Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 7/11
Man 7/11-2011 10.00

* Taiwanesiske fiskere tilbageerobrer deres skib og seks somaliske piraters skæbne uvis
* Kenya har sænkert båd med 18 al-Shabaab-folk
* Selskabet bag Eurotunnel argumenterer mod DFDS's købsplaner af SeaFrance
* Sidste udkald for Torm. Mistillid til den græske storaktionær og til bestyrelsesformanden som tidligere var bestyrelsesformand for Amagerbanken.
* 91.000 på kontanthjælp medregnes ikke som ledige.


Dagen hedder "Engelbrecht" efter munk og senere biskop i Köln, der bliver dræbt af Grev Frederik af Isenburg i 1225.

1504: Columbus vender hjem til Spanien fra sin 4. og sidste rejse. Columbus insisterer på at han i henhold til en gammel aftale med monarkiet skal have 10% af alle indtægter fra "den nye verden". Monarkiet føler sig ikke forpligtet af den gamle aftale og senere fører Columbus' arvinger sag, men ender med at tabe 50 år senere.
1783: Englands sidste offentlige hængning finder sted.
1872: Skibet "Marie Celeste" sejler fra New York for senere at blive fundet forladt. Skibet var oprindeligt døbt "Amazon", men efter et større antal ulykker beslutter ejerne at omdøbe det.  Da "Marie Celeste" findes er der ingen tegn af kaptajnen, hans hustru, hans datter eller besætningen på 8 mand.
1892: 30-årige Jens Nielsen er den sidste kriminelle der henrettes i Danmark i fredstid. Det sker med økse i Horsens Tugthus efter drabsforsøg på en fængselsbetjent.
1917: Den russiske revolution begynder med stormen på Vinterpaladset.
1942: Folketingsmand Aksel Larsen bliver arresteret af det danske politi. Han overflyttes senere til koncentrationslejren Sachsenhausen.
1944: Franklin D. Roosevelt genvælges som USA's præsident for 4. gang.
1971: Århus tager afsked med sporvogne og Strøget bliver gågade.
1972: I Californien stemmer et stort flertal for genindførelse af dødsstraf.            

Sol op 07.23 sol ned 16.23



CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ferie indtil 21/11
John Ibsen - 09.30 møde med forsvarsadvokat -15.30 Ankenævnet
Ole Strandberg - 15.30 tilhører Ankenævnet

 



FRA MEDIER

Pirateri
Gidsler tilbageerobrer skib
Taiwanesiske myndigheder oplyser at sømænd på et taiwanesisk fiskefartøj har overmandet somaliske pirater der tilbageholdt deres skib. Der var intet nyt fra besætningen på 28 sømænd - ni kinesere, otte filippinere, seks indonesere og fem vietnamesere, siden fredag hvor skibet blev kapret ud for Østafrika. De seks somaliske pirater er faldet i vandet og deres skæbne er ukendt, oplyser en talsmand for det taiwanesiske fiskeforbund. Tre sømænd blev lettere såret og skibet er nu på vej mod Seychellerne.
Politiken.dk/ritzau, 6/11 10.30, http://politiken.dk/udland/ECE1442606/tilfangetagne-soemaend-overmander-somaliske-pirater/

Opbakning til Dansk Flygtningehjælp
Efter to medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp er blevet bortført og holdes som gidsler for løsepenge, modtager flygtningehjælpen stor opbakning fra de somaliske lokalsamfund og klanledere. Det har bl.a. givet sig udslag i større demonstrationer og fordømmelser i området hvor bortførelserne skete. Responsen har været overvældende hedder det i en pressemeddelelse fra Dansk Flygtningehjælp, som gentager at de ikke forhandler med bortførerne.
Politiken/ritzau, 5/11 22.24, http://politiken.dk/udland/ECE1442524/somaliske-klanledere-protesterer-over-bortfoerelser/

Ifølge en kilde tæt på, og ven med, piraterne som bortførte de to medarbejdere, har gidslerne det godt, er ved godt helbred og behandles ordentligt. Indbyrders har piraterne diskuteret en passende løsesum og de er blevet enige om 10 millioner dollar.
Politiken/ritzau, 5/11 17.38, http://politiken.dk/udland/ECE1442369/pirater-dansk-gidsel-har-det-godt/

"Absalon" igen aktiv
Efter et kort havneophold i Djibouti er "Absalon" igen aktiv i NATO's Operation Ocean Shield. "Absalon" sejlede fra Danmark 16. oktober, indgik i NATO's kommando 1. november, sejlede fra Djibouti 4. november og forventes at være aktiv i ca. 6 måneder.
SOK, 4/11 13.38, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/ABSALONerpåpiratjagtudforSomalia.aspx

Bevæbnede vagter ombord
Foredrag af dr.jur. Kristina Slig, Syddansk Universitet, på efterårsmøde Søfartens Ledere:
Kaptajnen har altid det overordnede ansvar for sikkerheden ombord, også når der er bevæbnede vagter. Vagterne har hverken bemyndigelser som politi eller militær, og de har kun ret til at skyde i selvforsvar. Det må aldrig være dem der åbner ild. Hvis nogen bliver skudt under ildkamp vil retssystemet som udgangspunkt betragte det som manddrab og det er kaptajnen der bærer det juridiske ansvar. Derfor er dokumentation for selvforsvaret afgørende.
Søfartens Ledere, 3/11, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=70a40c77-832d-4726-bace-d2439e28ed13

"Blida" frigivet
Blukcarrieren "Blida", algerisk ejet og med algiersk flag, blev kapret den 1. januar 2011 150nm syd for Salaleh, Oman, på vej til Dar Es Salaam i Tanzania. Det er nu bekræftet at skibet blev frigivet 3. november.
EUnavfor, 4/11 14.37, http://www.eunavfor.eu/2011/11/mv-blida-released-from-pirate-control/

Detaljer om "Blida" ifølge SomaliaReport oversigt pr. 28/10:
Besætning 27 - 2 frigivet tidligere.
IMO 7705635
Forlangt løsesum: 4,5 millioner USD.
Detaljer om historien:
http://www.somaliareport.com/index.php/post/1345/Weekly_Piracy_Report

"Halifax" frigivet
Tanskibet som blev kapret forrige søbdag ud for Nigeria er nu meldt frigivet, efter en del af lasten er blevet stjålet. De 25 søfarende ombord, 24 filippinere og 1 bulgarer, meldes i god behold. Efter frigivelsen blev tankskibet eskorteret til Port Hartcourt af et nigeriansk krigsskib. Så vidt vides er der ikke betalt en egentlig løsesum for frigivelsen. Skibet er græsk ejet og indregistreret på Malta.
Maritime Danmark/BBC, 7/11 08.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12278

IMB Piracy Report update
382-11
3/11 21.00 UTC psn 06:10S 051:10E ca 260 nm SW for Seychellerne (off Somalia)
Pirater angreb og kaprede et fiskeskib med 28 besætmingsmedlemmer. Skibet sejler mod somaliske farvande.
ICC Commercial Crime Services, 6/11, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

"Rena"s kaptajn risikerer to års fængsel
Kaptajnen der i sidste måned havarerede containerskibet "Rena", risikerer efter anklagerne i New Zealand, to års fængsel. Også styrmanden er anklaget for grove forsømmelser.
TransportTidende, 4/11 11.31, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/kaptajn_risikerer_to_ars_faengsel/

Kenya har sænket båd med 18 al-Shabaab-folk
Kenyas militær har offentliggjort video der efter det oplyste viser at det kenyanske militær har sænket en båd med 18 medlemmer af al-Shabaab i Det Indiske Ocean. Sænkningen skulle være sket torsdag og videoen viser en lille båd i brand.

En talsmand for det kenyanske militær advarer samtidig mod salg af æsler til repræsentanter for al-Shabaab, fordi æslerne kan bruges til våbentransporter ad uvejsomme veje. Det kenyanske militær er nu rykket 100 kilometer ind over grænsen til Somalia hvor de forsøger at indtage byer.
Politiken, 4/11 10.45, http://politiken.dk/udland/ECE1440804/kenya-vi-har-saenket-baad-med-18-al-shabaab-folk/

Israel har stoppet dansk-canadisk skib
Det dansk-canadiske fredsskib "Tahrir" med 27 personer ombord blev fredag eftermiddag borded af israelske marinere. "Tahrir" var på vej til Gaza da den israelske beslutning om at tvinge skibet i anden havn blev taget. Besætningen ombord var ikke villige til at samarbejde med det israelske militær om at sejle i havn i Ashdod, og adfærden blev opfattet som provokerende. Ifølge Free Gaza Danmark var skibet på vej med medicin til Gaza.
Avisen.dk, 4/11 17.26, http://avisen.dk/israelsk-militaer-border-dansk-skib_154940.aspx

Selskabet bag Eurotunnel modarbejder DFDS
Eurotunnel forsøger nu at forhindre DFDS' og partneren LD Lines overtagelse af det nødstedte færgerederi SeaFrance. Overfor den franske handelsret har Eurotunnel fremført flere argumenter mod overtagelsen:
* For de 5 millioner tilbudte euro, vil DFDS i givet fald overtage tre færger til en værdi af 75 millioner euro stykket, samt resterne af en kapitalindsprøjtning som er foretaget tidligere i år. Det betyder at DFDS overtager værdier for 300 millioner euro til en pris af 5 millioner euro.
* Med en overtagelse vil DFDS/LDL komme til at drive fire kanaloverfarter, som bliver samlet i et selskab.
* I praksis er der tale om en dansk overtagelse fordi DFDS vil komme til at eje 85% af det nye rederi.
Handelsretten i Paris skal træffe beslutning om SeaFrances skæbne d. 16. november.
Maritime Danmark/IFW, 4/11 14.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12266

DFDS weekly update
Ansvar
Samfundsansvar er på dagsordenen som aldrig før, og DFDS's politikker om ansvarlighed er formuleret på en lang række områder som vedrører:

Medarbejderne, arbejdsforhold, sikkerhed og sundhed.
Passagerernes sikkerhed
Infrastruktur og vareforsyning
Forvaltmingen af investeringer 
og meget mere.
Senest er der etableret en afdeling for miljø, sundhed og sikkerhed.

Det hele rummes i begrebet CSR (Corporate Social Responsibility). Der har netop været afholdt en workshop med det formål at diskutere vejen frem til et selvstændigt CSR-regnskab som del af et kommende årsregnskab.

Ny kontrakt med Norske Skog
Der er underskrevet en ny treårig kontrakt med Norske Skog Follum om årlig eksport af 200.000 tons papir til hele Europa, svarende til 9.000 trailerladninger.

Vækstmuligheder i Baltikum og Rusland
Der er forlænget kontrakt med Volvo til slutningen af 2014 for service mellem Sverige og Volvos lastbilfabrik 300 km syd for Moskva. DFDS har balance på ruter til Baltikum og Rusland men tror på vækst og leder efter nye kunder.

Tjenerne oplæres til at vide mere om de retter de serverer
Der er netop afholdt det første af to kurser ombord på "Crown of Scandinavia", inspireret af tv-programmer med kokken Gordon Ramsay. Kurset handler om at tjenere overværer tilberedning af retterne mens kokkene tegner og fortæller.

Slut med "Cimbria"
Efter at have tjent DFDS i timecharter siden den var ny i 1986, er "Cimbria" nu leveret tilbage til ejerne.
DFDS, 4/11

Mærsk
Terminals forventer vækst i Middelhavet
APM Terminals forudser at langsigtede tendenser og større skibe vil drive væksten i Middelhavslandene frem. Terminals driver allerede terminaler i bl.a. Spanien, Italien, Egypten, Marokko og Georgien. Når den nye størrelses-kategori af skibe indsættes vil middelhavsområdet være et naturligt valg at gøre ophold.
Epn.dk, 7/11 06.56, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2599547.ece

Foreløbig Drilling-kontrakt
Maersk Drilling har tegnet foreløbig kontrakt med norske Total E&P på en eller to rigge som er under konstruktion i Singapore. Der er allerede tegnet en 4-års kontrakt for den ene rig til en værdi af 550 million dollar.
Euroinvestor/ritzau finans, 7/11 08.25, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2599585.ece

Sidste udkald for Torm
Gæld på 10 milliarder tynger og bankkravet om at skaffe 550 millioner ved kapitaludvidelse kan blive mere end vanskeligt fordi aktionærerne har mistet tilliden. Der er udbredt utilfredshed blandt de 16.000 mindretalsaktionærer også til bestyrelsesformanden, erhvervsadvokat Nierls Erik Nielsen, som også tidligere var formand for den krakkede Amagerbanken.

Der er ekstraordinær generalforsamling i rederiet senere på måneden (22/11) hvor tilladelse til en kapitalrejsning skal gives, men der er også her tvivl om hvorvidt den græske majoritetsejer kan overholde et løfte om at deltage i en emission, og ingen vil investere i Torm så længe grækeren sidder med 52% af aktierne.

Bestyrelsesformanden er ikke desto mindre fortrøstningsfuld og mener der er tilstrækkelig med tillid til den planlagte aktieemission. De 100 millioner dollar som kræves er dog langt fra tilstrækkeligt til at redde Torm som for tiden har et tab på omkring en halv million dollar om dagen. En bankanalytiker vurderer en udbudspris på nye aktier til 1 kr. pr aktie for at være realistisk.

Børsen, side 1+8
Euroinvestor, 7/11 08.26, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11834479
Danmarks Radio, 7/11 08.49, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/11/07/083214.htm

Taiwanesisk rederi planlægger køb af et antal kæmpe containerskibe
Rederiet Yang Mings topchef vil i næste uge foreslå rederiets bestyrelse at investere i et ukendt antal 16.000 TEU containerskibe. Denne størrelse er kun egnet til ruterne Asien-Europa.
Business.dk/ritzau finans, 7/11 07.28, http://www.business.dk/transport/taiwan-rederi-poenser-paa-kaempeskibe

"Vesborg" overdraget til Læsøfærgen
"Vesvorg" har i mange år været Samsøs faste færge til Jylland. Onsdag i sidste uge blev de sidste formaliteter om overdragelsen til Læsøfærgen bragt på plads, og færgen er nu i skibsregistret registreret som tilhørende Læsøfærgen. Torsdag blev mandskab fløjet fra Læsø til Samsø og om aftenen sejlede "Vesborg" så til Læsø.

Der har været udskrevet konkurrence på Læsø om det nye navn til færgen, men det er stadig en hemmelighed og navngivningen vil først finde sted i januar.

I kontrakten med Læsøfærgen indgår at "Vesborg" fremover kan bruges som reservefærge på Samsø hvis der er problemer med enten "Kyholm" eller "Kanhave".

Indtil nu er Læsø blevet besejlet af "Margrethe Læsø" og "Ane Læsø". "Ane Læsø" er netop blevet solgt til Grækenland. Læsøfærgen har i gennemsnit 50 ansatte og et lignende sejlmønster som Samsø.

Da "Vesborg" i sin tid blev indsat på Samsø (i 1995), var mange samsinger forarget over den store færge som formentlig ville komme til at sejle halvtom frem og tilbage til Jylland. Men i dag er den så blevet alt for lille.
SamsøPosten, 4/11

Shippinganalyse
For tørlasten går det så nogenlunde, men både container og prudukttank er hårdt ramt af ratefald. Uvejret rammer hele shippingbranchen hårdt og ingen bedring i sigte.
Indslag på Børsen TV.
Borsen.dk, 4/11 11.58, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/218839/ratefald_vil_slaa_mindre_containerrederier_ihjel.html

5. bind i serien om danske rederier
Forlaget Betty Nordgas har udgivet 11. bind i serien om danske rederier. Forfatteren og journalisten Bent Mikkelsen fortæller om rederierne:
Olau-Line, Bech Rederierne og Rederiet Lyn.
Pris 325 kroner + 75 kr i forsendelse til danske adresser.
Maritime Danmark, 5/11 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12272

Slagskib ombygges til museum
USS "Iowa" forlader som det sidste flagskib spøgelsesflåden ved San Francisco og vil blive ombygget til museum med position ved Los Angeles. USS "Iowa" har fungeret som krigsskib i Koreakrigen, Vietnamkrigen og Golfkrigen.
Maritime Danmark/Tiomes-Herald, 6/11 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12276

BALTIC DRY INDEX
1.784 (-33) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 4/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Fuld stilladsarbejder berettiget til ulykkeserstatning
Ankestyrelsen har afgjort en sag om en stilladsarbejder der kom til skade mens han havde en promille på 2,42. Principafgørelsen fra Ankestyrelsen slår fast at den pågældende har krav på erstatning, fordi det hverken kan vurderes at skaden er sket forsætligt eller være fremkaldt af en retsstridig handling. Der findes samtidig ingen lov som gør det strafbart at udføre arbejde på stilladser i spirituspåvirket tilstand.
Epn.dk/ritzau, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2597576.ece

91.000 på kontanthjælp medregnes ikke som ledige
I september i år modtog 124.000 personer kontanthjælp. Kun knap 33.000 af dem medregnes i statistikkerne over ledige. De resterende er i kategorien ikke-arbejdsmarkedsparate, og tæller derfor ikke som ledige. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate er steget med 22.000 på tre år.
Epn.dk/Politiken, 6/11 08.55, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2598931.ece

Udgifter til ledige eksploderer i de fattige kommuner
Mens Lolland har brugt 20.500 kroner pr. borger i år på passiv forsørgelse, slipper en kommune som Allerød med 4.400 kroner, og det trækker Danmark mere og mere skævt.
Ugebrevet A4, 7/11, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201145/Mandag/fattige_kommuner_tynges_af_forsoergerbyrde.aspx

 

78% af danskerne vil holde lønnen i ro
En Gallup-undersøgelse viser at 78% af danskerne mener det vil være rigtigt at holde lønnen hvor den er, og det glæder både finansministeren og arbejdsgiverne. Harald Børsting har forståelse for der ikke er plads til lønfest, men understreger at realløn og levestandard skal bibeholdes.
Politiken.dk, 7/11 07.19, http://politiken.dk/erhverv/ECE1443022/otte-ud-af-ti-danskere-vil-holde-loennen-i-ro/

Finanslovs-udkastet: forslag på beskæftigelsesområdet.
Regeringen lægger op til:
* Tidspunktet for udløb af dagpengeperioden bliver udskudt med op til et halvt år for de ledige, som opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2012.
* Ny indsats mod ungdomsarbejdsløshed.
* To-årig forsøgsordning med jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere, som længe har været uden job.
* Den tidligere regerings besparelse på beskæftigelsesindsatsen på 500 millioner kroner bliver annulleret. I stedet bliver varighedskravet ved første aktiveringstilbud til unge afskaffet. Det samme gælder fuldtidsaktivering efter 2½ år. Endelig bliver puljer på beskæftigelsesområdet reduceret.
* Fleksjobordningen skal målrettes, men det sker først som et led i et samlet udspil til en førtidspension- og fleksjobreform.
* De skærpede sanktioner, når kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere afviser et aktiveringstilbud, bliver ikke gennemført.

Fattigdom skal bekæmpes
På beskæftigelsesområdet lægger regeringen op til:
* Starthjælp og introduktionsydelse bliver afskaffet pr 1. januar 2012.
* Kontanthjælpsloftet bliver afskaffet pr 1. januar 2012.
* 450-timers-reglen bliver afskaffet pr 1. januar 2012.
* En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats bliver sat i værk for udsatte kontanthjælpsmodtagere.
* Kommunerne får 50 millioner kroner til en aktiv indsats for sygemeldte.
* Den tidligere regerings planer om at indføre nye optjeningskrav for at modtage danske velfærdsydelser bliver ikke gennemført.
Beskæftigelsesministeriet, 4/11, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2011/11/Finansloven%20pa%20beskaftigelsesomradet.aspx

Forbrugerkreditten
Den samlede forbrugerkredit har været stigende de seneste fire kvartaler.
Danmarks Statistik, 4/11, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR513.pdf

Multimedieskatten
Efter finanslovforslaget afskaffes multimedieskatten, men til gengæld genindføres den gamle skat på fri telefon. De to skattestørrelser er på omtrent samme niveau.
Avisen.dk, 4/11 14.54, http://avisen.dk/multimedieskat-erstattes-af-gammel-skat_154928.aspx

Konjunktur og arbejdsmarked uge 44
Indhold:
* Regeringens oplæg til finanslov
* Ny prognose fra Det Økonomiske Råd
* Fortsat stabil udvikling i langtidsledigheden
* Dansk ØMU-underskud er blandt de laveste i EU
* Danmarks gæld steg i 2010 med knap 2 pct til 44 pct af BNP
* Byggeriets forventninger er fortsat negative
* Lille fald i antallet af tvangsauktioner og uændret antal konkurser.
Beskæftigelsesministeriet, 7/11, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2011/11/Konjunktur%20og%20Arbejdsmarked%20uge%2044.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 555,25 DKK
100 Euro = 757,30 DKK
Danske Bank, 7/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 33.440 (+780)
APM B-aktie: 35.100 (+900)
D/S Norden: 153 (+2,20)
DFDS: 365,50 (-0,50)
D/S Torm: 6,06 (+0,03)
Mols-Linien: 12,90 (+0,90)
Børsen, 4/11

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX