt tilbage til Danmark. Familien opholder sig et hemmeligt sted i Danmark, oplyser Europæiske Rejseforsikring til TV2. Borgerene i Kalundborg, hvor familien hører hjemme, glæder sig også. Det gælder også for den somaliske familie Ali, som har fulgt gidseltagningen tæt via medierne.
TV2 nyhederne, 9/9 07:53, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-43523209:jeg-er-så-glad-for-at-de-er-kommet-hjem.html?forside

'Hey, det her er en sjov business, det vil jeg prøve'
Ved at følge nedenstående link kan du læse Berlingskes portræt af 'den moderne pirat'. Gennem interview med Lars Bangert Struwe beskriver avisen opbygningen af hierarkiet blandt piraterne samt de forskellige typer, der indlader sig på pirateri.
Berlingske globalt, 8/9 13:52, http://www.b.dk/globalt/hey-det-her-er-en-sjov-business-det-vil-jeg-proeve

Stor international øvelse i dansk farvand
Danmark er fra d. 9. til d. 23. september vært for en international flådeøvelse. Bland deltagerne findes skibe, fly, ubåde mm. fra 22 lande. Øvelsen går ud på at træne specialoperationsstyrker i en større krisescenarie.
Søværnets Operative Kommando, 8/9 12:48, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Storinternationaløvelseidanskfarvand.aspx

DFDS-færge redder kvinde fra at drukne
En kvinde faldt overbord på en tur fra Newcastle til Ijmuiden fordi hun kravlede op på et gelænder for at ryge. Der blev slået alarm og færgen Princess Seaways manøvrerede straks tilbage til positionen hvor kvinden var faldet overbord. Hun blev reddet ombord, tilset af læger, fløjet til et hospital i Scarborough og er kommet sig igen.
Fyens Stiftstidende, 8/9 17:32, http://www.fyens.dk/article/1923709:Indland-Fyn--DFDS-faerge-redder-kvinde-fra-at-drukne

Redningsveste fra CM Hammar kan have fejl
En tætningsring monteret på redningsveste fremstillet før 2006 af mærket CM Hammar, kan være beskadiget og ejere af en sådan vest bør få den efterset ved en autoriseret service-station snarest muligt. Den defekte tætningsring kan i værste fald bringe brugeren af vesten i fare, hvis ikke den er iorden.
Havne&Skibsfart, 8/9, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=14646&Titel=Redningsveste%20fra%20CM%20Hammar%20kan%20have%20fejl

Arbejdsulykke på supplyskib
D. 13. november 2010 faldt en skibsassistent fem meter ned fra gangvejen på Mærsk Lancer og nu har opklaringsenheden/Den Maritime Havarikommission udarbejdet en søulykkesrapport. Rapporten kan læses ved at følge nedenstående link.
Søfartsstyrelsen, 8/9, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Arbejdsulykkepåsupplyskib.aspx

Ny mobilkran til Odense
En ny mobilkran i sværvægtsklassen ved Odense Havn kan genbruge den energi, den bruger. Dermed sparer man både diesel og reducerer CO2-udslippet. Kranen som har kostet 25 millioner kroner bruges ved Lindø, hvor den håndterer 30.000 ton metalskrald om måneden. Kranen har effektiviseret arbejdsgangen i en sådan grad, at de store skrotskibe sparer et døgn i liggetid ved kaj, hver gang der skal lastets.
Transportmagasinet, 9/8, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=109050033

Nyhedsuddrag fra Søfart uge 36

Ny søhest søsat af Falcon Rederi
Der var verdenspremiere i sidste uge, da Falcon Rederi overtog sin anden enhed. Det var nemlig den første i en helt ny serie koncept-bulkere, udviklet af rederiet i tæt samarbejde med Grontmij Marine i Glostrup. Seahorse 35 hedder nyskabelsen, der følger efter Grontmij Marines to tidligere typer koncept-bulkere, Diamond 53'eren og Diamond 34'eren, der for deres del blev udviklet i sam-arbejde med Craig Group. Nybygningen til Falcon Rederi har fået navnet »Dragonera«.

Torm skrotter pool-strukturen
Som annonceret, så gjort. Da Torm i 2010 fremlagde sin "Changing Trim"-strategi, annoncerede rederiet, at man planlagde en tørlægning af pool-samar¬bejderne. Den proces er nu sat i værk med beslutningen om at nedlægge LR1 - med en lignende beslutning omkring MR-poolen formentlig snart i vente. Ifølge Senior Vice President i Torms Tanker Division Tina Revsbech er der således ikke så meget nyt at hente i den pressemeddelelse, rederiet sendte ud om lukningen af LR1-poolsamarbejde forleden. -Det har jo været forberedt gennem nogen tid, så man kan vel sige, at det mere var en opfølgning og afrunding af sagen, end noget som helst andet, forklarer Tina Revsbech.

SIMAC i venteposition
Der vil gå endnu tre måneder, inden SIMAC får svar på, om uddannelsescentrets tre professionsbachelor-uddannelser bliver endeligt godkendt. Re-evalueringen, som forestås af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, er i fuld gang og kulminerede torsdag i sidste uge, hvor 30 studerende, 24 medarbejdere og ledelsen på syv alle blev interviewet. Udefra deltog tre fra Danmarks Evaluerings-institut og et ekspertpanel på fem personer. Evaluerings-instituttets indstilling vil først foreligge 30. november.

Shippingfokus på Flensborg
Dansk og tysk skibsfart har aldrig stået stærkere, skrev Danmarks Rederiforening (DR) i sin indbydelse til et fokus- og pressemøde. Sammen med kollegerne fra Ver-band Deutscher Reeder fortalte repræsentanter fra begge lande om udviklingen i den internationale skibsfart ved mødet 1. september i Flensborg.

RAL styrer mod stærkt regnskab
Der tegner til at blive god brug for den nye tonnage, der er på vej til Royal Arctic Line. I hvert fald målt på seneste halvårsregnskab, der viser fremgange i godsmængderne både nordvest- og sydøstgående. Mod Grønland blev der i årets første seks måneder således sendt 20 pct. mere gods af sted i forhold til samme periode 2010. Fra Grønland er der også sendt mere gods af sted (primært seafood) og det noteres på positivsiden i regnskabsmeddelelsen, at fremgangene er sket efter to år med stagnerende til fal-dende godsmængder.

Færgen: Ny Samsøfærge kommer ikke til Samsø
En strid mellem Samsø Kommune og Rederiet Færgen om, hvem der skal betale for ombygningen af færgelejer i forbindelse med den kontraktligt aftalte afløsning af »Kanhave« med en ny og større færge, truer nu med at gå i hårdknude, efter at rederiet Færgen nægter at indsætte den ny færge, der snart er færdig fra Sietas-værftet ved Hamburg - og som for længst er markedsført på Samsø.

Tre spørgsmål - få svar
Søfart kan desværre konkludere, at det ikke er Det Blå Danmarks udfordringer, der optager de opstillingsberet-tigede partier til Folketingsvalget mest. Kun tre partier, har fundet tid til at besvare tre spørgsmål fremsendt fra Søfart. Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti har svaret. Kristendemokraterne meddelte, at det lille parti af ressourcemæssige årsager måtte melde pas på opgaven, mens redaktionen ikke hørte yderligere fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Venstre og Enhedslisten.

Pladsmangel trods vokseværk i Køge
Køge Havn er indgangen til over 1 mio. konsumenter i det storkøbenhavnske område og til godt 3 mio. i Øre-stadsregionen. Havnen har fået vokseværk, men den kan ikke tilbyde nye kunder en permanent placering, og hele 80 pct. af arealet på en stor 400.000 kvm igangværende udvidelse er allerede afsat.

Flodfærge fik nyt liv som »Egholm II«
Fem minutter tager overfarten mellem Aalborg og lim-fjords-øen Egholm, og med 49 indbyggere er det normalt ikke antallet på max. 29 passagerer pr. tur, der er den hidtidige færges akilleshæl. Det er størrelsen. Den gamle færges afløser er nu klar i form af den ombyggede flod-færge »Juliusplate«. Wärtsilä i Hirtshals har forestået forvandlingen til »Egholm II«

BALTIC DRY INDEX
1.782 (+38) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 8/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Dansk Industri: Regeringen sparer Danmark ned
Selvom regeringens ministre gør meget ud af at udbrede, at efteruddannelse er vejen frem for at kunne sparke væksten igang, er det alligevel svært for mange arbejdsløse at komme i gang. Således er bl.a. seks arbejdsløse medlemmer af fagforbundet 3F stadig ledige, fordi de ikke kunne få et kort AMU-kursus i stilladsmontage. Overordnet viser tallene, at efteruddannelse af ufaglærte og kortuddannede er halveret på et år.
Avisen.dk, 8/9 22:30, http://avisen.dk/dansk-industri-regeringen-sparer-danmark-ned_151868.aspx

Danskere: Firmaer skal lave praktikpladser
Ifølge en meningsmåling fra Gallup mener syv ud af ti danskere, at virksomheder, der udfører arbejde for det offentlige, skal forpligtes til at oprette praktikpladser til unge, der mangler en sådan for at kunne gøre en erhvervsuddannelse færdig. Tallet af unge, som mangler praktikpladser, har været støt stigende de senere år.
Århus Stiftstidende, 9/9 05:15, http://stiften.dk/ritzau/danskere-firmaer-skal-lave-praktikpladser

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 544,91 DKK
100 Euro = 757,82 DKK
Danske Bank,9/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER
APM A-aktie: 33.360 (+220)
APM B-aktie: 34.420 (-260)
D/S Norden: 153 (+1,20)
DFDS: 380 (-4)
D/S Torm: 9,25 (+0,14)
Mols-Linien: 15,70 (+0,70)
Børsen, 9/9, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Anja)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX