Dagen hedder Villibalds dag - efter en munk, der som den første englænder tog på pilgrimsrejse til Jerusalem. Han døde som biskop i Eichstadt i Tyskland omkring år 787.
2009: En mindekoncert for popkongen Michael Jackson, der døde sidete uge, bliver afholdt i Staples Center i Los Angeles. Hovedpersonen deltager fra første række, hvor han ligger i sin guldbelagte kiste.
2007: En række koncerter bliver under navnet Live Earth afholdt verden over for at sætte fokus på det globale klima. Gennem 24 timer optræder over 150 bands i ni byer. Koncerterne følges af omkring 2 milliarder seere i direkte tv.
2005: London bliver om morgenen i myldretiden ramt af fire terrorbomber i undergrundstog og en dobbeltdækkerbus. Hele metrosystemet og busnettet bliver lukket og den indre by afspærret. 52 bliver dræbt og 700 såret.
1985: Den 17-årige tyske tennisspiller Boris Becker bliver Wimbledon-mester i herresingle. Det er den yngste spiller nogensinde, der vinder mesterskabet, første gang i turneringens 108-årige historie at en tysker vinder, og første gang en ikke-seeded deltager vinder.
1979: Kaptajnen på Rømø-Sild-færgen bliver tvunget af blokadevagter fra Sømændenes Forbund til at gå planken ud og springe i vandet fra ni meters højde. De ansvarlige bliver senere idømt to måneders fængsel.
1964: Mere end 300 tilskuere bliver dræbt og 500 såret ved en fodboldkamp i Lima, Peru, da der opstår tumult efter en upopulær kendelse fra dommeren.
1941: USA's præsident Franklin D. Roosevelt meddeler, at amerikanske styrker er landsat på Island for at hindre en tysk invasion.
1904: Århus får elektriske sporvogne. En hestetrukken rute blev nedlagt ni år tidligere
Sol op 04:47 Sol ned 21:52
CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - Møde DFDS
Christian Petersen - Møde DFDS
Jens Fage-Petersen - Skibsinspektioner (måske Rødovre)
Ole Strandberg - Ferie
Kirsten Østergaard - Ferie
Corlis Hansen - Ferie
FRA MEDIER
Pirateri
USA tilbageholder fortsat somalier
Et højtstående medlem af Somalias oprørsgruppe 'al-Shabab' blev tirsdag i New York tiltalt for terrorvirksomhed, efter at han har været tilbageholdt og afhørt i 2 måneder på et amerikansk flådefartøj. Medlemmer af en særlig afhøringsgruppe, sammensat af folk fra CIA, FBI og forsvarsministeriet, har udspurgt den terrormistænkte, fortæller en embedsmand i regeringen. Somalierens sag er det første kendte eksempel på Obama-administrationens tilbageholdelser af terrormistænkte.
Stiften.dk/Ritzau/AFP, 06/07, 13:36, http://stiften.dk/ritzau/usa-tilbageholder-somalier-i-maanedsvis
Dyster profeti for Mærsk og konkurrenterne
Ifølge shippinganalysehuset Drewry, går containerrederierne en svær fremtid i møde. Det ser ellers ud til at eksempelvis Mærsk regner med overskud i fremtiden, men det kan rederiet godt skyde en hvid pind efter, hvis man skal tro Drewrys kvartalsrapport Container Forecaster.
Berlingske business, 7/7 07:27, http://www.business.dk/transport/dyster-profeti-for-maersk-og-konkurrenterne
Ulykke ved færgen i Kolby Kås
Da færgen 'Kyholm' netop havde lagt til kaj tirsdag, faldt en mand - af ukendte årsager - ned på kajen og blev alvorligt kvæstet. Inden de tilkaldte ambulancer nåede frem havde færgens personale i samarbejde med mandskab fra en hjemmeværnskutter i havnen ydet førstehjælp. Regionens lægehelikopter landede på havnen og tog senere manden med til sygehus i Aarhus. Fra flere sider var der stor ros til både færgens personale, folkene fra hjemmeværnskutteren og Samsø Redningskorps. På havnen blev der ydet krisehjælp til pårørende og andre, der havde overværet den voldsomme ulykke, og færgen sejlede ikke, før alle disse ting var klaret. Samtidig blev færgen i Sælvig holdt tilbage, så pårørende til manden kunne komme med til Aarhus med første færge.
Samso.dk, 06/07, 13:04, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=6460
Mærsk skifter til pramme
APM Terminals har indført en såkaldt 'pram shuttle service' til sin Rotterdam terminal for at undgå forværring af trafikpropper forårsaget af anlægsarbejdet på motorvejene omkring Europas største containerhavn. Virksomheden benytter den nye service med 'Delta Marine Terminal', der dagligt opererer container og bulk-pram service til Rotterdam og Antwerpen.
Havne og Skibsfart/Journal of Commerce, 05/06, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=13085&Titel=APM
Kalundborg vil kæmpe for færge
Borgmesteren i Kalundborg er overrasket over Mols-Liniens lukning af Kalundborg-Aarhus-ruten på trods af stigende godsmængde. Derfor inviterer han sin borgmester-kollega fra Aarhus samt repræsentanter for de to havne og vognmænd til et møde i Kalundborg, hvor dagsordenen er en ny operatør på ruten.
Kalundborg Folkeblad, 06/07, 12:34, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2482721.ece
Ny generalsekretær i FN’s maritime organisation
Den internationale søfartsorganisation, IMO, har fået ny generalsekretær for perioden 2012-2015. Valget er faldet på japanske Koji Sekimizu, der i øjeblikket er direktør i IMO’s søsikkerhedsafdeling. Det skete på IMO’s 106. rådsmøde, det såkaldte Council. Udover valget af ny generalsekretær blev der sat fokus på kampen mod pirateri, hvor den danske delegation fra Søfartsstyrelsen fortalte om de initiativer, som den danske regering har iværksat med den nye anti-pirateri-strategi. Endvidere var der på mødet fokus på de administrative byrder, som gør livet besværligt for rederier, maritime virksomheder og søfartsadministrationer.
Endelig var en række andre emner oppe og vende, herunder auditering af medlemslandene, IMO’s budget og Verdens Maritime Dag.
Sofartsstyrelsen.dk, 06/07, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/R%C3%A5dsm%C3%B8deiFN%E2%80%99smaritimeorganisationNygeneralsekret%C3%A6r,mindreadministrativtb%C3%B8vlogintensiveretkampmodpirateri.aspx
Rusland forbereder sit krav på Nordpolen
Endnu en russisk ekspedition er på vej ud i Det Arktiske Ocean for at finde beviser for retten til Nordpolen. Oprindelig var det ventet, at Rusland ville fremlægge sine krav i 2013 eller 2014, men nu fremrykkes tidspunktet med mindst et år. Canada, der har samarbejdet med Danmark/Grønland om at kortlægge soklen, ventes at indlevere sine krav i 2013. Danmark/Grønland har frist til 2014, mens den sidste arktiske kyststat, USA, ikke har mulighed for at indlevere noget krav til Kontinentalsokkelkommissionen, før man har ratificeret FN's Havretskonvention, Unclos.
Det vakte nogen opsigt, da en privat russisk rigmand ved hjælp af miniubåde i 2007 plantede det russiske flag på havbunden ved Nordpolen. Aktionen blev opfattet som en russisk manifestation af ejendomsretten til Nordpolen.
Fyens.dk/Ritzau, 06/07, 11:35, http://www.fyens.dk/article/1883332:Udland--Rusland-forbereder-sit-krav-paa-Nordpolen
Rasende dyrt at ringe fra Norgesbåden
Turister ombord på Norgesbåden, kan få sig en slem overraskelse, når mobil-regningen rammer postkasse, hvis de har ringet til nogen, mens de var ombord. I internationalt farvand kobles mobilen nemlig op på en satellitforbindelse, og det mangedobler prisen for opkald.
DR, 6/7 14:22, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/06/141528.htm
”Leonora Christina” aflyses
BornholmerFærgens hurtigfærge H/F Leonora Christina tages ud af drift hele dagen i dag og delvist fredag grundet motorproblemer, som færgen har døjet med siden indsættelsen for 14 dage siden. Færgen Villum Clausen overtager derfor midlertidigt Leonora Christinas afgange.
Netavisen Bornholm.nu, 6/7 16:52, http://www.bornholm.nu/?Id=36938
BALTIC DRY INDEX
1.443 (+15) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,7/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Læsø og Frederikshavn modtager 3.5 mio. kr.
De to nordjyske kommuner, der betragtes som yderområder, modtager i alt 3.5 mio. kroner fra Indenrigs og Sundhedsministeriet. Penge skal gå til at skabe nye arbejdspladser. Læsøs 2.5 mio. kr. skal bruges til at skabe bedre forhold til fiskerne, en ny kaj og nye bygninger, samt et fisketorv ved Vesterø Havn.
Frederikshavns 1 mio. kr. skal bruges til en større vidensudveksling mellem forskere og virksomheder. Ministeriet uddeler i alt 9.7 mio. kr.
Havne og Skibsfart/DR1, 05/07, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=13096&Titel=Læsø
469 danske virksomheder gik konkurs i juni
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af konkurser steg til 469 konkurser i juni mod 433 måneden før. Der var flest konkurser inden for handel og transport i juni, mens virksomheder inden for byggeri og anlæg ligger på en andenplads på den kedelige liste. Hovedstadsområdet havde flest konkurser, mens Region Syddanmark og Midtjylland kommer på anden og tredjepladsen.
Folketidende.dk/Ritzau, 06/07, 10:25, http://folketidende.dk/virksomheder-krakker-fortsat-i-stor-stil
Kolding Kommune brød dagpengeregler
En 40-årig kvinde blev fyret i april 2010 på grund af sygdom, men kom på kontanthjælp, da en vikaransat af Falck Jobservice under Kolding Kommune, stoppede hendes sygedagpenge 1. august 2010. Beskæftigelsesankenævnet har i maj underkendt kommunens stop for ydelsen. Kolding Kommune har endnu ikke efterbetalt pengene, men undersøger nu sagen. Den administrerende direktør for Falck Jobservice A/S havde ingen kommentarer til Fagbladet 3F.
Tvsyd.dk/Fagbladet 3F, 06/07, 12:03, http://www.tvsyd.dk/artikel/99711:Kommune-broed-dagpengeregler?rss
Kommuner: Svage ledige er langt fra job
Planer i Københavns Kommune om at droppe krav om jobsamtaler for de allersvageste ledige vækker genklang i flere andre kommuner. For der skal helt andre indsatser til, hvis de svageste skal hjælpes i gang igen, lyder det fra kommunerne.De svage ledige er i forvejen undtaget for kravet om aktivering, og kommunen vil nu også undtage dem for krav om samtaler på kommunens jobcentre.
Dr.dk 6/7 11:21, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/06/110323.htm
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 535,28 DKK
100 Euro = 758,95 DKK
Danske Bank,7/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 42.160 (-160)
APM B-aktie: 43.800 (-120)
D/S Norden: 174,60 (-1,60)
Torm: 20,40 (-0,81)
DFDS: 438 (+4)
Mols-Linien: 19,00 (-1)
Børsen, 7/7, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/MohniJoy/Anja)