Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 9/2
Tor 9/2-2012 10.00

Dagens navn er "Apollonia" som først blev torteret og derpå levende brændt under kejser Decius' forfølgelse af de kristne i årene 249-251.

1849: Rom erklæres for republik.
1943: Arbejdstiden i våbenindustrien i USA sættes til minimum 48 timer om ugen.
1947: Ved valg til sovjetterne i Sovjetunionen opnår Stalin næsten 100% af stemmerne i sin valgkreds i Moskva. Der er ikke opstillet andre kandidater.
1963: Den første Boing 727 på vingerne. Den blev verdens mest populære fly. 1832 bliver der bygget, inden produktionen indstilles i 1984.
1970: Verdens første nervetransplantation finder sted i Tyskland.
1977: Klapsalver i det engelske underhus ved meddelelse om, at Jens Jørgen Thorsen er anholdt i Heathrow medbringende manuskript til sin Jesus-film.
1985: 24 ud af 25 på polsk fragtskib omkommer under storm ud for Blåvand.


Sol op 07.50 sol ned 16.58



CO-SØFART KALENDER


Ole Philipsen + Christian Petersen + Mohni Bambara + Hanne Hansen - 10.00 OK-forhandlinger, Danmarks Rederiforening
Susanne Holmblad - Metalskolen i Jørlunde



FRA MEDIER

Pirateri
"Al-Khalil" frigivet uden løsesum
Der har været forskellige forlydender om frigivelsen af den iranske dow "Al-Khalil". Ejerne har oplyst at piraterne havde kapret et nyt moderskib og derefter frigivet dhow'en og besætningen. Senest har nyere kilder oplyst til SomaliaReport at der ikke er kapret et nyt moderskib, men internationale flådestyrker har reddet båden og pågrebet piraterne. Frigivelsen skete tirsdag morgen efter båden havde været anvendt som moderskib i ni dage. Der er nitten iranske besætningsmedlemmer.
SomaliaReport, 7/2, http://www.somaliareport.com/index.php/post/2728/Pirates_Release_Vessel_Crew_Without_Ransom

Flere piratangreb
I januar måned blev der registreret 170% flere piratangreb til sammenligning med december. Der var særligt registreret øget aktivitet i Det Indiske Ocean, Guineabugten, Det Sydkinesiske Hav og i latinamerikanske farvande.
Sjöfartstidningen, 8/2 09.47, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

International rederorganisation kræver hårdere indsats
ICS som repræsenterer mere end 80% af verdensflåden, kræver fra sit seneste styrelsesmøde at verdenssamfundet sætter langt hårdere ind mod det somaliske pirateri. Det er simpelthen ikke acceptabelt at 200 søfarende sidder som gidsler og at tusindvis af andre skal passere områder med stadig risiko for deres liv.
Sjöfartstidningen, 8/2 11.50, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Åbne breve
Åbne breve om piratbekæmpelsen mellem Poul Erik Larsen og udenrigsministeren.
Maritime Danmark, 8/2 14.36, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13262

Somalia internt
Mindst 11 er blevet dræbt da en selvmordsbomber onsdag bragte en bombe til sprængning i Mogadishu nær præsidentpaladset. Bilbomben eksploderede ved en café hvor folk var i færd med at drikke te.
Jyllandsposten.dk/ritzau, 8/2 18.05, http://jp.dk/udland/Afrika/article2689232.ece

Båd med illegale indvandrere til USA sunket
Mindst 47 er omkommet mens 18 er reddet da en båd med illegale indvandrere sank ud for Den Dominikanske Republik. Passagererne havde hver betalt 1.000 dollar for at komme med båden i håbet om at nå til USA.
Politiken.dk/ritzau, 8/2 23.09, http://politiken.dk/udland/ECE1533275/47-illegale-indvandrere-doer-i-skibsulykke/

To skibe forladt i Det Azovske Hav
Et russisk fragtskib "Kaptajn Ivan Vikulov" blev forladt af 14 mand fra besætningen efter det brød i brand natten til den 5. februar. De 14 blev evakueret af en helikopter mens kaptajnen og tre andre besætningsmedlemmer blev ombord indtil en isbryder kom frem til positionen.

Et tyrkisk fragtskib var frosset inde i is og fik slået flere huller i skroget. De 12 besætningsmedlemmer forlod skibet og gik ud på isen, hvor de dagen efter blev samlet op af en ukarinsk helikopter.
Maritime Danmark/Maritim Bullein, 8/2 15.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13263

"Costa Concordia"
Kaptajn skal blive i husarrest
En italiensk domstol har afvist forsvarerens krav om at Franscesco Schettino skal frigøres fra husarrest, ligesom anklagerens krav om fængsling blev afvist.
Sjöfartstidningen, 8/2-2012, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

National Geographics klar med dokumentar
TV-kanalen har søndag aften en dokumentarudsendelse om katastrofen klar, der angiveligt skal vise hvad der virkelig skete da krydstogtsskibet forliste den 13. januar. Det er ambitionen at belyse hændelsesforløbet til fulde og iøvrigt drage paralleler til "Titanic". Programmet har titlen "Italian Cruise Ship Disaster: The Untold Stories", og det får senere konkurrence fra Discovery Channel der også er i færd med en produktion.
Jyllandsposten.dk, 8/2 11.41, http://jp.dk/udland/europa/article2688306.ece

Mols-Linien
Vågner op til offensiv
Efter flere års tilbagegang i aktiviteterne på ruterne ud fra Sjællands Odde, har rederiet tegnet charter-kontrakt om langtidsleje af hurtigfærgen "Norman Arrow" fra Australien. Færgen har kapacitet til 1.200 passagerer, 417 biler og seks busser. Den nye færge forventes at anløbe Århus i løbet af april med indsættelse efter 14 dages testsejlads. "Norman Arrow" er bygget i 2009 og sejlede senest på kanalen.
Sjöfartstidningen, 8/2 10.16, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Reportage og billede af den nye superfærge:
Epn.dk, 8/2 09.18, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2688417.ece

Og i Politiken:
Politiken.dk, 8/2 12.26, http://politiken.dk/indland/ECE1532690/kaempe-faerge-saettes-ind-mellem-sjaelland-og-jylland/

Og Maritime Danmark har billeder og videoklip fra den nye færge:
Maritime Danmark, 8/2 10.42, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13258

"Norman Arrow" støjer mindre
En planlagt udflytning af færgehavnen i Århus er udskudt til at blive måske i 2020, mens de første beboere allerede er flyttet ind i de bynære havneområder. Støjgener fra havnens hurtigfærger er i lokalplanen nævnt som et potentielt, men mindre, problem ved bebyggelserne. Ifølge Mols-Linien er det særlig Seajet-færgerne, "Mai Mols" og "Mie Mols", som udfordrer de nye beboelsesområder. De ældre færger skal ikke sejle på Århus, og den nye hurtigfærge ligger støjmæssigt på et lavere niveau.

Et andet problem er om havnen og vejene kan klare en øget trafikmængde fra en storfærge, og det mener både havnedirektør og borgmester.
Jyllandsposten.dk, 9/2 07.00, http://jp.dk/aarhus/erhverv/article2689376.ece

Flytter hovedkvarter
Rederiet opretholder driften mellem Ebeltoft og Odden, men flytter hovedkvarteret fra Ebeltodt til Århus. Rederiet oplyser at der ikke er tale om en nedprioritering af linien fra Ebeltoft, men kajanlægget skal ombygges så der kan gives plads til den nye superfærge. De 30 kontoransatte tilbydes fortsat beskæftigelse i Århus. Mols-Liniens aktiviteter i Ebeltoft rækker tilbage til 1966.
Århus Stiftstidende.dk, 8/2 11.54, http://stiften.dk/syddjurs/mols-linien-lukker-hovedkvarter-i-ebeltoft

Mærsk
Lukker for handel med Iran
Maersk Tankers ønsker ikke at komme i konflikt med EU's olieembargo mod Iran, og suspenderer alle nye aftaler som er indgået efter 24. januar. EU's forbud mod import af olie fra Iran blev truffet den 23. januar med øjeblikkelig virkning, men således at allerede indgåede aftaler kan fortsætte frem til 1. juli. Import af olie fra Iran er i EU særlig vigtig for lande som Grækenland, Spanien og Italien. Ialt køber EU-lande 450.000 tønder olie fra Iran om dagen.
Epn.dk/ritzau, 8/2 18.11, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2689299.ece

Fortsat strejke i Rotterdam
APM Terminals har nu i mere end en uge være ramt af strejke i Rotterdam hvor 700 arbejdere gentagne gange har nedlagt arbejdet. APM Terminals har tilbudt en lønforhøjelse over to år på 5,5% kombineret med en jobgaranti til 2015, men tilbuddet er afvist af fagforeningen som ønsker kompensation for de medarbejdere der er ramt af regeringens udskydelse af pensionsalderen. Rotterdam Havn er særlig vigtig for Mærsk og det er sjældent havnen er ramt af strejker, i modsætning til f.eks. Le Havre der er kendt for uregelmæssig drift.
Epn.dk, 9/2 06.47, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2689668.ece

Flere oplagte containerskibe
En ny opgørelse fra Alphaliner viser at der nu er oplagt 286 containerskibe med en samlet kapacitet på 750.000 TEU. Den oplagte kapacitet er nu 10 gange så stor som i juni 2011.
Maritime Danmark/Tradewinds, 8/2 08.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13272

Afskibere tossede over ratestigninger på containere
Den hollandske sammenslutning af fragtfirmaer, EVO, er rasende over de fragtstigninger de større rederier har varslet på ruterne mellem Asien og Europa. Afskiberne mener rederierne vil tvinge dem til at betale unaturligt høje priser, og antager at EU's konkurrencemyndigheder vil følge udviklingen nøje.
Maritime Danmark/euroinvestor.dk, 8/2 08.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13256

Charter til 0 kroner
D/S Norden har chartret en supramax-bulker til at sejle fra Spanien til USA's østkyst med en last gips. Charterprisen er kroner nul, og rederiet skal blot betale for brændstof og øvrige omkostninger.
Sjöfartstidningen, 8/2 10.29, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Alle svenske isbrydere i arbejde
Alle statsisbrydere er nu sat i arbejde i Sverige.
Sjöfartstidningen, 8/2 09.45, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Bornholmerfærgen i TV3
Onsdag aften viste TV3 en udsendelse hvor gourmetkokken Bo Bech over fem dage ombord på Leonora Christina havde vist hotelledelse og køkkenpersonale, at det rent faktisk var muligt at kreere og servere frisklavet velsmagende mad ved hjælp af en enkelt ansat mere, og ved indkøb af friske råvarer, fremfor færdiglavet "mad" i madspande og ulækre pizzaer. Bornholmerfærgens hotelledelse oplyste at de ville gøre forsøget med hen over sommerperioden og se hvordan det spændte af.
Programmet genudsendes fredag d. 10/2 kl. 19.00.
Færgen, 7/2 14.39, http://www.faergen.dk/service/nyheder/relevant-for-alle-ruter/faergen-i-tv3´s-madprogram.aspx?Rute=&p=0

Link til skibspositioner
Link til skibspositioner for skoleskibene og seks danske rederier.
Søfart, 8/2 14.38, http://www.soefart.dk/?art=389

To nye tankskibe til Hafnia Tankers
Rederiet har udvidet driften med to nye tankskibe fra et italiensk rederi.
Maritime Danmark, 8/2 12.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13259

Krydstogtsskib suger vand væk fra stranden
Videoklip på:
Maritime Danmarkm 8/2 11.18, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13246

Havarirapport om branden på "Athena"
Den Maritime Havarikomission har på vegne af de færøske myndigheder undersøgt branden som raserede fiskeskibet den 27/10-2010 ud for Mauretaniens kyst. Ingen personer kom til skade men branden raserede skibet totalt og det blev efterfølgende slæbt til Esbjerg for ophugning. Branden var forårsaget af kortslutning og lysbue ved en belysningsinstallation i lastrummet.
Maritime Danmark/Den Maritime Havarikommission, 8/2 13.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13261

Helikopterøvelse over København
1-1-2 dag, som afvikles lørdag d. 11. februar (med reference til nødhjælpsnummeret 112), vil blive indledt med en helikopter-redningsdemonstration ved Københavns Havnebassin udfor Fisketorvet. Efterfølgende er der Åbent Hus på Christiansborg Slotsplads hvor flyvevåbnet deltager.
SOK, 8/2 13.26, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/HelikopteroverKoebenhavnsHavnebassinpaaloerdag-112dagvedChristiansborg.aspx

Olieboringer ved Grønland sat på vent
Efter store investeringer er alle prøveboringer indstillet for i år. Ifølge Maritimt Magasin vil en eventuel genoptagelse af boringerne, formentlig kunne drage nytte af arbejde med udvikling af nye koncepter for miljøberedskab, som Norsk Veritas er gået i gang med sammen med ti ingeniørstuderende.
Ingeniøren.dk, 8/2 17.30, http://ing.dk/artikel/126403-et-aars-pause-i-alle-olieboringer-ved-groenland

Rotterdam Havn øger godsmængderne
434,6 millioner tons gik i 2011 over kajerne i Rotterdam, og det er en fremgang på 1%.
TransportTidende, 8/2 11.52, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/rotterdam_ger_godsmaengderne/

BALTIC DRY INDEX
676 (+16) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 27/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Hold mund mens der forhandles
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due kritiserer både AC's formand Erik Jylling og FTF's formand Bente Sorgenfrey, for i medierne at forsøge at sætte dagsordener for de kommende trepartsforhandlinger, samtidig med at de centrale overenskomstforhandlinger på industriens område er gået ind i deres slutfase. Det er en uheldig timing og også respektløst siger Jesper Due, der mener det undergraver overenskomstsystemet hvis nogen melder ud at forhandlingerne er uden betydning, fordi resultaterne vil blive revideret under senere trepartsforhandlinger.
Avisen.dk, 7/2, http://avisen.dk/forsker-hold-mund-mens-der-ok-forhandles_160197.aspx

SAS skuffet over kabinepersonalet
Flyselskabet som igen har brandrøde tal på bundlinjen, udtrykker i medierne skuffelse over at kabinepersonalet ikke på samme vis som øvrige faggrupper, skriftligt har tilkendegivet at de vil "levere deres del" i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Formanden for kabinepersonalet er ganske forundret over at denne offentlige udmelding kommer efter han kort før årsregnskabet blev offentliggjort, modtog en mail fra komcernchefen med anmodning om at overenskomstforhandlingerne ikke skulle foregå gennem pressen. Kabinepersonalets formand ønsker at forhandle i overensstemmelse med "den danske model" og ønsker ikke at give forhåndstilsagn.
Børsen, 9/2

Kontanthjælpen bør følge inflationen
Hvis reguleringen af kontanthjælpen skete i forhold til inflationen, og ikke lønudviklingen, så ville der spares 7,5 milliarder kroner årligt, og flere ville få job - mener regeringen.
Børsen, 9/2

Kontanthjælpsmodtagere er forgældede
Mens en voksen gennemsnitsdansker har en formue på 400.000 kroner, har en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager en gæld på 60.000 kroner. De fattigste 25% af kontanthjælpsmodtagerne har en gennemsnitlig gæld på næsten 250.000 kroner. Ofte er renterne for en kontanthjælpsmodtager så høje at der reelt ikke kan afdrages på gælden.
Danmarks Radio, 9/2 06.30, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/08/213635.htm

Arbejdsløsheden 2011
Ledigheden faldt for hele 2011 med 2.000 i forhold til året før og lå på 161.900 omregnet til fuldtidspersoner, hvilket svarer til 6,1% af arbejdsstyrken. Ledigheden var højest i Ishøj med 10,6% af arbejdsstyrken og lavest i Allerød med 3.0%.

Ialt var 426.000 personer berørt af ledighed i 2011, hvilket betyder at den fennemsnitlige ledighedsperiode var på 20 uger.
Danmarks Statistik, 8/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR056_2.pdf

Den Danske Bank kan rive hele Danmark i frit økonomisk fald
Banken er blevet så stor, at en krise som i 2008, kan rive hele nationen med i et frit fald. En kalder banken for et finansielt masseødelæggelsesvåben og foreslår en opsplitning af banken. Den tanke er politikere, på tværs af partiskel, åbne overfor.
Ugebrevet A4, 9/2, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201206/Torsdag/Danske_bank_er_for_stor_til_Danmark.aspx

Konjunktur og Arbejdsmarked - uge 5
Indhold:
* 56.000 grænsearbejdere i 3. kvartal 2011.
* Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere.
* Positive forventninger i industrien og serviceerhvervene.
* Ny rapport i anledning af det europæiske år for aktiv aldring.
* Overvejende negative forventninger til beskæftigelse.
* Ledigheden i Danmark er fortsat under EU-gennemsnittet.
* Svagt fald i detailomsætningen.
Beskæftigelsesministeriet, 6/2, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2012/02/Konjunktur%20og%20Arbejdsmarked%20uge%205.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 575,35 DKK
100 Euro = 756,29 DKK
Danske Bank, 9/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 42.600 (+160)
APM B-aktie: 44.440 (+120)
D/S Norden: 162,10 (++0,10)
Torm: 4,67 (-0,09)
DFDS: 335,50 (+3,50)
Mols-Linien: 16.00 (+2,10)
Børsen, 9/2,

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX