Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 8/9
Tor 8/9-2011 10.00

* Danske sejlere frigivet (mange nyheder)
* Rederiet Færgen er list- løgn- og svigagtige mod Samsø
* Frank Aaen fik fødselsdagsgave fra Mærsk
* Afskaffelse af samtalecirkus
* Efterlønsreform vil afskaffe ordningen i praksis



Dagen hedder "Gorgonius" efter en oldkirkelig martyr der lider døden på bålet omkring år 300 under kejser Diokletians kristenforfølgelse. Han er notarernes skytshelgen.

9: Tre romerske legioner under ledelse af Pablius Varus nedslagtes i Teuteburgerskoven, Germania.
1536: Bondehærens leder, Skipper Clement, henrettes i Viborg.
1901: Den franske billedkunstner Toulouse-Lautrec dør af alkoholmisbrug, 36 år gammel.
1945: USA og Sovjetunionen deler Korea ved 38. breddegrad.
1956: Der fremsættes lovforslag om folkepension til alle.
1971: 42 vagter og indsatte dør i en ildkamp i Attica fængslet i New York, efter at 32 vagter er taget som gidsler.
1976: Mao Tse Tung, formand for det kommunistiske parti i Kina siden 1949, dør 82 år gammel.
2003: Besætning fra inspektionsskibet "Triton" går i land på den lille ø Tobias Ø ved Nordøst Grønland og erklærer den for dansk.

Sol op 06.29 sol ned 19.45

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – konference Min A-kasse
John Ibsen - møde i Århus
Kirsten Østergaard Jensen - møde i Århus
Barno Jensen - konference Min A-kasse

Jens Fage-Pedersen - konference Min A-kasse



FRA MEDIER

Pirateri
Danske sejlere nu endelig frigivet
De syv danske sejlere er på vej hjem efter et halvt års fangenskab hos somaliske pirater. Det oplyses, ubekræftet, at der er betalt en løsesum på 15 millioner kroner. Det er pårørende der har skaffet pengene og familien har fået hjælp fra et sikkerhedsfirma til forhandlinger med piraterne (mens efterretningstjenesten har været med på sidelinjen).

På kapringstidspunktet sejlede de i et område hvor danske handelsskibe ikke havde sejlet i årevis på grund af pirattruslen. Gidslerne har skiftevis opholdt sig på landjorden i Somalia og på to kaprede skibe ud for kysten.

Sejlerne er et ægtepar fra Kalundborg, tre børn mellem 13 og 17 år, samt to unge gaster, som har været gidsler siden 24. februar. De er tjekket af en læge som oplyser at de efter omstændighederne har det godt. Borgerservice oplyser at pyskologhjælp vil være parat når de ankommer til Danmark.

Pårørende har frabedt sig al opmærksomhed når sejlerne ankommer til Danmark. Med på flyet er to læger og en psykolog fra rejseforsikringsselskabet Europæiske. Det er ikke bekræftet at de er sejlet ud af somalisk farvand på et løskøbt græsk skib "Dover", på hvilket de også har opholdt sig nogen tid under fangenskabet.
Avisen.dk, 7/9 17.19, http://avisen.dk/gidslerne-flyver-hjem-nu_151811.aspx
Fyens.dk/ritzau, 7/9 13.34, http://www.fyens.dk/article/1922886:Udland--De-syv-danske-sejlergidsler-er-frigivet

To danske journalister har været tæt på
Laura Marie Sørensen har sammen med Camilla Stampe skrevet bogen "Piratjagt, kampen om menneskeliv og millioner" efter et ti-måneders samarbejde, hvor de bla. har været ombord på "Esbern Snare" og interviewet pirater, bagmænd og familier. De fortæller at det helt særlige ved sejlerne er, at de blev taget med på land og i en periode skilt fra hinanden. Nogen beretninger går på at de blev flyttet hver sjette time, fordi piraterne var bange for befrielsesaktioner fra myndighedernes side.

Frygten blev næret af en fransk sag fra 2009, hvor et forældrepar, deres søn og et vennepar blev forsøgt frigivet. Aktionen kostede flere pirater livet og også et gidsel omkom under aktionen. De to journalister fortæller at der ikke har været eksempler på frigivelse uden løsesum, at stater meget sjældent betaler og det er normalt forsikringsselskaber der punger ud. Sejlersagen er anderledes fordi der ikke er noget rederi med et forsikringsselskab bagved.

I 2010 er det opgjort at piraterne tjente 1,3 milliarder kroner og 28,5 millioner kroner i gennemsnit pr. handelsskib. Det vurderes at der i dag er omkring 1.500-2.000 som lever af pirateri i Somalia.
Politiken, 7/9 20.57, http://politiken.dk/indland/ECE1384711/forfatter-til-piratbog-familien-blev-flyttet-rundt-hver-sjette-time/

Ingen lette omveje
Få dage før sejlerne blev taget som gidsler skrev de et brev til en fotograf og journalist som havde fulgt deres rejse tæt, at der på havet ikke fandtes lette omveje fra de milliarder af bølger de måtte forcere og som gjorde at virkeligheden ikke altid passede til drømmen. En af sønnerne savnede det hjemlige så meget at han efter planen skulle afmønstre i Djibouti for først senere at deltage i den sidste sejlads.

De syv er angiveligt nu landet i Danmark, men sejlbåden får de ikke med hjem. Mens de opholdt sig på "Dover" blev fortøjningen kappet på grund af monsunen med kraftig vind.
Jyllandsposten.dk/ritzau, 7/9 15.40, http://jp.dk/indland/article2538639.ece

Somaliere lykkelige for frigivelsen
En repræsentant for det somaliske miljø i Vestsjælland, udtrykker stor lettelse over at de danske sejlere nu er frigivet. Somalierne har ikke kunnet hjælpe med frigivelsen, men er meget glade over den nu er realiseret.
Danmarks Radio, 7/9 14.52, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/09/07/143153.htm

Gidslerne fra "Leopard"
Frigivelsen af sejlerne kan ikke bruges som brækjern for at få frigivet de 6 gidsler fra danske "Leopard", udtaler direktør fra Risk Intelligence, Hans Tino Hansen. De to gidseltagninger er for forskellige. "Leopard" blev borded ud for Oman den 12. januar med våben og sprængstoffer ombord. "Leopard" havde netop sat bevæbnede vagter i land da skibet blev angrebet. I næste uge har de fire filippinere og to danskere været gidsler i otte måneder. Piraterne fik ikke "Leopard" med sig, da de søfarende havde forhindret motoren kunne startes.
Sn.dk/ritzau, 7/9 8.06, http://www.sn.dk/Frie-sejlere-hjaelper-ikke-soemands-gidsler/Erhverv/artikel/150501

Bevæbnede vagter
Vi må bevæbne os noget mere
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, mener at der om kort tid kan forventes flere piratangreb ved Somalia, fordi vejrforholdene bedres for piraterne. Samtidig er piraterne blevet bedre til at angribe og er begyndt at samles i ulvekobler mod et enkelt skib. Det betyder at skibene må bevæbnes yderligere.

For øjeblikket er antallet af gidsler ved Somalia relativt lavt på omkring 500, men det kan snart ændre sig når piraterne kommer ud efter monsun-regnen. Det er gribende nødvendigt man hurtigt får gang i yderligere tiltag, og det internationale samfund er nød til "at tage sig sammen" siger Jan Fritz Hansen.
Avisen.dk, 7/9 16.55, http://avisen.dk/pirater-planlaegger-ulveangreb_151809.aspx?Page=2

Jan Fritz Hansen forudser der kommer bevæbnede vagter på hundredvis af danske skibe, og rederiforeningen forhandler i øjeblikket med regering og opposition for at få smidiggjort våbenlovgivningen så det bliver lettere med våben ombord på danske skibe. Ingen skibe med bevæbnede vagter er indtil nu blevet kapret, og bevæbnede vagter har vist sig at være den mest effektive modforanstaltning.
Maritime Danmark/DR nyheder, 7/9 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11792

Kun to måneder efter norske redere har indgået en aftale med de norske myndigheder om bevæbnede vagter på norske skibe, har hvert fjerde norske skib nu haft bevæbnede vagter ombord. Tilladelser gælder for et halvt år af gangen og de anvendte sikkerhedsfirmaer skal have papirerne i orden. Stadig flere lande tillader bevæbnede vagter, og senest er Indien kommet til.
Maritime Danmark/Tradewinds, 7/9 08.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11793

Flere danske firmaer tilbyder bevæbnede vagter, herunder AS Solution som har egne kontorer i Kenya og Tanzania. Firmaet tilbyder både udenlandske og danske bevæbnede vagter. Selskabet bekræfter at der er stigende efterspørgsel på vagterne, både fra danske og udenlandske rederier.
Maritime Danmark, 7/9 09.51, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11794

Somalia internt
Somaliske pirater er blevet angrebet af ukendte i Somalia. Mindst to meldes dræbt og flere blev såret, da piraternes luksusbil blev angrebet. Episoden fandt sted i Galkayo, omkring 700 kilometer nord for Mogadishu.
SomaliaReport, 7/9, http://www.mareeg.com/fidsan.php?Somali-pirates-come-under-attack--in--central-Somalia-&sid=20986&tirsan=3

IMB Piracy Report update
26/8 0600 UTC psn 10:10.52N 064:46.5W Jose Port red, Venezuela
To skiffs med 11-12 røvere nærmede sig en bulkcarrier på reden. Besætningsmedlemmer varskoede et sikkerhedsteam ombord som åbnede ild, hvorefter røverne sejlede væk.
ICC Commercial Crime Services, 8/9, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

3F sømændene kræver ny søfartspolitik
En ny regering må sikre at der også i fremtiden er reelle beskæftigelsesmuligheder for søfolk på danske overenskomster på danske skibe.
Maritime Danmark/3F sømændene, 7/9 15.53, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11799

Rederiet Færgen er list- løgn- og svigagtige
I et læserbrevindlæg i SamsøPosten mener Lars H. Larsen, er det var rent påskud når Færgen for SamsøFondens midler fik bygget en ny færge. Det var nemlig aldrig meningen den skulle sejle på Samsø. Regningerne fra rederiets fupagtige aftaler med udbygning af diverse havneanlæg er heller ikke at spøge med. Færgen A/S skal således have 4,5 millioner kroner retur fra Samsø Kommune, hvis rederiet ikke vinder næste udbudsrunde. MF "Samsø" er nok den bedste færge Samsø aldrig får og nu må venstre-politikerne ud og grave nogle nye kartofler op i en fart. Det er på tide at Per Rungholm nu, lidt forsigtigt, er ved at skifte side.
SamsøPosten, 7/9

Mærsk hæver fragtrater til Afrika
Mærsk Line har hævet priserne 150 dollar for fragt af containere fra USA til Vestafrika og med virkning fra 1. oktober. Særlig til Malabo i Ækvatorialguinea hæves prisen med 1.000 dollar.
Euroinvestor, 8/9 07.10, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11788286

Frank Aaen fik fødselsdagsgave fra Mærsk
Stor overraskelse hos Enhedslistens mangeårige Mærsk-kritiker, Frank Aaen, da han til sin 60-års fødselsdag kunne pakke en gave ud fra rederiet - en flaske bitter med tilhørende lykønskningskort. Aaen har gentagne gange ført hård kritik i æteren om de små skatteindbetalinger fra Danmarks største virksomhed, og ofte vakt postyr når han på vegne af Kritiske Aktionærer har langet ud efter virksomheden på generalforsamlingerne. Til gengæld for gaven lover Frank Aaen at gøre gengæld når skibsrederen fylder rundt, og ellers er lidt i tvivl om han skal betale skat af gaven.
Berlingske.dk, 7/9 14.34, http://www.b.dk/politiko/maersk-giver-frank-aaen-en-bitter

To forklaringer på manglende anvendelse af bildæk ”Leonora Christina”
Bornholmerfærgen melder udsolgt for biler til ”Leonora Christina” selvom et tredje bildæk endnu ikke er taget i anvendelse. Efter kapacitetsoplysninger kan færgen rumme 359 biler, men der bookes kun 270 fordi rederiet sejler med et tomt ekstra 3. bildæk. Det skyldes ifølge 3F at besætningen med den størrelse den har, ikke kan nå at få flere biler ind.

Besætningsfastsættelsen er anket til Ankenævnet for Søfart hvor den behandles d. 13. oktober.

Pressemedarbejder Annette Timmermann kalder 3F’s historie for fagforeningspolitik og kalder det i øvrigt en positiv historie. Når der er et stort antal gående med færgen, f.eks. mere end 800 skoleelever, så sker det at der ikke kan bookes flere biler ind, fordi der ikke er plads til bilens passagerer.
BornholmsTidende, 7/9

Rederibranchen har størst eksport til Rusland
Danmarks rederiforening og danske rederier deltager netop nu i et royalt besøg i Rusland. Deltagelsen sker på baggrund af en forventet eksport på mere end 8 milliarder kroner i 2011. Værdien af rederibranchens eksport er dermed større end både landbrug/fiskeri og industrieksporten. Branchen deltager i besøget for at smidiggøre og forbedre en række forhold, som f.eks. adgang til havne og administrative regler og procedurer.
Maritime Danmark/Danmarks Rederiforening, 8/9 08.05, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11803

Nippon Yusen sælger obligationer
Det store japanske rederi er på vej til at sælge tiårige obligationer til den laveste rente i otte år - 1,218%. Samlet pålydende er på 25 milliarder yen svarende til ca. 1,73 milliarder kroner. Udover de tiårige vil der blive solgt 5-årige og 20-årige så det samlede pålydende løber op i 55 milliarder yen.
TransportTidende, 7/9 12.27, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/stor-rederi_saelger_obligationer/

BALTIC DRY INDEX
1.744 (-23) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 7/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Afskaffelse af samtalecirkus
Den røde blok er enige om at afskaffe en del regeltyranni i arbejdsmarkedslovgivninge, herunder reglerne om at de ledige skal rende til samtaler forskellige steder og klikke sig ind på et CV ugentligt. Med få samtaler skal der laves et rådighedstjek og samtidig skræddersys en kompetenceplan. De Radikales Morten Østergaard er parat til at fjerne alle regler og proceskrav i det første halve års ledighed. Røde-blokken vil også frigøre ressourcer som skal bruges på uddannelse af de ledige.
Ugebrevet A4, 8/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201136/Onsdag/Roed_blok_vil_afskaffe_samtalecirkus_for_ledige.aspx

FOA vil ikke forhandle hvis der kommer efterlønsreform
Dennis Kristensen oplyser at FOA ikke stiller op til forhandlinger om at skaffe 15 milliarder kroner gennem trepartsforhandlinger, hvis De Radikale sammen med de borgerlige forringer efterlønsordningen. I øvrigt bør arbejdstiden først forlænges når ledigheden er faldet påpeger forbundsformanden.
Jyllandsposten/ritzau, 7/9 15.13, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2538544.ece

Efterlønsreform vil afskaffe ordningen
Hvis forslaget som det er fremlagt, bliver vedtaget efter et valg, vil det betyde at hele ordningen vil afskaffe sig selv. Ikke bare bliver ordningen ubrugelig for højtlønnede med store pensionsopsparinger, men forringelserne er så omfattende at det også bliver en tvivlsom forretning for ganske almindelige lønmodtagere, viser nye beregninger. F.eks. skal en HK'er som i dag er mellem 20 og 30 år, ikke påregne en ydelse på mere end 100.000 kroner om året i efterløn (i tre år), efter et egenbidrag på 5.500 kr om året i 30 år.
Danmarks Radio, 7/9 15.20, http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/07/132941.htm

Statens underskud kan  vokse med 16 milliarder efter udbetaling af efterlønsbidrag
En undersøgelse foretaget af A4 viser, at hvis danskerne anvender chancen for at få indbetalt efterlønsbidrag udbetalt til næste år, kan det få statens underskud til at vokse med 16 milliarder, samtidig med at det kun vil få minimal indflydelse på den økonomiske vækst, fordi relativt få vil bruge pengene til forbrug.

Undersøgelsen viser at 15% af dem som har betalt til ordningen har besluttet sig for at framelde sig og få bidraget udbetalt, mens 40% overvejer at framelde sig. Det betyder en statsudgift på mellem 9 og 33,2 milliarder afhængigt af hvor mange der framelder sig. Regeringen kalkulerer med udbetalinger omkring 17 milliarder og har store forventninger til effekten.
Ugebrevet A4, 8/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201136/Torsdag/Efterloenspenge_kan_forvaerre_statens_milliardunderskud.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 545,21 DKK
100 Euro = 757,81 DKK
Danske Bank, 8/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 33.140 (+1.380)
APM B-aktie: 34.680 (+1.440)
D/S Norden: 151,80 (+7,30)
DFDS: 384 (+14)
D/S Torm: 9,11 (+0,11)
Mols-Linien: 15,70 (+0,70)
Børsen, 8/9

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX